Annonce
Debat

Det endegyldige nederlag for Aarhus Kommune

Jan Schouby, chefredaktørFoto: Axel Schütt

Så blev nederlaget for Aarhus Kommune endegyldigt.

I går kom resultatet af den tredje uafhængige undersøgelse af sagen om "Skandalechefen" i afdelingen for Teknik og Miljø, og præcis som de to foregående undersøgelser, blev kommunens totale svigt også denne gang udstillet efter alle kunstens regler.

Det er Kammeradvokaten, der står bag gårsdagens undersøgelse, og denne fastslog blandt andet, at fire tidligere medarbejdere i Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service skal have erstatning, fordi de er blevet behandlet forkert, da de i sin tid blev fyret i kommunen. Derudover skal en række tidligere medarbejdere have en undskyldning af kommunen.

Efter grundige undersøgelser fandt Kammeradvokaten altså frem til det, som mange af de fyrede medarbejdere hele tiden har påstået, og som enhver med bare en smule fornuft kunne have tænkt sig frem til. Nemlig at når den tidligere skandalechef og hans afdeling overtrådte stort set alle regler og normer for anstændig opførsel, så gjorde de det naturligvis også, når det handlede om fyringer.

Annonce

AFGØRELSEN ER KRYSTAlklar, og der må i dag være særdeles røde ører hos rigtig mange af de folkevalgte politikere.

For selv om alt pegede på, at tingene ikke var foregået efter bogen, og selv om flere af de fyrede medarbejdere i Århus Stiftstidende fortalte om, hvordan de var blevet mobbet, degraderet og fyret, så nægtede politikerne med rådmand Kristian Würtz (S) i spidsen i ekstremt lang tid at åbne for en undersøgelse. Desværre også så lang tid, at flere af de erstatningsberettigede medarbejdere nu alligevel ikke får en krone, fordi deres sag er forældet.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) kalder det "brandærgerligt og beklageligt for de pågældende", der blev fyret, men også at det "i sidste ende jo hele tiden været op til de pågældende selv at rejse en sag inden forældelsesfristen".

Ufatteligt, at borgmesteren på den måde fralægger sig ansvaret. Vi taler om mennesker, der på grund af fejl i den kommune, Bundsgaard har ansvaret for, i den grad følte sig mobbet og udstødt. Mange af dem har efter fyringerne haft psykiske udfordringer, og de har næppe haft det nødvendige overskud både økonomisk og ressourcemæssigt, når flere chefer gennem lang tid har gjort, hvad de kunne for at nedbryde selvtilliden hos de pågældende medarbejdere.

DERFOR ER DET også grænsende til det arrogante og hånende, når borgmesteren roser medarbejderne for at have været så vedholdende, at undersøgelsen endelig blev gennemført, samtidig med at han understreger, at "medarbejderne jo bare kunne have anlagt sag, hvis de ville have erstatning".

Og er der nogen anstændighed tilbage hos de folkevalgte, så undersøger de samtlige muligheder og smutveje for alligevel at udbetale erstatningen til de medarbejdere, der er ramt af forældelsesfristen. For på den måde at lade oprejsningen følge af en økonomiske kompensation, som forhåbentlig kan virke som en lille plaster på såret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Omdiskuteret plejecenter skal forblive privat: Aarhus Kommune vil give firma flere år som boss i Bøgeskovhus

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce