Annonce
Erhverv

Dermapharm har vokseværk og vil være verdensmester i solen

Efter forskningsprojekter i blandt andet fugtpleje er medicinalindustrien begyndt at rette henvendelse til Dermapharm. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Kronjysk kosmetikproducent er vokset med 30 medarbejdere på tre år, og alene den seneste måned er 14 nye ansatte kommet til. Samtidig forsøger virksomheden i Fårup konstant at være forrest i feltet, hvad angår forskning i hudpleje.

FÅRUP: Det har været den mest solrige danske sommer i 100 år.

Rekorden fra 1947 på 770 solskinstimer faldt, og når solen skinner på danskerne, så stiger salget af solcreme. Det mærker de hos kosmetikproducenten Dermapharm i Fårup nord for Randers. Eller rettere: De kommer til at mærke det.

For sommeren 2018 vil først slå rigtigt igennem i regnskabet for 2019. Også selv om den traditionelle danske sommer skulle vende tilbage til den tid.

- Der er ingen tvivl om, at salget i butikkerne har været absolut større end tidligere, men det er også sådan, at detailhandlen altid forudbestiller til næste sæson og ofte overvintrer med for eksempel solprodukter. Nu er deres lagre imidlertid ved at være tomme, forklarer Mikkel Egelund Jensen, direktør og medejer hos Dermapharm om den forventede efterspørgsel på efterkrav.

Da direktøren satte sig for bordenden hos kosmetikproducenten for 12 år siden, satte han sig som mål, at Dermapharm skulle være verdensmestre i disciplinen miljørigtige solproducenter. En mission, som han og medarbejderne er lykkedes med.

Annonce
Kosmetikvirksomheden i Fårup beskæftiger godt 90 ansatte, som endnu arbejder i et skift i produktionen. Fortsætter væksten, vil direktør Mikkel Egelund Jensen dog overveje om flerholds-skift er vejen frem for Dermapharm. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Evig kamp med Nivea

Dermapharm var nummer ét på listen over sommerens salgstal i 2017, når det gælder solpleje. Dermed blev Nivea med den tyske creme-gigant Beiersdorf i baglommen sendt et trin ned af rangstigen. Det er efterhånden en evig kamp mellem Derma og Nivea om over-herredømmet herhjemme. Med Sverige, Norge og Finland som de stærkeste eksportmarkeder tør Mikkel Egelund Jensen godt udnævne Dermapharm som i hvert fald nordisk mester i en miljømæssig målestok.

- Dermed er vi nok også verdensmestre, fordi der ikke er så mange, der har samme fokus på miljø og certificeringer, som vi har, og det vil vi gerne videre ud i verden med. Vi skal stadfæste vores position i Skandinavien, Polen og Holland samtidig med, at vi kigger mod interessante markeder i Kina og Sydkorea, fortæller direktøren.

Strategien gælder både Dermapharms egne mærker og private label-produkter for andre kunder. Omsætningen fordeler sig 60-40 i private label-favør, og samlet set bliver 30 procent af produktionen solgt uden for landets grænser.

Dermapharm omsætter for rundt regnet 130 mio. kroner om året. I 2006 lå tallet omkring de 40 mio. kroner.

Væksten har været organisk hele vejen igennem, men det er især inden for de seneste tre år, at det er gået stærkt.

Direktør Mikkel Egelund Jensen og bestyrelsesmedlem Birger Kuntkes ejer Dermapharm sammen på sjette år. Foto: Mathias Fredslund Hansen

30 flere på tre år

Som direktøren selv udtrykker det, har virksomheden lige nu tre gode udfordringer: Det er høj vækst i antallet af ansatte, vækst i omsætningen og digitalisering.

Fra 2006-2015 var medarbejdertallet nogenlunde konstant i niveauet 60-65. I dag beskæftiger virksomheden mere end 90 mænd og kvinder. Alene i august har 14 nye ansigter været på introforløb på Europavej. Mikkel Egelund Jensen erkender, at det er mange på én gang:

- Vi har brugt årene på at øve os i at være effektive, og samtidig med, at vi har øget vores omsætning betragteligt, er vi gået fra at have afdelinger med et par medarbejdere til teams, der involverer tre-seks mand. Kompleksiteten er vokset, og det gælder både med hensyn til special-kompetencer og leder-kompetencer. Nu sidder der for eksempel tre dedikerede produktionsplanlæggere, hvor det før var en produktionschef og en sekretær, der tog sig af den del. Vi har virkelig investeret i human capital.

Endnu nøjes produktionen med at køre i ét skift. På den måde er Dermapharm ikke umiddelbart begrænset på kapaciteten.

Dermapharm er klar med en ny fugtpleje-serie, der har fået navnet Mderma, og som direktøren forventer sig meget af. Serien er blevet til i samarbejde med hudlægen Uffe Koppelhus. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Forskning klar til lancering

På den digitale front er Dermapharm halvvejs igennem integrationen af styringsprogrammet Navision, som afløser for et ERP-system, der havde nået sin begrænsning.

Det kostede 10 lukkedage i januar i en af årets travleste perioder. En del af prisen for at blive toptunet til fremtiden.

En anden front, som Dermapharm er kendt for at vinde på, er innovation og udvikling af produkter. Også her skal resultatet af store investeringer nu til at vise sig.

- Som producent i Danmark er der to veje at gå. Enten er du hurtigere og billigere end konkurrenterne, eller også er du dygtig til at tilføre produkterne værdi, og vi vil være det bedste udviklingssted for produktion af personlig pleje i Europa, siger Mikkel Egelund Jensen.

Derfor deltager Dermapharm i flere forskningsprojekter. Et tre-årigt samarbejde med Uffe Koppelhus, hudlæge ved Aarhus Universitetshospital, bliver nu lanceret i form af den nye fugtpleje-serie Mderma.

- Udgangspunktet var, at vi ville vide alt om fugtplejen, og med fokus på at kunne hjælpe personer med tør hud, fordi 80 procent af alle patienter, der går til dermatolog, bliver hjulpet med en creme på den lange bane. Der findes desuden ikke meget litteratur på området, og vi er nået frem til et produkt, der gerne skal blive stort. Det er for alle og ikke kun til patienter, forklarer direktøren.

- Der er ikke mange, der har samme fokus på miljø og certificeringer, som vi har, og det vil vi gerne videre ud i verden med. Vi skal stadfæste vores position i Skandinavien, Polen og Holland samtidig med, at vi kigger mod interessante markeder i Kina og Sydkorea, fortæller Dermapharms direktør, Mikkel Egelund Jensen. Foto: Mathias Fredslund Hansen

Medicinal bevågenhed

Mikkel Egelund Jensen lægger ikke skjul på, at der er tale om et prestigeprodukt for hudpleje-producenten:

- Det er med til at åbne en ny verden for os og vise vores kunder, hvad vi kan. Vi er blandt andet begyndt at få henvendelser fra medicinalindustrien. Det har vi ikke fået tidligere, og det er selvfølgelig meget interessant for os.

Dermapharm har også netop lanceret et ny webshop-system - goodskin.dk - både for virksomhedens egne mærker og private label-kunder.

- Alle sider kommer til at pege ind på den samme platform, og på den måde kan vi tilbyde alle vores kunder let adgang til en webshop. Det betyder, at vi kan håndtere alt fra fakturering til forsendelse for kunden, så de kun skal koncentrere sig om at markedsføre og sælge deres produkter, slutter Dermapharm-direktøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce