Annonce
Livsstil

Designer David Andersen: - Jeg tror ikke, jeg ville kunne finde ud af at være far konstant

David Andersen synes ikke, det er hårdt at være alenefar. Men det kan godt være udfordrende at få alle de andre ting, han også gerne vil, til at gå op. For eksempel ærgrer det ham, at han af og til må melde fra til fester, fordi de falder sammen med, at han har sin søn. Men han kan "ikke bare finde pasning", som nogle foreslår. Dels fordi hans familie bor på Fyn, dels fordi han gerne vil prioritere tiden med sin søn de uger, hvor han har ham. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Han har designet kjoler til kongehuset og lavet haute couture-kreationer, der har vakt opsigt i den internationale modeverden, men det var først for godt to år siden, David Andersens største drøm gik i opfyldelse. I august 2017 blev han far til Elliot i en regnbuekonstellation, hvor det fra begyndelsen var en klar aftale, at han skulle have sin søn hver anden uge. Kombinationen af en uge med faste strukturer, hjemmebagte boller og masser af nærvær og en uge med fuld frihed og fokus på kreativitet er perfekt for den 41-årige designer. - Jeg ved godt, at der ikke er ret mange, der tør sige det højt, men det tør jeg godt. Jeg bliver en meget bedre far ved at huske at gøre alt det, der også betyder noget for mig - ud over at være far, siger han.

Bag forsatsvinduerne i ejendommen fra 1780 er der fuldstændig ro. Udenfor summer caféerne i hjertet af København af liv, dynamik og interaktion, men når man træder indenfor hos designer David Andersen på anden sal, er det som at træde ind i en helt anden verden.

En verden, der indimellem eksploderer i kreative udfoldelser og begejstret børneliv, men som også har et så stringent udtryk, at hjernen får ro.

Det er tre måneder siden, David Andersen rykkede fra et hus på Frederiksberg til den charmerende ejendom med gamle, skæve gulvplanker og masser af historie. Han nærmer sig flytning nummer 30, og som altid har han indrettet sig med designermøbler, rene flader og et farveunivers, der udelukkende indeholder nuancer af hvid, sort og grå.

Kun én ting er denne gang anderledes.

Lejlighedens ene værelse er indrettet som børneværelse, og fremme i stuen står som det eneste synlige legetøj en løbecykel i lyst træ.

David Andersen er blevet far, og dermed er en livsdrøm gået i opfyldelse. En drøm, der samtidig har betydet, at den kreative og anerkendte designer har været nødt til hver anden uge at lægge sin arbejdsrytme i faste og ikke altid så passende rammer, og så blev han ganske enkelt nødt til at flytte fra hus og have på Frederiksberg og ind i byens pulserende liv for ikke at føle sig ensom.

- Jeg troede, at man skulle ud og bo i hus, når man fik barn, og folk har da også spurgt, om jeg er blevet vanvittig, når de har hørt, at jeg er flyttet ind i en lejlighed uden altan. Det kan man da ikke, når man har et barn. Men der var alt for stille til mig på Frederiksberg. Der kan man gå nogle dejlige, lange ture, men når jeg er alene med Elliot og også arbejder alene, blev det for stille for mig. Jeg blev for ensom. Her kan jeg åbne et vindue, og så kan jeg høre, at jeg ikke er alene. Det er nok for mig, forklarer han.

Annonce

Blå bog

David Andersen, 41, er uddannet designer fra Glasgow School of Art og Fashion Design Akademiet i København.

Han har både været selvstændig med egen butik i København og chefdesigner for Dreams by Isabell Kristensen og kreativ direktør for Rosendahl Design Group.

Gennem årene har han designet haute couture-kjoler for Caroline Fleming, Lina Rafn, Paris Hilton, Connie Hedegaard, Ida Corr og ikke mindst kronprinsesse Mary.

Nu er han designdirektør for den kinesiske pelsgigant KC Fur og kreativ direktør i smykkevirksomheden Sence Copenhagen.

Ved siden af laver han projekter som for eksempel kjoler til DR's pigekor og børnetøjskollektioner for Babysam.

I det nye år er han sammen med Camilla Kring, indehaver af konsulentvirksomheden Super Navigators, aktuel med en foredragsrække om fremtidens organisation.

Han er vokset op i Odense, men bor i København, hvor han har sin søn Elliot hver anden uge.

Ledte efter en mor til sit barn

Bag en dekorativt placeret stueplante hænger billeder af de projekter, David Andersen er mest stolt af. Som haute couture-designer har han været på forsiden af Vogue med sæsonens kjole, syet lakridskjoler i hånden og kjoler til de kendte og kongelige. Et af de mindste billeder er af kronprinsesse Mary i den kjole, der fik Karl Lagerfeld til at udnævne kronprinsessen til en af verdens bedst klædte.

David Andersen har altid vidst, at han - også - gerne ville være far. Spørgsmålet var bare, hvordan konstellationen skulle se ud, fordi han som homoseksuel ikke ville blive det som en naturlig del af et kærlighedsforhold. Samtidig var han ikke i tvivl om, at han skulle have plads og rum til i sin nye rolle til at blive ved med at udfolde sig fagligt.

- Hvis jeg skulle finde en kvinde, som jeg skulle have et barn med, skulle det være en kvinde, jeg deler værdier med, og som er dejlig. Man kan selvfølgelig adoptere eller bruge en rugemor i USA, men de processer var for uoverskuelige. Jeg havde heller ikke et ønske om at skulle være alenefar. Jeg havde et ønske om at dele det med barnets mor, fordi jeg også er så egoistisk, at jeg har behov for at være mig ud over at være far. Jeg har også et behov for at have en karriere og et liv med mine venner, hvor jeg kan skeje ud hver anden uge.

Gennem nogle år mødtes David Andersen derfor jævnligt med tre forskellige kvinder fra sit netværk, men kemien var ikke, som den skulle være. Derfor havde han nærmest givet op, da han en aften holdt foredrag sammen med en lesbisk kvinde, som allerede havde tvillinger. Hun kendte én, han skulle møde.

- Vi mødtes efter 14 dage, og det var så hyggeligt. Derefter fortsatte vi med at mødes en gang om ugen, og efter et år, hvor vi havde talt det hele igennem, gik vi i gang med processen. Tre måneder senere var hun gravid, fortæller David Andersen.

Alle aftaler skrevet ned

Forinden havde han gjort sig mange tanker om sin rolle som far. Ikke bare i forhold til de værdier, han har med sig fra opvæksten i Odense, men også i forhold til at være far på halv tid og ikke blot være en kvindes genvej til at blive gravid.

- Jeg ville være lige så meget far, som hun skulle være mor. Jeg ville have ham 7-7, og den slags skrev vi ned i en kontrakt, inden vi kontaktede klinikken. Der står, at vi har delt forældremyndighed, at jeg skulle med til fødslen, og at vi er på lige fod med alt. Vi ville gerne afdække hele vejen rundt, og det vil jeg også anbefale andre at gøre, selv om vi aldrig har været tilbage at kigge i kontrakten, siger David Andersen.

Han er med på, at hormoner og følelser i løbet af en graviditet og fødsel kan ændre mange ting. Det har han respekt for, men netop derfor var det også vigtigt for ham, at der fra begyndelsen var klare linjer, så de som mor og far kunne nøjes med at koncentrere sig om deres nye roller som forældre til nu toårige Elliot.

Til at begynde med havde David Andersen sin søn to dage ad gangen, og langsomt trappede de samværet op, så han efter det første år begyndte at have ham hver anden uge. En ordning, der fungerer glimrende for den 41-årige designer, som dog har haft svært ved at vænne sig til at være bundet af at skulle op klokken 7 om morgenen og have aftensmaden på bordet klokken 17.

- Der var nok mange, der var spændte på, hvordan jeg ville klare far-rollen, fordi jeg også er et temperamentsfuldt menneske. Ikke at jeg er udfarende, men tingene skal helst lykkes her og nu. Det må ikke tage for lang tid. Men det har jeg ikke længere i mig. Jeg er blevet et andet menneske af at blive far. Jeg går hellere ikke så meget ind i konflikter som tidligere, hvor jeg var mere opfarende. Nu bruger jeg min energi, hvor det giver mening, siger han.

En perfekt søndag: Afslapning, god mad og hygge

Jeg har kun perfekte søndage, og jeg synes, søndage er noget af det bedste i verden.

Forleden havde jeg en perfekt søndag. Jeg sov længe med min kæreste, og så gik vi en lang tur, hvor vi på vejen hjem købte alt muligt snask. Så så vi film og spiste alt muligt mærkeligt blandet sammen. Det var alt fra slik og kage til rugbrødsmadder og pizza.

Så sov vi til middag, inden vi tog til mortensaften hos nogle venner. Da vi var færdige med at spise and, ville vi se en gyser sammen. Men halvvejs blev vi sultne igen og blev enige om, at vi skulle have pandekager med is. Det var lang tid siden, jeg havde fået det.

Da jeg havde lavet det til os, så vi gyseren færdig, inden vi tog hjem og gik i seng. Det var en god søndag.

Ellers er det en perfekt søndag, når jeg er sammen med Elliot.

Vi tager tit i legeland, hvor han kan aktivere sig selv og lege med nogle andre børn, mens man som forælder kan drikke kaffe, følge med og en gang imellem træde ind i legen. Ellers går vi lange ture.

Søndage er for mig baseret på afslapning, mad og hygge.

Vigtig vekselvirkning

Efter en intens uge er det naturligvis svært for David Andersen at skulle aflevere sin søn hos hans mor, men samtidig er han overbevist om, at det er den helt rigtige løsning.

- Det er perfekt, at jeg kun har ham hver anden uge, for så har jeg tid og plads til mig selv den anden uge. Jeg bliver en meget bedre far ved at huske at gøre noget af alt det, der også betyder noget for mig, ud over at være far. Det er der ikke ret mange, der tør sige højt, men det tør jeg godt, for uden alt det, jeg får den uge, jeg ikke har mit barn, ville jeg ikke være en lige så god far. Jeg har det behov, og jeg tror ikke, jeg ville kunne finde ud af at være far konstant, siger David Andersen.

Han er bevidst om, at han har brug for at kunne rode uhæmmet med kreative projekter, gå i seng og stå op, når det passer ham, og mødes med sine venner ude i byen og give fuld fokus til den faglighed, der betyder en masse for ham.

- For mig handler det også om at kunne noget andet. Det at være far er jo ikke det, jeg kan. Det er det, jeg er. Jeg kan designe, og det skal jeg også dyrke. Og jo bedre, jeg er til det, jo bedre en far er jeg også. Jeg tror, det hænger sammen, siger David Andersen.

Han stoppede som kreativ direktør i Rosendahl, da han skulle være far, fordi han ville have et halvt års barsel og have den del af processen med. Det endte bare med at være frygteligt kedeligt.

- En stor del af min identitet er mit arbejde, og da jeg pludselig lagde det fra mig, følte jeg ikke, at jeg var noget. Jo, jeg var far, men en del af mig var taget fra mig, mens jeg gik derhjemme og skiftede ble og gav flaske.

- Efter jeg er blevet far, er jeg virkelig blevet følsom. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle sidde og tude over et tv-program, men det det gør jeg. Pludselig har jeg et kæmpe ansvar for et andet menneske og for, at han har det godt og bliver velfungerende, fortæller David Andersen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Vænne sig til at dele sin søn

Han oplevede fødslen af sin søn som meget voldsom og havde slet ikke lyst til at klippe navlestrengen. Det klip var ikke afgørende for David Andersens følelse af at være far. Bagefter skulle han bruge lidt tid til at vænne sig til at dele sin søn med Elliots mors familie.

- Jeg kender jo både hendes familie og venner, men jeg kender dem ikke specielt godt, og derfor var det grænseoverskridende til at begynde med. Men alt er, som det skal være. Elliot har præcis det netværk og den base, han skal have, og jeg er fuldstændig tryg ved, at han har en lige så fantastisk hverdag sammen med sin mor som med mig, understreger han.

Selv lægger han vægt på at skabe en stemning af hygge og tryghed, og han bager gerne boller om morgenen. Ikke kun på grund af selve brødet, men i lige så høj grad, fordi han forbinder duften af nybagt brød med hjemlig hygge.

- Jeg er vokset op med flere søskende, men jeg synes, det er dejligt at være alene med Elliot. Vi gør tingene sammen og har et tæt forhold. Jeg vil gerne have, at han skal være kreativ, og jeg bruger meget tid på at tegne med ham og bygge ting sammen med ham.

- Mit største ønske er, at han kommer til at bruge sit liv, præcis som han har lyst til, og så vil jeg gerne give ham en opdragelse, som gør, at han er i stand til at klare sig selv og ikke er bange for at gå egne veje. Jeg tror, at vores børn er nødt til at være meget selvstændige og have en stærk drivkraft. Jeg håber, han bliver et afbalanceret menneske, der hviler i sig selv på alle områder, siger David Andersen.

David Andersen brugte lang tid på at finde den rigtige mor til sit barn, og de spiser stadig sammen med Elliot engang imellem. Jul og nytår deler de dog mellem sig, så de hver især får mulighed for at være sammen med deres egne familier. - Vi kender selvfølgelig hinandens familie og venner, men Elliots mors familie er jo ikke min svigerfamilie, minder David Andersen om. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Glad for forandringer

Selv er han fuldstændig tryg i sin faglighed, men på andre områder har han stadig en snert af barndommens usikkerhed i sig. Til gengæld har han det godt med forandringer. Faktisk er de en stor del af den kreative proces, der gør ham til en eftertragtet designer.

Han er designdirektør hos den kinesiske pelsgigant KC Fur, ambassadør for den internationale designkomite Red Dot og aktuel med en foredragsrække om fremtidens organisation.

- Jeg tror ikke, jeg kan eksistere uden forandringer, og jeg kan enormt godt lide at flytte. Det er selvfølgelig ikke fedt at pakke ned og pakke ud, men det er virkeligt fedt at indrette og sætte sig i nye omgivelser og tænke, at nu starter vi forfra. Jeg kan ikke forstå, at folk synes, det er så sært eller problematisk. Men det kan selvfølgelig være lidt dyrt, siger David Andersen, som ikke kunne finde på at flytte så langt væk, at Elliot skal skifte institution.

Men det er næppe sidste gang, han er flyttet.

- Jeg kan godt lide at skabe et nyt fundament, jeg skal agere i. Det er med til at holde mig i gang. En del af min kreativitet. Hvis jeg er i gang med noget kreativt, som jeg ikke kan få løst, går jeg i gang med noget dumt. Så maler jeg bordet sort og fortryder to timer senere. Og så er det en stor del af mig at få lov at indrette. Mine venner griner ad mig, fordi jeg skifter sofa hvert halve år. Omvendt synes jeg, det er kedeligt, at deres står det samme sted på 18. år.

- Det er et ret stort pres, når man som jeg lever af at komme med den næste gode idé, som sælger rigtigt godt, og nogen kan tjene penge på. Jeg ved godt, at det er det, min hjerne er født ind i. Det er det, jeg kan, men det er stadig et stort pres og ikke noget, man kan lave i et Excel-ark fra 8 til 16. Det betyder, at man afsøger nye muligheder, og min metode er for eksempel at flytte sofaen, sidde på en café og kigge på folk eller være på bar med mine venner, som tror, jeg snakker med dem. I virkeligheden snurrer hjernen med andre ting, fortæller David Andersen.

David Andersen var som barn meget sammen med sin mormor, der var med til at forme hans særlige talent. Derfor har billedet af hende altid haft en plads i hans hjem. Denne gang kunne han imidlertid ikke finde en passende væg til fotoet, og derfor valgte han at "skære hende op", som han siger med et smil. Fotoet af hende er nu blevet til fire, som hænger ved siden af hinanden. - Hun skal jo være her. Det er hende, der beskytter hele lejligheden, smiler han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ville ikke dele far-rollen

Han arbejder typisk hjemme, og med kinesisktalende kollegaer i pelsgiganten KC Fur, som han kun kommunikerer på mail, kan det blive nogle stille dage.

- Det er ikke det samme som at gå på arbejde og have et fast team af kolleger hver dag, siger David Andersen.

Han synes ikke, det er hårdt at være alenefar. Men alt det udenom kan være udfordrende at få til at hænge sammen.

- Det kan godt være en lille smule ensomt. Jeg har en god familie og gode venner, men ensomheden består i, at jeg ikke på samme måde som andre har nogen at dele det med, når han tager sine første skridt eller siger noget nyt. Det skal ikke lyde negativt, men det var ikke noget, jeg på forhånd havde tænkt, at jeg ville opleve.

- Når Elliot bliver lagt i seng 19.30, sidder jeg her. En gang imellem kigger jeg til ham og bliver helt rørstrømsk over, at han er det dejligste i verden. Men jeg har ikke nogen at sige det til, forklarer David Andersen.

Han var i et forhold, da Elliot kom til verden, men det blev for kompliceret at skulle definere sin egen rolle som far samtidig med, at han skulle definere sin kærestes rolle i den nye konstellation. Derfor endte det med et brud.

- Mit største ønske i hele verden har været at blive far. Og jeg er far. Der er ikke nogen anden far, og jeg ønsker ikke, at der skal være en anden far. Der er én far og én mor, og jeg kunne dengang ikke definere min kærestes rolle. Jeg havde heller ikke lyst til det. Jeg havde ikke lyst til at give nogen plads videre til andre, som jeg ikke selv havde taget endnu. Jeg ville bare gerne have lov at være far og træde ind i det rum, forklarer David Andersen.

