DEBAT: Jeg blev virkelig chokeret over at læse lederen i Århus Stiftstidende 16. oktober. Heraf fremgår det, at det vil være helt forkert med en velfærdslov, som sikrer, at når der kommer flere ældre og handicappede, der har brug for hjælp, så skal staten sikre, at der ydes flere penge.
Kan det virkelig passe, at Århus Stiftstidende ikke ved, hvor dårlige vilkår der er flere - mange - steder for borgere og ansatte på plejehjem og handicappede? Det er der faktisk skrevet ret meget om - også i Århus Stiftstidende.
Det bedste er, hvis lederne sammen med deres ansatte er med til at sætte en grænse for, hvad de antalsmæssigt kan magte, hvis hverken de selv eller de ansatte ikke hver dag skal gå hjem med dårlig samvittighed. Samtidig kunne de herved sikre, at der ikke opstår et forrået miljø.
Vilkårene er opstået igennem årene, fordi der ikke er ydet ekstra penge til at uddanne personalet og ansætte flere i takt med, at antallet, der har brug for hjælp, er steget meget. I stedet er der stillet krav om effektivisering og besparelser, som har bevirket chokerende historier fra den virkelige verden både for de handicappede og for plejehjemsbeboere, men også for de ansatte. Der er stor mangel på varme hænder og på veluddannet arbejdskraft.
Et presset arbejdsmiljø har bevirket, at der er mange, der bliver syge eller rejser. Jeg kender flere, der er rejst, fordi de begyndte at vrisse af de borgere, der havde brug for deres hjælp. De kunne ikke holde til hele tiden at blive afbrudt i deres arbejde. Det er det, der sker, når man er for få.
Det er så let at sige, at lederne ikke er dygtige nok. Men hvis de ikke er det, må de enten efteruddannes eller have et andet arbejde.
Det bedste er, hvis lederne sammen med deres ansatte er med til at sætte en grænse for, hvad de antalsmæssigt kan magte, hvis hverken de selv eller de ansatte ikke hver dag skal gå hjem med dårlig samvittighed. Samtidig kunne de herved sikre, at der ikke opstår et forrået miljø.
