x
Annonce
Erhverv

Det er bedre at give en fiskestang end en fisk, som kun mætter i aften

Henrik Lind lagde grunden til sit finansielle guldæg, Danske Commodities, i 2004, da han forlod en stilling hos Energi Danmark for at handle med el, gas og energicertifikater på tværs af Europa. Regnskabet for 2017 sendte DC op på 14. pladsen blandt danske virksomheder med den højeste omsætning - i alt knap 41 mia. kroner i DC's tilfælde. Foto: Thomas Priskorn

Erhvervsmanden Henrik Lind har stor succes med sine virksomheder Lind Invest, Danske Commodities, Lind Capital og Lind Capital Fondsmæglerselskab som alle satte rekorder i 2017. Men også når det drejer sig om socialt ansvar, går århusianeren forretningsmæssigt til værks og måler effekten af sine bidrag.

AARHUS: Et historisk år og det bedste nogensinde hele vejen rundt.

Sådan lød konklusionen, da Henrik Lind for nylig præsenterede Lind Invest årsrapport for 2017 med et samlet resultat efter skat på 612 millioner kroner og et egenkapitalafkast på næsten 26 procent for året. Et storslået udbytte båret af rekordresultater hos alle selskaber i koncernen, der også tæller Danske Commodities, Lind Capital og Lind Capital Fondsmæglerselskab.

Førstnævnte - energihandelsselskabet Danske Commodities - landede alene på omtrent 350 mio. kroner efter skat. Men det er ikke kun, når det handler om at flytte energi og elektricitet, der er i overskud i ét europæisk land derhen, hvor der er underskud på den lokale forsyningskonto i Europa, at Henrik Lind gør det til en sport at få mest muligt ud af investeringen.

For når det kommer til virksomhedens sociale ansvar - CSR - handler det for den århusianske erhvervskomet også om at få mest muligt effekt for indsatsen og bidraget. Han stiller sig aldrig tilfreds med mindre.

Annonce

Linds CSR-projekter

Little Big Help Kolkata, Indien Drengehjem for 45 sårbare børn i alderen 5-15 år, hvor de kan begynde et nyt liv væk fra gaden med adgang til omsorg, mad og uddannelse. Startet i 2010 og støttet af Lind Invest siden 2011 Bidrag: 375.000 kroner om året til 2021 SROI-rate: 1,53Fundamentet Aarhus, Danmark Anonym rådgivning, psykoterapi, fysioterapi og ungdomsprogrammer for 200 udsatte borgere i Aarhus med forskellige behov, og som det offentlige system typisk ikke fanger. Målet er at give brugerne en bedre tilværelse med afsæt i tætte relationer og et sikkert miljø at færdes i. Startet i 2014 og støttet siden 2015 Bidrag: 580.000 kroner om året til 2026 SROI-rate: 7,74

Wawcas Nepal, Sydasien Et træningsprogram for ekstremt fattige kvinder med formål om at hjælpe familierne til en personlig, social og økonomisk ændring gennem uddannelse for både kvinder og børn og etablering af egne virksomheder. Programmet har en rækkevidde på 2.156 kvinder og 5.000 børn. Startet i 2008 og støttet siden 2016 Bidrag: 250.000 kroner til 2020 SROI-rate: 2,38

Light over Mali Mali, Afrika Ved hjælp af solceller bliver lys til 385.000 timer produceret og lagret i løbet af dagen, så 5000 mennesker om året i syv landsbyer i Mali har adgang til elektricitet efter solnedgang. Det betyder, at både skoler og sundhedsklinikker fungerer, når mørket er faldet på, og dermed højner levestandarden og uddannelsesniveauet i det vestafrikanske land. Startet i 2015 og støttet siden 2017 Bidrag: 200.000 om året til 2020 SROI-rate: 7,13

Gallo Kriserådgivning Aarhus, Danmark Hjælper sårbare borgere med psykiske problemer til gratis og anonym rådgivning. Er en støttende og aflastende faktor i forhold til det etablerede psykiatriske system. Programmet har en rækkevidde på 176 personer. Startet i 1999 og støttet siden 2012 Bidrag: 200.000 kroner om året til 2022 SROI-rate: 6,43

