Annonce
Livsstil

Design til døden: Kunsthåndværkere filter urner af uld

Mette Østmann med Uurnas planteløgsformede urne. Sammen med Line Eskestad (siddende) og Pia Busk har hun designfirmaet Uurna, der laver filtede urner til bæredygtige bisættelser. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Den danske designvirksomhed Uurna skaber urner af uld, der skal give et bæredygtigt, varmt farvel i pagt med naturen.

Melerede nuancer af grå i grå imiterer sten. En hvid baggrund med strejf af sort sender tankerne hen på birkebark. En grøn løgform ender i en top, der illuderer en spire. Uurnas filtede urner skabt i uld af kyndige kunsthåndværkere er inspireret af naturen.

Især løget, der er skabt til at indeholde fire til fem liter menneskeaske, symboliserer "af jord er du kommet, til jord skal du blive". Og i en filtet urne vil den proces være så bæredygtig, naturlig og kærlig som muligt, mener kvinderne bag Uurna, filter Mette Østmann, keramiker Pia Busk og grafisk designer og billedkunstner Line Eskestad.

Den sidste opfandt de sanselige, varme urner, da hun manglede noget at bære sin mors aske til havet i.

- Lige efter hun var død, sad vi der og ordnede begravelse. Hun havde altid sagt, at hun ville spredes i havet, så vi sad og kiggede på urnerne, og den ene var mere kedelig end den anden. Vi endte med at transportere hende derud i noget æggebakkelignende noget. Den var ikke særligt charmerende. Efter min mor tog ud i havet, havde jeg urnen med hjem, og så fik jeg idéen, siger Line Eskestad.

Idéen var at skabe en blød og bæredygtig måde at sige farvel til sine kære. Ulden er hovedsageligt dansk og natur- eller plantefarvet, mens urnernes lukninger er lavet af naturelementer som pil, drivtømmer eller strandsten, der passer til designet.

Det naturlige, bløde og taktile tiltaler de folk, der har bestilt håndfiltede urner til bisættelser. En havde en afdød mormor, der lavede meget håndarbejde. En kvinde var lykkelig over, at hendes mand endelig kunne holde fødderne varme, selv om det var under jorden. Og en anden udvalgte en løgformet urne til sin mands bisættelse, fordi han havde elsket haven.

- For de efterladte er det en rar tanke at bisætte de afdøde i en blød urne. Der er det taktile i, at den er rar at røre ved, det virker enormt nærværende, varmt og trygt. Og selv om vi selv kan være ligeglade, når vi er blevet til aske, betyder det noget for dem, der sender deres ægtefælle, forælder eller bedsteforælder af sted, siger Mette Østmann.

Når man sænker uld-urnen ned i jorden og dækker den over, nedbrydes den fuldstændigt efter fem år og efterlader jorden beriget med mineraler og organiske stoffer. På den måde kan der spire nyt liv ud af det gamle som en helt konkret form for genopstandelse.

Annonce

Uurna

På et filtværksted i midten af Odense arbejder tre kunsthåndværkere, filter Mette Østmann, keramiker Pia Busk og grafisk designer og billedkunstner Line Eskestad, på at skabe urner af filt.

Uurna hedder deres designvirksomhed.

Urnerne kan bestilles ved bedemanden og koster i omegnen af 2000 kroner.

Men man kan også lave særlige, personlige bestillinger ved Uurna.

Se mere på www.uurna.dk.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce