Annonce
Østjylland

Der var noget om snakken

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Musik. Grenaa Blæserne gentog succes fra Tivoli sidste år og gav grundlovsdag en flot koncert på Bakken.

Sidste år var det Plænen i Tivoli, der lagde scene, bænke og fortrinsvis grønt græs til en koncert med Grenaa Blæserne, og grundlovsdag var det hovedstadens anden forlystelsespark, Bakken, der havde fornøjelsen af at kunne præsentere det lokale harmoniorkester i koncert.

Annonce
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men hvor kravene er store og betingelserne svære på Plænen, hvor man har maksimalt en halv time til at vise sin kunnen – strømmen slukkes simpelthen, når Rådhusklokkerne lyder, så var Grenaa Blæserne bedre stillet på Bakken, hvor orkestret tirsdag eftermiddag i strålende sol og ganske lune temperaturer, fik lov at spille en times tid. Der var dog både blæs og blæst over Dyrehavsbakken, hvor brisen til tider var mere end frisk, så de blå beklædninger foran nodestativerne blev luftet og til tider stod ret ud i luften.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Igen i år var det søskendeparret Christine og Per Bjerregaard, der var solister og sørgede for både at kæde repertoiret sammen og præsentere de sange og melodier, som var på sætlisten.

Per Bjerregaard bød velkommen og fortalte publikum, at Grenaa Blæserne havde taget turen helt fra det mørke Jylland, "fra den lille by Grenaa" – og nu glædede man sig til at spille og synge i hovedstaden.

Dirigent Peter Præstholm har haft travle dage. Pinsen brugte han i Berlin sammen med Grenaa FDF's Brassband, og lørdag testede Grenaa Blæserne koncertprogrammet foran hjemmepublikummet i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

16 sange og melodier nåede Grenaa Blæserne at få ud over scenekanten i forlystelsesparken nord for København, hvortil mange søgte for at nyde den halve eller fridag. Der var flere mennesker på tilskuerpladserne end sidste år i Tivoli, og rundt omkring på bænkene blev der i en dejlig afslappet stemning klappet takstfast og nikket anerkendende.

Der blev lagt ud med "There's No Business ", men ellers var der honnør til hovedstaden. Både rent bogstaveligt i form af den kongelige marines honnørmarch, men også med "Forelsket i København" og "Københavnermarch", men geografisk kom man nu også langt omkring med både "New York New York", "Tango Jalousi". Det sædvanlige ekstranummer "Thank You For The Musiic" blev ændret til "I sommersol ved Den Hvide Hest" – for det var netop her i den navnkundige restaurant på Bakken – lige ved siden af Friluftsscenen, at Grenaa Blæserne rundede en begivenhedsrig dag af med en velfortjent bid brød og et glas koldt øl til.

Sidste år var det Plænen i Tivoli, der lagde scene, bænke og fortrinsvis grønt græs til en koncert med Grenaa Blæserne, og grundlovsdag var det hovedstadens anden forlystelsespark, Bakken, der havde fornøjelsen af at kunne præsentere det lokale harmoniorkester i koncert.

Men hvor kravene er store og betingelserne svære på Plænen, hvor man har maksimalt en halv time til at vise sin kunnen – strømmen slukkes simpelthen, når Rådhusklokkerne lyder, så var Grenaa Blæserne bedre stillet på Bakken, hvor orkestret tirsdag eftermiddag i strålende sol og ganske lune temperaturer, fik lov at spille en times tid. Der var dog både blæs og blæst over Dyrehavsbakken, hvor brisen til tider var mere end frisk, så de blå beklædninger foran nodestativerne blev luftet og til tider stod ret ud i luften.

Igen i år var det søskendeparret Christine og Per Bjerregaard, der var solister og sørgede for både at kæde repertoiret sammen og præsentere de sange og melodier, som var på sætlisten.

Per Bjerregaard bød velkommen og fortalte publikum, at Grenaa Blæserne havde taget turen helt fra det mørke Jylland, "fra den lille by Grenaa" – og nu glædede man sig til at spille og synge i hovedstaden.

Dirigent Peter Præstholm har haft travle dage. Pinsen brugte han i Berlin sammen med Grenaa FDF's Brassband, og lørdag testede Grenaa Blæserne koncertprogrammet foran hjemmepublikummet i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.

16 sange og melodier nåede Grenaa Blæserne at få ud over scenekanten i forlystelsesparken nord for København, hvortil mange søgte for at nyde den halve eller fridag. Der var flere mennesker på tilskuerpladserne end sidste år i Tivoli, og rundt omkring på bænkene blev der i en dejlig afslappet stemning klappet takstfast og nikket anerkendende.

Der blev lagt ud med "There's No Business ", men ellers var der honnør til hovedstaden. Både rent bogstaveligt i form af den kongelige marines honnørmarch, men også med "Forelsket i København" og "Københavnermarch", men geografisk kom man nu også langt omkring med både "New York New York", "Tango Jalousi". Det sædvanlige ekstranummer "Thank You For The Musiic" blev ændret til "I sommersol ved Den Hvide Hest" – for det var netop her i den navnkundige restaurant på Bakken – lige ved siden af Friluftsscenen, at Grenaa Blæserne rundede en begivenhedsrig dag af med en velfortjent bid brød og et glas koldt øl til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce