Annonce
Debat

Der prioriteres forkert: Lad de psykisk handicappede få deres vaccination

"Mange psykisk handicappede, demente og andre sårbare grupper har lidt længe under de forhold, at de ikke har været sammen med deres familie og pårørende i meget lang tid. Det kunne løses med vaccination", skriver Knud N. Mathiesen. Arkivfoto: Dominic Lipinski/Ritzau Scanpix
Annonce

DEBAT: Man bliver en smule uforstående overfor den prioriteringsrækkefølge vedrørende vaccine mod covid-19, som nu er på 12 prioriteter. Man kan ikke undgå at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der ikke er et punkt, der hedder psykisk handicappede og alle beboere på bosteder samt personale.

Der tales meget om Sølund i Skanderborg og andre institutioner for psykisk handicappede, og det skulle være en selvfølge, at de hurtigt blev vaccineret samt personalet. Det skulle selvfølgelig også gælde på vores bosteder, hvor personalet skulle vaccineres i samme takt som beboere. Også for demente uanset, om de er hjemmeboende eller på plejehjem, skulle der vaccineres meget hurtigt.


Hvor tit har vi ikke hørt, hvor forfærdeligt det er netop for denne gruppe her under coronakrisen, og det kan et samfund som Danmark ikke være bekendt. Men handlingen mangler desværre, som vi har et meget tydeligt eksempel på her.


Og så skulle man overveje, om ikke pårørende til disse sårbare medborgere også skulle tilbydes vaccination med det samme, så de eventuelt kunne få besøg eller komme hjem til deres familie.

Mange psykisk handicappede, demente og andre sårbare grupper har lidt længe under de forhold, at de ikke har været sammen med deres familie og pårørende i meget lang tid. Det kunne løses med vaccination, som beskrevet, og det kunne være samfundsmæssigt klogt, fordi man kunne undgå smitte blandt disse sårbare mennesker og deres pårørende og ikke mindst personale, som vi har så hårdt brug for.

Men her har vi igen et bevis på, at disse sårbare grupper for det meste er noget, man taler om med en klump i halsen, så det lyder omsorgsfuldt, men når der skal handles, bliver de ofte glemt. Hvor tit har vi ikke hørt, hvor forfærdeligt det er netop for denne gruppe her under coronakrisen, og det kan et samfund som Danmark ikke være bekendt. Men handlingen mangler desværre, som vi har et meget tydeligt eksempel på her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce