Annonce
Kultur

"Det gælder om at finde sin egen røst"

Kunstneren Jens Haaning fortæller de unge hjemløse om at skabe kunst. Foto: Hans Petersen.

Unge hjemløse henter livsinspiration i kunsten gennem workshop på Aros.

AARHUS: Aros vil skabe opmærksomhed og dialog om de unge, som har valgt at stå uden for samfundet. Derfor har det århusianske kunstmuseum skabt en workshop for unge hjemløse. Første kapitel foregik torsdag.

Seks hjemløse mødte op for at hente viden og erfaring.

Kunstnerne Jens Haaning og Mikkel Carl og projekt "Udenfor" er sammen om projektet, og de to kunstnere underviste de hjemløse og lod dem tegne.

Projektet består af to workshops i Aros Public. Den næste foregår i næste uge, og projektet, der har fået titlen "Et hjem udenfor", slutter med udstilling og fernisering lørdag 19. august.

- Formålet er blandt andet at give unge hjemløse et rum, hvor de kan dyrke og vise deres kreative talent med inspiration og opbakning fra en professionel kunstner og kulturinstitution. Med kunsten som udtryksform ønsker vi at skabe opmærksomhed og dialog omkring de unge, der oplever at stå uden for samfundet, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, Aros.

Annonce

Et hjem udenfor

Der er workshop igen 17. til 19. august. Fernisering på Aros lørdag 19. august klokken 14- 16.

Se mere på:

http://www.aros.dk/aros-public/

www.udenfor.dk

Portrættet her, vendt på hovedet, var udgangspunkt for min tegning, forklarer Sonny Benneweis. Foto: Hans Petersen.

De står udenfor

Projektet beskæftiger sig med unge, der på grund af hjemløshed for eksempel etablerer hjem på gaden, i kælderrum, i parker, på sofaer hos venner og bekendte, i en cykelvogn, i et telt eller tager midlertidigt ophold på herberger, hvis der er plads. Disse unge står på mange måder uden for velfærdssamfundets fællesskab.

- Her får de unge talenter fra gaden mulighed for at give deres bud på, hvad et hjem er for dem. Hvordan føler og oplever de hjemlighed? Kunsten bliver en måde at få sat ord på de følelser og oplevelser, som er personlige og svære at tale om, siger formidlingsudvikler og projektansvarlig Birgit Pedersen på Aros.

Hos projekt "Udenfor" har man erfaret, at det er vigtigt, at de unge kommer væk fra gademiljøet, så de kan tænke på andet end det næste måltid og et sted at sove.

- Vi håber, dette kan være med til at skabe et lidt mere rummeligt samfund. Samtidig kan den kreative proces skabe mening i de unges tilværelse, der ellers er præget af kaos og håbløshed, siger gadeplansarbejder Tine Vesterbøg, projekt Udenfor.

Her er resultatet. Sonny Benneweis viser sin tegning. Jeg har fokuseret på øjnene, siger han. Foto: Hans Petersen.

Sover 26-27 steder

- Det gælder om at finde sin egen røst, og kunsten er et stærkt redskab, siger 34-årige Sonny Benneweis, der er ud af den berømte cirkus-familie og søn af Kim Benneweis og Kirsten Otte.

Han har tidligere beskæftiget sig med kunst.

- Jeg har været hjemløs siden juni 2015 og sover skiftende steder. Jeg har 26-27 forskellige adresser hos venner og bekendte, siger han, der har boet i Aarhus, siden han var syv år.

- Jeg har skrevet digte og filosofiske historier, men været lidt bange for at sætte billeder på. Det her er et godt trinbræt til at komme længere op. Hvis man vil være vinder, skal man omgås vindere, og vil man være kunstner skal man omgås god kunst. Det må man sige, at vi gør her, siger Sonny Benneweis, der tidligere har malet i Galleri Undertaci. Han er selv blevet hjulpet og vil gerne give igen til andre, og det kan han måske gøre med kunsten, mener han.

- Det er også god terapi, og her bliver jeg vildt inspireret, siger Sonny Benneweis.

Råbin Bille er glad for, at tegningerne her er lovlige. Foto: Hans Petersen.

Her er det lovligt

Råbin Bille er 18 år og hjemløs på tredje år.

- Jeg laver kunst i hele byen - graffiti. Her er det dejligt, at det, vi laver, ikke er ulovligt, siger hun, der også bliver inspireret af at være med.

- På mandag får jeg en bolig. Ellers har jeg sovet rundt omkring på flere end 20 adresser, siger hun, der lider af depression.

Hun er også klar til næste uges workshop og ser frem til den.

En tegning fra workshoppen.
En tegning fra workshoppen.
En tegning fra workshoppen.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce