Annonce
Debat

Det frie gymnasievalg: Elevernes ønsker bør komme først

"Vi synes ikke, det er retfærdigt, at gymnasier, som er gode og har både ressourcer og mulighed for at levere flere klasser, ikke får lov. Vi synes ikke, det er retfærdigt, at gode lærere, som arbejder disse steder, skal føle sig nervøse for, om deres job er sikret, fordi man skal holde liv andre steder, som ikke fungerer. Og vi synes ikke, det er retfærdigt, at eleverne igen skal spilles rundt på grund af andres ønsker med dem", skriver Mona Juul og Marcus Knuth. Arkivfoto: Jens Thaysen
Annonce

DEBAT: Gymnasiet er for mange det første studievalg og begyndelsen til mange gode år, som skal sætte retningen for den unges kommende arbejdsliv. Det er et spændende og afgørende valg.

Et andet vigtigt valg er, hvilket gymnasium de unge ønsker at søge ind på. Som regel følger de deres venner. Det sociale liv betyder næsten alt i de gode teenageår. Dette frie uddannelsesvalg er sundt, og det sørger for, at eleverne får mulighed for den uddannelse, de helst vil have, og hvor de helst vil have den. Men denne frihed er under angreb.

Man har her i Region Midtjylland valgt at sætte et kapacitetsloft på mange gymnasier. Det betyder i praksis, at gymnasier, som ellers sagtens kunne udbyde flere klasser til de unge, ikke får lov til det. Med andre ord tvinger man elever over på upopulære gymnasier for at holde dem fra at lukke. Elever, som egentlig hellere ville være et andet sted, hvor der uden de her lofter var plads til dem.

Man så det med det tidligere Langkaer Gymnasium, som blev til Aarhus Gymnasium. Det er en sag, som stadig trækker beslutningsmæssige konsekvenser for rigtig mange unge i regionen. Eleverne bliver smidt rundt i et regionalt boldspil om at holde alle på banen, og der spilles ikke for at få bolden i mål, men for at holde alle i spil så lang tid som muligt.

Det er ikke vejen frem. Står det til os, skal man lukke de gymnasier, som ikke fungerer – og samtidig fjerne loftet for de gymnasier, som fungerer. Et dårligt gymnasium bliver ikke bedre af, at man tvinger elever, som ikke ønsker at gå dér, derhen.

For nylig har en ekspertgruppe været ude med anbefalinger til, hvordan man fremtidigt kan lave en anden elevfordeling på gymnasierne. Af de mulige løsninger er den såkaldte klyngemodel blevet den mest populære hos regeringen og dens støttepartier. Ideen går ud på, at man laver geografiske "klynger" med udvalgte gymnasier. De svageste elever bliver i klyngerne omfordelt, så der er lige mange af disse rundt omkring.


Vi må ikke tage det frie gymnasievalg fra vores unge og ødelægge deres første studievalg. Derfor kæmper vi indædt imod central elevfordeling i de kommende forhandlinger med regeringen.


Det lyder jo på papiret meget fint, men igen glemmer man at fokusere på eleven. Pernille Rosenkrantz-Theil har været ude og sige, at det er vigtigere, at der ikke er gymnasier, der skal dreje nøglen om, end at alle kan få deres førsteprioritet. Det, synes vi, er en underlig måde at tænke på.

Eleverne må og skal være førsteprioritet. Derfor går vi også imod klyngemodellen som redskab. Vi skal i stedet sørge for skærpede tilsyn for at sikre sig, at gymnasierne fungerer og opfylder kravene. Hvis ikke de kan det, så må de jo i sidste ende lukke. Kort og godt.

Det kan måske lyde hårdt, men vi synes ikke, det er retfærdigt, at gymnasier, som er gode og har både ressourcer og mulighed for at levere flere klasser, ikke får lov. Vi synes ikke, det er retfærdigt, at gode lærere, som arbejder disse steder, skal føle sig nervøse for, om deres job er sikret, fordi man skal holde liv andre steder, som ikke fungerer. Og vi synes ikke, det er retfærdigt, at eleverne igen skal spilles rundt på grund af andres ønsker med dem.

Vi må ikke tage det frie gymnasievalg fra vores unge og ødelægge deres første studievalg. Derfor kæmper vi indædt imod central elevfordeling i de kommende forhandlinger med regeringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Tømrerfirma konkurs: Byggetvisten på det tidligere Hotel Kongens Ege var med til at slå det sidste søm i kisten

Annonce