Where Rainbows Meet Cape Town, Sydafrika Fokuserer på bekæmpelse af sociale problemer og nedbrydning af negativ, social arv i townships ved at styrke kvinder, mænd og unge til at blive bedre stillet økonomisk som socialt. Programmet rækker ud til mere end 700 personer i området med tilbud om dagpleje, aktiviteter for børn og unge samt uddannelse. Startet i 2008 og støttet siden 2013 Bidrag: 150.000 kroner om året til 2020 SROI-rate: 5,30

Samlet bidrag: 1.755.000 kroner om året Samlet SROI: 9.164.950 kroner

Målbar og mærkbar

Lind Invest og Danske Commodities støtter seks forskellige projekter, og samlet set sender Henrik Lind 1.755.000 kroner videre om året i gode sagers tjeneste. For alle projekter bliver SROI - Social Return On Investment - regnet ud og vurderet sammen med partner-organisationen. Formålet er netop at sikre, at projekterne formår at skabe mer-værdi.

I 2017 lød den samlede SROI på estimeret 9.164.950 kroner for de seks indsatser. Altså kunne Henrik Lind gange CSR-investeringerne med mere end faktor 5.

- Det er vigtigt for mig, at vi både formår at skabe en målbar forskel og en mærkbar forskel. Det er både-og og ikke et enten-eller, for vi skal vide, hvad vi får ud af det, så vi også kan øge støtten over tid og skalere op, ligesom vi gør i selskaberne. Vores virksomhedsmindset er den røde tråd i vores CSR-arbejde, siger Henrik Lind, som har fem kriterier for, hvad Lind Invest vil støtte.

Kriterierne fungerer som rettesnor for de mere end 100 henvendelser som Lind Invest om støtte hvert år. Samtidig bruger en medarbejder i koncernen mere end halvdelen af sin arbejdstid på at screene ansøgninger, hjælpe projekter i gang og holde kontakt med organisationerne, som får støtten, sammen med en studentermedhjælper.

Linds fem CSR-kriterier


  • Vedvarende effekt: Projektets indsats skal have en langsigtet effekt for den individuelle.
  • Klare definerede mål: Projektet skal have nogle klare målsætninger, som også er målbare.
  • Struktur: Projektet skal have en klar struktur, så vi ved at projektet kan gennemføres.
  • Omkostningseffektivt: Projektet skal være omkostningseffektivt. Det nytter f.eks. ikke at støtte projekter, hvor størstedelen af donationen går til administration. Ligeledes skal projekterne have en plan for brug af ekstra midler
  • Målbart: Det skal være muligt at måle effekten af projektet eller indsatsen.

For Danske Commodities er det også afgørende (som de andre projekter) at gøre en stor forskel for mennesker. Det er den vigtigste prioritet. Derudover er det vigtigt, at projektet også har energirelevans.

En katalytisk tilgang

Kravene til projekterne er blandt andet, at det skal have en effekt på lang sigt, at der er et klart defineret mål, at der er styr på organisation, struktur og vision, samt at der ikke bliver brugt alt for mange penge til administration. Tilgangen er altid katalytisk.

- Det er helt fint at give 100 kroner til en hjemløs på gaden, men det har ikke en vedvarende effekt, og det er det, vi går efter. Ikke kun en hjælp her og nu. Det er spørgsmålet, om du giver en fisk, eller om du giver en fiskestang og viser modtageren, hvordan han eller hun bruger den. Vi samarbejder meget med de organisationer, som vi går ind i, og stiller os til rådighed som sparringspartner. Det er ikke sådan, at vi går ind i bestyrelserne, men vi er tæt på og kommer med gode råd, når en forening for eksempel går fra 20 til 100 frivillige hjælpere, fortæller Henrik Lind.

Det første projekt, som Lind Invest gik ind i, var gadebørnsprojektet Little Big Help i Indien i 2011. Siden er Gallo Kriserådgivning og værestedet Fundamentet fulgt efter lokalt, mens koncernen globalt også yder økonomisk og organisatorisk støtte til fattige kvinder i Nepal og socialt udsatte i Cape Town, Sydafrika.

Lys over Mali

Danske Commodities engagerede sig sidste år i projektet Light over Mali, hvor der foreløbig i syv landsbyer er installeret solcelleanlæg på fire skoler og fire sundhedsklinikker, udleveret lanterner til lokalbefolkningen og opsat soldrevne lygtepæle. Desuden er der uddannet frivillige i byerne til at vedligeholde anlæggene.

Helt basalt betyder adgangen til strøm, at voksne som børn får mulighed for at læse, modtage undervisning og blive behandlet, efter solen er gået ned. Efterfølgende dataindsamling vil være med til at estimere effekten.

- Det er et projekt, som vi har valgt til Danske Commodities, fordi det gør en stor forskel for mennesker, som vores øvrige CSR-projekter, men også fordi det handler om energi, og det er vigtigt, at medarbejderne også kan se, hvorfor det giver mening for os, forklarer Henrik Lind og fortsætter:

- Der er masser af gode projekter og ildsjæle derude, som fortjener støtte, men vi vil også kunne se, at vi kan gøre en forskel i forhold til sparring og relevans. Det hjælper vores kriterier os med, og hvis vi ikke kan se en objektiv mening i projektet, så siger vi nej, selv om projektet kan være nok så godt.

Bli'r i familien

For Henrik Lind har involveret sin familie i flere af projekterne. Hustruen Karina er ambassadør og sponsor i foreningen Little Big Help, og familien rejser ofte efter støttekronerne for at se virkeligheden i øjnene.

- Det begyndte med, at vi tog med en bekendt, der skulle åbne en skole i Indien, og vi havde vores dengang seks-årige tvillinger med. Transporten foregik i busser i 35 graders varme sammen med nogle af verdens fattigste, husker Henrik Lind.

Tvillingerne Mikkel og Frederikke er i dag 12 år, mens storesøster Julie er 21 år. Sidste år rejste hun til Sri Lanka for at hjælpe på et børnehjem.

- Det handler ikke om, at jeg gerne vil opdrage mine børn i en eller anden retning, men jeg vil gerne give dem et andet udsyn og perspektiv på livet end gode feriesteder, og en oplevelse af, du godt kan gøre noget for andre, hvis du har ressourcerne til det. Jeg er selv ud af et helt almindelig familie i Aarhus med ganske almindelige problemer, og jeg er på ingen måde født med en guldske i munden, men allesammen har vi et potentiale, som det gælder om at finde. Nogle er bare kommet skævt ind i livet med dårligere forudsætninger enten fordi de er født på jernbaneskinner i Indien, i et blikskur i Sydafrika eller har et par alkoholiserede forældre i Aarhus.

Flere projekter i fremtiden

Henrik Lind mangler personligt at sætte nålen i Mali på sit CSR-verdenskort. Foreløbig fraråder Udenrigsministeriet al rejseaktivitet i Sahara-staten, men for alle projekter gælder, at der er tale om langvarige relationer og aftalt støtte for en fler-årig periode.

- Jeg håber, at vi kan fortsætte med at støtte flere og flere projekter i fremtiden og uden at gå på kompromis med vores grundtanke. Vi har efterhånden også fået noget skala, som betyder, at vi kan se, hvordan vi bedst skaber værdi, siger Henrik Lind og tilføjer, at CSR for ham ikke handler om at tilfredsstille omverdenen og samfundet.

- Det bunder først og fremmest i en driver i mig selv, der er vokset over tid mentalt sammen med mit økonomiske råderum, og så vil jeg gerne være med til at gøre en forskel for mennesker ved at give dem et rigere liv, så de er mindre syge, får hjælp til at klare sig selv og så videre. Den sociale indsats, som for eksempel Fundamentet i Aarhus yder, har hjulpet rigtig mange mennesker og får fat i personer, som det offentlige system nogle gange ikke når, og det er et projekt, som passer perfekt på vores kriterier, slutter Henrik Lind.

Lind Invest giver sit største bidrag til netop Fundamentet med 580.000 kroner om året. Støtten begyndte i 2015, og aftaler løber indtil videre til 2026.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Kultur

C.V. Jørgensen-teaterkoncert stables på benene via videotjenester: Hvis skuespillerne ikke kan komme til øvelokalet ...

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce