Annonce
Danmark

Det er forbudt at efterlade en ulåst cykel: Dansk lovgivning er næsten tredoblet på 30 år

Det er ulovligt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid ifølge Færdselsloven. Genrefoto: Colourbox
Bunken af danske love og bekendtgørelser er vokset med 13,7 millioner ord siden 1989. Det hæmmer den økonomiske vækst, og derfor bør politikerne tvinges til at nedbringe antallet af regler, mener specialkonsulent i Cepos.

Bureaukrati: Det er forbudt at cykle uden begge fødder på pedalerne, det er forbudt at lufte hund i snor fra hesteryg, og Hjem-IS-bilen må ikke ringe med klokken efter klokken 18.

Mængden af regler i den samlede danske lovgivning er næsten tredoblet siden 1989. Det viser en opgørelse fra tænketanken Cepos.

Antallet af ord i lovgivningen er fra 1989 til 2019 vokset fra 7,2 millioner til 20,9 millioner ord. Det er en stigning på 13,7 millioner ord svarende til 189 procent.

Ifølge Jonas Herby, der er specialkonsulent ved Cepos og forfatter til analysen, er stigningen i regelmængden et samfundsproblem.

- Vi ved fra internationale undersøgelser og litteratur, at en stigende reguleringsmængde i et samfund er skadeligt for evnen til at generere vækst. Reglerne står simpelthen i vejen for, at borgere og virksomheder kan hjælpe hinanden på den bedst mulige måde, siger han.

Annonce

At man skal låse sin cykel, bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet.

Jonas Herby, specialkonsulent ved Cepos

En regel ind - en regel ud

Jonas Herby henviser til to amerikanske studier, der viser, at én procent stigning i regelmængden i gennemsnit har reduceret den økonomiske vækst med mellem 0,36 og 0,65 procent.

- Det er fra USA, og derfor skal man være varsom med at overføre det direkte til danske forhold, men det viser jo i hvert fald, at det er værd at bekymre sig om, siger han.

For at sætte en stopper for udviklingen anbefaler Jonas Herby, at man i Danmark indfører et regelloft. Det går ganske enkelt ud på, at politikerne skal kassere en gammel regel, hver gang de indfører en ny.

Et andet værktøj, der skulle komme reglernes vokseværk til livs, er en såkaldt solnedgangsklausul. Med en sådan klausul får alle nye love og bekendtgørelser en udløbsdato, der tvinger lovgiverne til aktivt at genindføre dem efter et bestemt antal år

Begge anbefalinger skal få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de indfører nye regler.

- Sammenligner man med det offentlige budget, er der altid gode idéer til, hvad man skal bruge penge på, men man er også nødt til at tage stilling til, hvordan man skaffer dem. Dér er der simpelthen en øvre grænse for, hvor stort det offentlige budget kan blive. Den mekanisme mangler man i lovgivningen, siger specialkonsulent Jonas Herby.

Staten bør fjerne overflødige regler

Ifølge Færdselslovens paragraf 49 stykke syv er det ikke tilladt at lade sin cykel stå ulåst i længere tid. Det er bare ét eksempel på en regel, der kunne blive erstattet af en anden, mere vigtig regel, mener Jonas Herby.

- At man skal låse sin cykel bør jo være en sag mellem forsikringsselskabet og cyklens ejer. Det virker mærkeligt, at politiet skal blandes ind i det forhold. Der er jo ikke regler for, at man skal låse sin græsslåmaskine eller alt muligt andet, siger han.

Man kan altså godt indføre et regelloft og skære i antallet af love og bekendtgørelser, uden det har alvorlige konsekvenser for samfundet.

Men det vil vel ikke påvirke væksten i økonomien ret meget, hvis man fjerner reglen om, at man skal cykle med begge fødder på pedalerne?

- Det vil det helt sikkert ikke. Det har jeg også svært ved at forestille mig. Men der er jo altid mulighed for, at regler kan blive misbrugt. Hvis der ikke er en grund til at have en regel, bør staten fjerne den, siger Jonas Herby.

13,7 millioner ord på 30 år

Siden 1989 er antallet af ord i den samlede danske lovgivning vokset fra 7,2 millioner ord til 20,9 millioner ord. Det er næsten en tredobling på 30 år.

Regelmængden er i gennemsnit steget med 3,7 procent om året siden 1989. Væksten har dog været aftagende siden 2014, hvorfra ordmængden er vokset med 0,9 procent om året.

I 2019 blev der tilføjet 100.000 ord til den danske lovgivning.

Kilde: Cepos

Jonas Herby fra Cepos mener, at den stigende regelmængde er et samfundsproblem. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Annonce