Annonce
Danmark

Derfor spiser vi gris til jul: Ressource-afvejning, praktikalitet og traditioner

Siden 1700-tallet har gris og menneske set hinanden i øjnene til julebordet. Foto: Jens Thaysen
Den primære årsag til, at grisen udgør en så stor del af det traditionelle, danske julebord hænger sammen med landbrugets arbejdsgang. Siden har traditionerne hængt ved, og en madekspert tror ikke, at det vil ændre sig i fremtiden.

Julemad: Når vi 24. december samles om middagsbordet, vil grisen være på menuen de fleste steder. Men hvordan kan det være? Det har vi her på redaktionen sat os for at opklare.

Ifølge en madekspert er der nemlig en ganske god forklaring på danskernes store indtag af gris i juleperioden. Det hele kan koges ned til en kynisk ressource-afvejning i 1700- og 1800-tallets landbrugssamfund.

- Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne tværtimod trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud, siger Bettina Buhl.

Hun er til dagligt museumsinspektør ved Det Grønne Museum ved Gl. Estrup på Djursland med ansvar for mad og måltidets kulturhistorie. Hun har desuden skrevet flere bøger om den danske madhistorie.

Annonce

Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud.

Bettina Buhl

Overskud af mad

Eftersom den store slagtetid var i november, lå madmor inde med et sandt overflødighedshorn af kød, hvorfor det var nærliggende og praktisk at spise kødet i juleperioden. Vores store indtag af kød under juleperioden hænger altså sammen med landbrugets arbejdsgang. Nu da kødbeholdningen var fyldt godt op, havde madmor frie tøjler til at forarbejde og konservere kødet, så der var noget til alles smag.

- Det traditionelle sulefad er præget af forskellige typer af kød i den samme servering. Madmor serverede kød af forskellige former for konserveringer og bearbejdninger. Der var for eksempel noget syltet, forskellige pølser, ribbenstykker og/eller flæskesteg samt lidt gåse- og fåresteg, forklarer Bettina Buhl.

Og det er noget, som bare har hængt ved.

- Tanken om et stort sulefad i juleperioden har vi taget med videre i nutidens samfund. Vi serverer stadig flæskesteg. Andestegen har godt nok erstattet gåse- og fårestegen de fleste steder, og en del spiser stadig medister, lyder det fra madeksperten.

Ingen egnsretter, men traditioner

Bettina Buhl kan informere om, at der ikke er nogle klassiske egnsretter, men at det er familiebestemt, hvad der bliver spist i julen. Det hele afhænger af familiens traditioner, hvor man ofte viderefører de samme juleretter, som man selv fik som barn. Det samme gør sig gældende ved julesmåkager, hvor de fleste bager efter opskrifter fra bedste- eller oldeforældre.

Det hele hænger sammen med traditioner, og Bettina Buhl tror ikke, at scenariet vil ændre sig i fremtiden, selv om der er en regulær vegetar- og veganerbølge over landet i disse år. Hun tror ikke, at linsefrikadeller med quinoasalat vil erstatte flæskesteg, kartofler og sovs.

- Julen er dyrkelsen af vores egne familietraditioner. Vi har set mange madtendenser gennem tiden, men vi har altid holdt fast i det traditionelle julebord. Duftene, synet af julebordet og "kampen om mandlen" appellerer til vores sanser og barndomsminder, hvilket nok er den primære grund til, at vi har holdt fast i disse traditioner. Jeg tror ikke, det vil ikke ændre sig i fremtiden, siger hun.

Madmor fik frie tøjler til at forarbejde og konservere de store mængder kød efter slagteperioden i november. Foto: Jens Thaysen
Bettina Buhl har blandt andet skrevet en bog om rugbrød og brødets historie. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce