Annonce
Aarhus

Det bedste og det værste: Her er alle koncertanmeldelserne fra Northside

Vores anmelder var med til en del af koncerterne på dette års Northside. Vi har samlet dem alle i artiklen herunder. Foto: Helle Arensbak
Tre dage med musik, god stemning og en del regn er overstået og dette års Northside er nu sut. Vi har samlet anmeldelserne fra scenerne, så du nemt kan få et overblik.

ANMELDELSER: 11 anmeldelser er det blevet til fra Stiftens anmelder Andreo Mielczarek, der har været på pletten under hele dette års Northside.

Bon Iver lukkede lørdag med en koncert, der skar i hjertet på den gode måde, århusianske Liss leverede en forrygende koncert og Major Lazer satte gang i danseskoene.

Nedenfor kan du se et overblik over de 11 koncertanmeldelser og derfra trykke dig ind på den enkelte for at læse mere.

Annonce

Tove Lo - tre stjerner

Svenske Tove Lo åbnede Green Stage og under sangen "Talking Bodies" viste hun - til publikums store begejstring - sine bryster frem. Foto: Helle Arensbak

Svenske Tove Lo åbnende Green Stage og hun tiltrak særligt de unge med sin rapmundnede pop, men det endte lidt kedeligt, skriver anmelderen.

Når hun var bedst, var hun både en cool pige og kold som jordbæris. Og da hun hun hev op i blusen og viste bare bryster, hvinede fyrene, så de sikkert har fået Northsides holdkæft-bolsjer galt i halsen.

Men frækhederne virkede som tomme statements i enten Madonna-erotika fra 00'erne eller dåsedisko.

Læs hele anmeldelsen her.

Alice in Chains - tre stjerner

Alice in Chains spillede hård rock. Foto: Helle Arensbak

Engang var Alice in Chains lig med Layne Staleys brøl. Siden den heftige forsangers død af en overdosis i 2002 har Seattle-bandet været ramt af flere ulykker, og de nye medlemmer, William DuVall og Mike Inez, har drejet Alice in Chains i nye retninger.

Der er ikke meget tilbage af det oprindelige Alice in Chains, og giganter fra Seattle kan man vel ikke længere kalde bandet, som bor langt fra grunge-æraens hovedby, lyder et uddrag af anmeldelsen.

Læs det hele her - scroll ned for at komme til Alice in Chains.

Tame Impala - fem stjerner

Tame Impala står tilbage som en af festivalens bedste koncerter. Foto: Helle Arensbak

Tame Impala var et af årets hovednavne, og skal man tro anmelderen, så var det også en af festivalens bedste koncerter.

Musikken bølgede som et syret vægtapet malet med Syd Barrettske farver. Flotte visuals i fluorescerende farver forstærkede blot, hvad der alligevel foregik i vores hjerner, skriver anmelderen blandt andet.

Læs hele anmeldelsen - der er en plus-artikel - her.

Liss - fire stjerner

Århusianske Liss var også at finde på festivalen. Foto: Helle Arensbak

Århusianske Liss var nærmest med på et afbud, men koncerten var forrygende.

Liss' nye numre udkommer senere på måneden. Smagsprøverne var herlige. Elastikbassen lå sofablødt og skabte det fremaddrivende beat, som er et af Liss' kendetegn. Den labre funk spredte sig, og det lød som effektfulde sjælere til vores tid. Sjælere med synth på dur stadig, skriver vores anmelder i anmeldelsen, som du kan læse her.

Gnags - fem stjerner

Gnags spillede alle de mange hits, der har glædet Danmark de sidste 50 år. Foto: Helle Arensbak

Gnags vil bare danse. Og det gjorde sig også gældende, da de spillede lørdag eftermiddag på Blue Stage.

De fik skabt en sand publikumsfest og også anmelderen var begejstret.

Læs mere her - scroll ned for at komme til Gnags.

New Order - fire stjerner

New Order bragte publikum tilbage til 80'ernes elektro-pop. Foto: Helle Arensbak

Skal man tro arrangørerne, så har New Order længe stået på ønskelisten, og i år lykkedes det så endelig.

Fra åbneren "Crystal" og til slut lå baslinjerne der, som de skulle. Den elektroniske maskine kørte sprødt, og vi befandt os under en euforisk diskokugle med Bernard Sumners karakteristiske vokal, skriver anmelderne i anmeldelsen, som du kan læse lige her.

Major Lazer - fire stjerner

Major Lazer holdt nattefest på Blue Stage. Foto: Helle Arensbak

Fire stjerner kastede koncerten med Major Lazer af sig.

Små eksplosioner overalt, sirener, lufthorn og flimrende sandstorme af lyd, som muligvis kom fra fjerne galakser, skriver anmelderen og beretter, at stedet nærmest var som en natklub med gang i den.

Læs hele anmeldelsen her.

Barselona - fire stjerner

Barselona fik hjertet til at skælve - på den gode måde. Foto: Flemming Krogh

Koncerten med Barselona ledte tankerne hen på Bisse og C.V. Jørgensen.

De to unge drenge, Rud Aslak og Rasmus Theodor, og deres tre ekstra musikere fik blodet til at løbe stærkere hos publikum - og anmelder.

Læs anmeldelsen her.

Oh Land - tre stjerner

Oh Land har en fantastisk stemme, men den velkendte energi manglede. Foto: Helle Arensbak

Oh Land - eller Nanna Øland Fabricius, som hun egentligt hedder, har en fantastisk stemme, men koncerten manglede energi.

Læs hele anmeldelsen her - scroll ned for at komme til Oh Land.

Keane - tre stjerner

Engelske Keane på Green Stage. Foto: Helle Arensbak

Engelske Keane kaldte på kærligheden med et følsomt klaver. Folk sang med og selvom koncerten nok ikke bragte nye lyttere med sig, så blev folk, der kender til Keane, straks bragt tilbage til dengang, de første gang opdagede klaveret som en ny indie-ven.

Læs anmeldelsen her.

Bon Iver - fem stjerner

Bon Iver lukkede den ene scene - og han gav en fantastisk koncert skriver anmelderen. Foto: Helle Arensbak

Det var Bon Iver, der i sidste time leverede Northsides mest ømme og hjerteskærende koncertoplevelse. Han var hårdtslående og meget blid dér i den kolde juniaften. Og de effektfulde mavepustere blev ikke foretaget med en bas, men med minimale, sfæriske pulsslag og en rå falset.

Læs anmeldelsen her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce