DEBAT: Der synes at være en hel klar misforståelse eller uvidenhed med hensyn til århusianske virksomheders afhængighed af Aarhus Havn, desværre også ved dem, som burde vide mest, nemlig havnedirektøren og hans bestyrelsesformand, borgmester Jacob Bundgaard.
Årsagen er, at man ikke forstår basishavn-begrebet, og det er jo sørgeligt, da det er hele grunden til den position, Aarhus Havn har i hele logistikforløbet.
Basishavnens fædre er daværende borgmester Orla Hyllested og daværende rådmand Olaf P. Christensen støttet af daværende havnedirektør Andreas Damkjær og hans adjudant, kontorchef Stockholm. De blev hjulpet af skibsmæglere fra havnen samt politikere som Svend Auken, Dorthe Bennedsen, Ejler Koch, Ole Bernth Henriksen og Lars Gammmelgaard. Det var en kæmpeindsats, der blev gjort - godt bakket op af de to store aviser Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten.
Målet var at få Aarhus Havn anerkendt som basishavn for de store internationale sammenslutninger af rederier. Basishavn-godkendelsen betyder, at århusianske virksomheder betaler samme fragt, hvad enten deres varer bliver importeret direkte til Aarhus - altså ved direkte skibsanløb og dermed behov for Aarhus Havn - eller, som det var tilfældet dengang, hvor varerne blev omladet i stor udstrækning i Hamborg, Bremen, Rotterdam, Gøteborg og København.
Husk, at fragt og havneservice blot er en lagervare - den udbydes i massevis, og det er pris og service, der bestemmer forbruget og placeringen. Ønsker man at ændre herpå, så tilbyd noget nyt og specielt, nemlig Aarhus Havn som Nordens største og første bæredygtige havn.
Hvis et skib kom direkte til Aarhus med varer, så skulle der betales en ekstra præmie i fragt, der kunne være indtil 30 procent mere end, hvis varen blev omladet i f.eks. Hamborg eller København.
Så når man i dag skriver, at Salling og Arla eller andre importører/exportører er afhængig af Aarhus Havn, er det ikke rigtigt. Aarhus Havn er NU, efter det arbejde, som havnens fædre gjorde, på lige fod med Hamborg, Bremen osv. I realiteten er vi stadig lidt bag efter, fordi Aarhus Havn ikke har så mange afgange/ankomster som de europæiske storhavne og er at anse for en dyr havn, hvilket specielt mærkes af virksomheder, der får direkte leverance fra f.eks. Hamborgs eller Rotterdams havne, idet man der undgår den direkte århusianske omkostning.
Dygtige shippingfolk og speditører forstår jo også at udvikle fragtmodulerne, så der kan indbygges store fragtbesparelser i omladningstrafikken, men det er en anden sag og vil naturligvis ikke berøre store virksomheder som Salling, Arla, Jysk osv., som har professionelle logistikfolk og volume, der kan presse rederier og andre transportforetagender til gavn for deres kunder.
Men det er altså helt forkert, når man tror, at århusianske virksomheder er afhængige af Aarhus Havn. De er glade for, at Aarhus Havn er der som et alternativ i dag og vil af national stolthed selvfølgelig altid støtte havnen, hvor de kan, men det skal selvfølgelig være rimeligt.
Og det er klart, at når man, som det ser ud til nu, ikke blot kan forvente den accepterede ekstra havneomkostning, der er ved brugen af Aarhus Havn, men måske også skal acceptere de næste 10 års øgede transport- og forsinkelsesomkostninger som følge af trafikkaos og stigende havnegebyrer, som en havneudvikling vil medføre, og ikke mindst, at deres CO2-regnskab på deres produktpatent bliver dramatisk forværret, sammenholdt med mulige ektra rekrutteringsomkostninger og almindelig manglende grøn politik, så er det vanskeligt at fastholde den store interesse for at støtte Aarhus Havn, specielt, når der findes andre løsningmuligheder, og man fra havnens side åbenbart ikke har følt det nødvendigt at inddrage brugerne i den beslutningsproces, der så helt klart bør være en vigtig del af så stort et projekt, og som var hemmeligheden bag den succes, som havnens fædre havde. Man lyttede til folk og var glade for den hjælp, man fik.
Husk, at fragt og havneservice blot er en lagervare - den udbydes i massevis, og det er pris og service, der bestemmer forbruget og placeringen. Ønsker man at ændre herpå, så tilbyd noget nyt og specielt, nemlig Aarhus Havn som Nordens største og første bæredygtige havn.
