Annonce
Danmark

- Det er ikke fair, at min nye bil skal tjekkes efter fire år

Per Larsen fra Odense (th.) får foretaget eftersyn af sin nyere Ford Fiesta hos Bilsynseksperten. Foto: Nils Svalebøg
Det er omkostningstungt at have en bil i Danmark, når den skal synes, repareres og måske skrottes. Avisen Danmark været en tur forbi en synshal for at snakke med værkstedets synsmand og en af de borgere, som skulle have synet sin bil.

Bileftersyn: Hos Bilsyneksperten på Odensevej i det sydlige Odense syner de alle biltyper dagligt. Det bør dog være væsentlige sjældnere, hvis man spørger tænketanken Cepos, der i en analyse kommer frem til, at en stor del af bilsynene først og fremmest har den effekt at de skæpper i synshallens kasse, men til gengæld ingen effekt har på trafiksikkerheden. Blandt andet bør nye biler synes langt mindre, står det til Cepos

Ehsan Ahmadian fra Bilsynseksperten mener dog, at sagen er noget mere kompliceret:

- Der er meget forskel på de biler, vi får ind. Det er oftest de mindre biler med sparsomt udstyr, der har mest brug for et eftersyn, men jeg har også oplevet, at biler fra de dyre prisklasser har haft problemer, siger han og fortsætter:

- I sidste ende handler det om, hvor langt bilen har kørt, og hvem der har kørt i den. Derfor er det svært at ændre reglerne for bileftersynene. Af denne grund tror jeg ikke på, at lempeligere regler er vejen frem, da der simpelthen er for mange tilfælde, hvor der er problemer med bilerne, siger han.

Annonce

Blødere lovgivning er kærkommen

Den holdning møder modstand hos den 77-årige folkepensionist Per Larsen, der netop har lagt vejen forbi synshallen i Odense med sin fire år gamle Ford Fiesta:

- Det er ikke fair, at min nye bil skal tjekkes efter blot fire år. Den har næsten lige været til et andet eftersyn uden én eneste anmærkning. Derfor føler jeg lidt, at bileftersynet er som en ekstra skat, siger han.

Per Larsen køber ikke helt præmissen om, at nye biler skal gennemgå eftersyn efter fire år, når han ikke kører mere bil, end han gør:

- Jeg kører kun 10.000 kilometer om året, så det virker helt vanvittigt, at den skal tjekkes. Hvis man skulle vente seks år med at få sin nye bil til eftersyn, ville det give meget mere mening, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce