Annonce
Debat

Det frie gymnasievalg svækkes med et midlertidigt kapacitetsloft

Jakob Rixen (LA), regionsrådsmedlem, Aarhus C. Pressefoto

Forretningsudvalget i Region Midt besluttede desværre 11. oktober at indsende en indstilling til undervisningsministeren med et ønske om at indføre et midlertidigt kapacitetsloft på en række gymnasier i Østjylland.

Behovet for en kapacitetsjustering i Aarhus-området er blevet aktuel på grund af fusionsansøgningen mellem Aarhus Tech og Langkær Gymnasium og HF.

Det er forfejlet at fjerne mere end den ubrugte kapacitet i Aarhus-området, da kapaciteten i 2018 kun oversteg antallet af ansøgere med 43 elever i forhold til fordelingskoefficienten - faktisk var der 25 pladser for lidt i forhold til klassekoefficienten. Dette er endda til trods for, at der var seks tomme klasser på Langkær Gymnasium og HF samt næsten to tomme klasser på Viby Gymnasium og HF. Otte tomme klasser svarer til 224 elevpladser.

Man kunne altså vælge at fjerne otte klasser, uden det ville påvirke nogen - forudsat at ansøgningsmønstret fra 2018 fortsættes - mønsteret afspejles generelt over de sidste mange år. Forretningsudvalget har valgt at indstille to af byens mest populære gymnasier, Katedralskolen og Marselisborg Gymnasium, til at blive pålagt et kapacitetsloft, så begge gymnasiers kapacitet reduceres med én klasse.

Beslutningen om at indstille disse to gymnasier til et kapacitetsloft er det rene galimatias, når man tænker på, at de aldrig, i løbet af de seneste 11 år, har haft færre ansøgere end pladser. I 2018 måtte begge gymnasier afvise mere end to klasser - hvis kapacitetsloftet bliver en realitet, vil yderligere 56 elever ikke kunne få opfyldt deres første prioritet.

Undskyld mig, men det er altså hul i hovedet at tvinge eleverne på et andet gymnasium, når man kunne nøjes med at fjerne teoretisk kapacitet!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce