Annonce
Biler

Derfor kører din bil tilsyneladende kortere på literen

Peugeot 208 HDI med 100 hk er en af de biler, som falder voldsomt i det teoriske brændstofforbrug efter den nye norm. Den går fra de oprindelige 33,3 km/l til 23,8 km/l. Foto: Jens Overgaard
Ny beregningsmåde giver et mere realistisk billede af bilens brændstofforbrug. Tallene for mange modeller overrasker, men der er en forklaring.

Det er blevet lettere at gennemskue, hvor langt din bil kører på literen. Fra årsskiftet har bilimportørerne nemlig skullet opgive brændstofforbruget efter den nye og mere retvisende WLTP-norm, der afløser den gamle NEDC-norm.

Det kan især ses på mikrobilerne eller større biler med dieselmotor, som på papiret er faldet drastisk og helt op til 30 procent. Men bare rolig, bilerne kører det samme som før, og efter den bebudede afgiftsforhøjelse blev afblæst for nylig, er der heller ikke udsigt til voldsomme prisstigninger.

Der er dog stor forskel i ændringerne i de forskellige bilmærker og brændstoftyper. Således klarer en VW Take Up med 60 hk, der tidligere kørte 24,4 km/l efter den oprindelige NEDC-norm, nu 19,6 km/l - altså 4,8 km/l mindre - mens en Peugeot 208 med 100 hk diesel falder fra 33,3 km/l til 23,8 km/l, hvilket svarer til 9,5 km/l. Til sammenligning falder en VW Golf hatchback med en 1,6-liters dieselmotor på 115 hk fra 24,4 km/l til 20,2 km/l, som er 4,2 km/l mindre.

Annonce

Giv agt, hvis du køber brugt bil

Hvis du er på jagt efter en brugt bil, skal du være ekstra opmærksom. De mange ændringer i måden at opgøre brændstofforbrug på betyder, at tre biler, der i princippet er ens, fremstår forskelligt.

Således vil en Peugeot 208 fra foråret 2018 klare 33,3 km/l efter NEDC-normen, mens den samme bil fra efteråret 2018 kører 30,3 km/l efter NEDC2 - på visse modeller er det 28,6 km/l - og fra januar 2019 lander på 23,8 km/l efter WLTP-normen.

Det er dog samme bil, der kører lige langt. Her lyder rådet at sætte sig ind i bilens modelhistorik. For eksempel hos en forhandler. Men det kan blive krævende, hvis du sammenligner på tværs af mærker. Hvis motoren ikke er ændret, giver den nyeste model fra januar 2019 med WLTP-tal det mest retvisende billede.

Visse modeller, især mindre dieselbiler, kan også få en højere ejerafgift nu end tidligere. Det gælder Peugeot 208 med 100-hk dieselmotor, hvor den grønne ejerafgift er steget fra 590 kroner pr. halvår til 1100 kroner pr. halvår som følge af, at forbruget på papiret er faldet fra 33,3 km/l til 23,3 km/l. Hvis du finder en tilsvarende brugt med samme motor, som er indregistreret før november 2017, hvor bilafgifterne blev ændret, er den halvårlige afgift endda helt nede på 310 kroner.

Hos Bilbasen, som udbyder tusindvis af brugte biler, hentes oplysningerne om hver bil fra Motorstyrelsen, hvor bilens stamdata lægges ind, så for eksempel en bil fra foråret 2018 helt naturligt vises med det gældende forbrug fra dette tidspunkt. Man kan også tjekke op på hvorlangtpaaliteren.dk, hvor Færdselsstyrelsen samler op. Men de tal er ikke altid opdaterede.

Dieselgate påvirker

En del af forklaringen på de store fald hos franske PSA kontra for eksempel VW er, at mens VW-koncernen efter Dieselgate har været ekstra forsigtig og de seneste to-tre år løbende har skåret en lille luns af de noget urealistiske tal ved hvert modelskifte for at komme tættere på virkeligheden og tilnærme sig WLTP, tager franskmændene næsten det hele i et hug. Således lå enkelte VW Polo- og Golf diesel-modeller over 30 km/l for tre-fire år siden og er nu altså omkring 20 km/l.

Undervejs har der dog i en overgangsperiode i efteråret 2018 for alle også været et teoretisk tilregnet tal, kaldet NEDC2, som ligger mellem de to normer.

En stribe nye bilmodeller, som er blevet lanceret inden for det seneste halve til hele år, falder heller ikke så meget, fordi de er født med den tilregnede NEDC2-norm, som er brugt i det sidste halve år af 2018, og nu ændres til WLTP. Det gælder for eksempel Ford Focus 1,0 125 hk Titanium, der kørte 20,8 km/l efter NEDC2-normen og nu falder til 17,2-17,5 km/l.

En fordel

De nye tal er i alle tilfælde en fordel for bilejerne, pointerer Torben Lund Kudsk, der leder politisk økonomisk sekretariat hos FDM. Mange bilmodeller har nemlig kørt hele 40 procent under det, de har været opgivet til.

- De tal, vi ser nu, er meget tættere på, hvad man kører i virkeligheden. For nogle bilmodeller rammer de næsten præcist, mens andre måske stadig ligger 20 procent fra målet, viser vores erfaringer, siger Torben Lund Kudsk, som vurderer, at for eksempel PSA tidligere har været god til at optimere sines biler, så de passede meget korrekt til NEDC-testens betingelser, som altså bare ikke svarer så godt til virkeligheden.

Han peger på, at den nye beregning i alle tilfælde er en klar fordel for den almindelige bilist.

- Det bliver alt andet lige at lave et mere præcist kørselsbudget. Hvis man pendler meget, er der ikke ligegyldigt, hvor langt biler reelt kører på literen, siger han.

Han forklarer, at det især er biler med de små turbobenzinmotorer og dieselmotor, som bliver straffet af den nye mere realistiske WLPT-målemetode.

- Det er især de små biler, som tidligere havde svært ved at leve op til NEDC-normen i virkeligheden. Især når de kom ud på motorvejskørsel. Samtidig er dieselmotorerne mere følsomme efter, hvordan du kører. Derfor kommer de største afvigelser med de nye WLTP-tal her, forklarer Torben Lund Kudsk.

Sådan beregnes brændstofforbruget

Fra 1. september 2017 skulle nye biler skal have forbruget opgjort efter Euro 6c-normen. De testes efter WLTP-standarden (Worldwide Harmonized Light Vehicles Test Procedure).

Den er mere præcis end den gamle NEDC-standard (New European Driving Cycle). Fra 1. september 2018 skulle nye biler, som sælges, leve op til Euro 6d-temp-normen. Mange ældre modeller skulle derfor gentestes efter den nye norm. Bilerne testes stadig kun i et laboratorium, hvor der simuleres kørsel i by på landevej og motorvej. Men det foregår efter et mere realistisk kørselsmønster end tidligere, og der bruges nu standardbiler og ikke specielt optimerede ”golden cars” som før.

Aircondition er dog slukket under testen. Planer om at tilføje en RDE (Real Driving Emissions Test), hvor bilerne også testes på vej i rigtig trafik, er ikke blevet til noget.

I en overgangsperiode fra 1. september 2018 blev der herhjemme brugt NEDC2-normen, som er et teoretisk tal, som skulle tilnærme sig WLTP. Fra 1. januar 2019 skulle alle bilimportører opgive WLTP-normen i prislisterne. Bilernes registreringsafgift blev dog beregnet ud fra NEDC2. Fra 1. april beregnes alle afgifter ud fra WLTP. Folketinget havde lovet, at bilerne ikke ville stige på grund af WLTP. Det var dog på vej til at ske alligevel, men blev stoppet med et lovindgreb 15. marts.

Som noget nyt beregnes brændstofforbrug og dermed afgifter herhjemme mere detaljeret. Det kan betyde, at en model med soltag kører kortere på literen på grund af vægt og luftmodstand, og dermed får en højere pris.

Se mere på www.WLTP.dk

Forskelle mellem NEDC-, NEDC2- og WLTP-normen.

VW Take Up tredørs 60 hk: 24,4 km/l (NEDC) til 22,2 km/l (NEDC2), kører nu 19,6 km/l (WLTP)

Peugeot 208 Active 100 hk Blue HDI diesel: 33,3 km/l (NEDC) til 30,3 km/l (NEDC2), kører nu 23,8 km/l. (WLTP)

Ford Focus 1,0 125 hk Titanium: 20,8 km/l (NEDC2) til 17,2-17,5 km/l. (WLTP)

Mercedes A-klasse 116 hk diesel: 23,8 km/l (NEDC2) til 20,8 km/l (WLTP)

Citroën Berlingo Iconic 100 hk Blue HDI: 25,0 km/l (NEDC2) til 16,9 km/l (WLTP)

VW Passat Variant Premium 2,0 TDI DSG 150 hk: 21,7-22,2 km/l (NEDC2) til 18,2 km/l (WLTP)

BMW X5 xDrive 30d 3,0 diesel med 265 hk: 16,7 km/t (NEDC2) til 13,3 km/l (WLTP)

VW Polo 1,0 90 hk benzin: 22,7 km/l (NEDC2) til 18,5 km/l (WLTP)

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Bears har en amerikaner i overskud

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Annonce