David Andersen var som barn meget sammen med sin mormor, der var med til at forme hans særlige talent. Derfor har billedet af hende altid haft en plads i hans hjem. Denne gang kunne han imidlertid ikke finde en passende væg til fotoet, og derfor valgte han at "skære hende op", som han siger med et smil. Fotoet af hende er nu blevet til fire, som hænger ved siden af hinanden. - Hun skal jo være her. Det er hende, der beskytter hele lejligheden, smiler han. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Ikke en skilsmisse-ordning

I dag er situationen imidlertid en anden.

For David Andersen har en ny kæreste, som har et tæt forhold til Elliot, men han bliver aldrig en form for far for ham. For Elliot vil han altid være "fars kæreste" - eller Gaga, som han kalder ham - og så må tiden vise, hvordan deres forhold udvikler sig.

Lige nu nyder David Andersen blot, at hans største drøm er blevet til virkelighed, og at han har fået en glad søn, der trives. Og for David Andersen har det ikke været noget problem, at hans søn fra fødslen har været delebarn og boet to forskellige steder.

- Det har jeg ikke gjort mig andre tanker om, end at det har været min opgave at skabe de bedste forhold for ham. Og så skal man huske, at vores 7-7-ordning ikke er en skilsmisseordning. Vi er gode venner og i en aftalt konstellation, hvor vi har været enige om alting fra start. Selvfølgelig har der været udfordringer, men det har været udfordringer, som jeg også tror findes hos alle andre familier. Og heldigvis har vi ikke ved siden af skullet arbejde på et kærlighedsliv eller et romantisk sexliv. Vi er venner og har kun skullet arbejde på at få vores konstellation til at fungere, og det er jeg virkelig glad for, siger David Andersen.

Han nyder rollen som far, men insisterer på, at en stor del af hans identitet også er at være designer. Nogle gange smelter de to ting dog sammen, for i det nye år er han aktuel med flere børnetøjskollektioner, som han har lavet i samarbejde med Babysam.

- Samfundet dikterer, at mænd skal tage større andel i det at få børn, men når man går i børnebutikker er det et meget kvindedomineret univers. Der skal også være noget til manden, som gerne vil have sit barn til at se sej ud, siger David Andersen, som dog næppe skal ud og købe nyt fra bunden én gang til.

- Jeg har jo fået verdens sødeste, nemmeste, smukkeste, klogeste lille barn, og får man én til, ved man ikke, om det bliver lige så nemt. Så hvorfor satse? Der er også så mange andre ting, jeg gerne vil. Rejse for eksempel, og jeg forestiller mig, at de lange rejser er nemmere med ét barn, når man er alene med ham, siger David Andersen.

Udenfor er frokosttravlheden ved at indfinde sig på caféerne. Bevidstheden om, at det liv findes lige neden for hoveddøren, er vigtig for David Andersen.

Nok er han blevet far, men han er også international designer med behov for indtryk, dynamik og liv omkring sig, og de to ting forener han bedst med byens puls tæt på.

Da David Andersen havde et halvt års barsel, kedede han sig bravt. Han savnede den del af sin identitet, som er hængt op på hans faglighed som designer. Derfor er han heller ikke bange for at sige, at han er glad for kun at have sin søn hver anden uge, for den vekselvirkning giver ham mulighed for at få det bedste fra begge verdener. Foto: Birgitte Carol Heiberg
- Jeg har været ret ligeglad med, hvad andre synes om vores konstellation og om, hvordan vi er som forældre. Jeg synes, moren er den mest perfekte mor, han er det mest perfekte barn, og jeg hviler ret meget i, at jeg ved, at jeg også er en god far. Hver dag tænker jeg over, at jeg skal gøre det bedste, jeg kan. Ikke for at andre skal synes, jeg er en god far, men for vores lille familie, fortæller David Andersen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
David Andersen brugte lang tid på at finde den rigtige mor til sit barn, og de spiser stadig sammen med Elliot engang imellem. Jul og nytår deler de dog mellem sig, så de hver især får mulighed for at være sammen med deres egne familier. - Vi kender selvfølgelig hinandens familie og venner, men Elliots mors familie er jo ikke min svigerfamilie, minder David Andersen om. Foto: Birgitte Carol Heiberg
David Andersen brugte lang tid på at finde den rigtige mor til sit barn, og de spiser stadig sammen med Elliot engang imellem. Jul og nytår deler de dog mellem sig, så de hver især får mulighed for at være sammen med deres egne familier. - Vi kender selvfølgelig hinandens familie og venner, men Elliots mors familie, er jo ikke min svigerfamilie minder David Andersen om. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Elliot er en glad og nem dreng, og David Andersen nyder sin rolle som far. Foto: David Andersen
Elliot er en glad og nem dreng, og David Andersen nyder sin rolle som far. Foto: David Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce