x
Annonce
Indland

Det forventede babyboom er fuldkommen udeblevet

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Flere fødsler lagde for få år siden pres på sygehusene, og regionerne forventede et babyboom frem mod 2025.

Et stort babyboom, som var forventet frem mod 2025, er fuldkommen udeblevet.

Annonce

Det fastslår en af landets førende forskere på området, skriver Politiken søndag.

Presset på landets fødegange eksploderede i midten af det forgangne årti.

Fødselstallet var i 2013 nået ned på det laveste niveau siden 1986, men pludselig blev der igen født markant flere babyer.

Jordemødre segnede under stort arbejdspres, og klinikchefen på Rigshospitalets fødegang sagde op i protest over de pressede forhold.

Christiansborg hørte det desperate nødråb og øremærkede 50 millioner kroner til de mange flere fødsler.

I 2017 fremlagde Danske Regioner rapporten "Kortlægning af svangreomsorgen" og stillede et årelangt babyboom i udsigt.

- I 2025 forventes fødselstallet at være steget med yderligere 20 procent til 72.500 fødsler om året, konkluderede regionerne på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Men nu viser det sig, at prognosen ikke holder, og det varslede babyboom er udeblevet.

Det fastslår professor Niels Erik Skakkebæk, seniorforsker på klinik for vækst og reproduktion på Rigshospitalet.

- Det babyboom, der selv ved seneste folketingsvalg blev talt om som en naturlighed, er ikke kommet, siger han til Politiken.

- Intet tyder på, at vi skal forvente markant flere fødsler de kommende år.

I 2016 kom 61.614 babyer til verden, men siden har tendensen været let faldende.

Danske Regioners prognose forudsagde, at der i 2019 skulle være kommet op over 64.400 børn.

Men Danmarks Statistik har netop offentliggjort de faktiske tal for 2019, og det er markant lavere: 61.167.

Danske Regioner erkender fejlskønnet.

- Det ser ud til, at prognosen ikke holder stik, siger Ulla Astman (S), næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland.

- Vi byggede den på tal fra Danmarks Statistik, som har høj troværdighed og også bruges i ministerierne. Det er ikke tal, som vi selv har opfundet til lejligheden, siger hun til Politiken.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Sygeplejerske på hospital i corona-alarm: - Jeg har aldrig oplevet sådan et sammenhold

Leder

Debatten om prisen for et menneskeliv må vente til bedre dage

Debatten er allerede i gang. Den om prisen for et menneskeliv. Den måtte uvægerligt komme, som den altid bør og gør, når staten enten går i krig, bygger stort eller blot overvejer at gøre det. Lige nu står vi foran den største sundhedsudfordring i mange, mange år med corona-krisen på vej mod sit forventlige højdepunkt her i Danmark. Så mens vi venter på stormen, så lever debatten om prisen for et menneskeliv på de sociale medier, i landets aviser og formentlig også ude i hjemmene. Den kommer selvfølgelig, fordi staten indtil videre er ved at pumpe 285 milliarder kroner ud til hjælpepakker, fordi både små og store virksomheder lukker og nogle bukker under for krisen. Så derfor er det helt naturligt, at debatten kommer. Men den kommer bare alt for tidligt. Inden du gør dig til deltager i den debat, så gør dig selv - og alle andre - den tjeneste at bruge nogle minutters tanker på følgende: Hvor meget er dit barn værd? Hvor meget skal staten bruge på at redde din ægtefælle i et spørgsmål om liv eller død? Og spørg dig selv, hvor mange kroner det skal koste at redde din bedste ven, hvis vedkommende har fået kræft? Når du har tænkt godt og grundigt over det, så er du langt bedre rustet til at deltage i debatten. Og du vil højst sandsynligt have fundet ud af, at der ikke kan sættes et prisskilt på den behandling, som skal redde dit barn, din ægtefælle, din bedste ven. Anderledes er det åbenbart, når man står på afstand og tænker på de mange milliarder af kroner, der lige nu bruges i Danmark - og endnu flere milliarder rundt om i hele verden. Når man står derude, og måske er virksomhedsejer eller besidder en aktiemajoritet i et firma, så er prisen meget høj. Det er utroligt nemt at sige, at det er mennesker uden følelser, der lige nu gerne vil debattere prisen for et liv. Men nogen skal starte debatten. Uanset om vi kan lide det eller ej, så er det jo et vigtigt spørgsmål. Det gælder også den dag, hvor vi ikke har corona, men kæmper med andre svære sygdomme, hvor prisen på medicin for at holde folk i live er himmelhøj. Debatten er vigtig, og den er svær. Især lige nu, hvor corona fylder det hele, hvor følelser blokerer for en saglig diskussion. Det er derfor ikke nu, debatten skal tages. Den skal gemmes til bedre dage, hvor der forhåbentligt er plads og tid til at gå i dybden med det meget svære spørgsmål; Hvad er prisen for et menneskeliv?

Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce