Annonce
Aarhus

Det gamle Nørregade: Fra promenadesti til vigtig trafikåre

Trafik og mylder er godt mener nogen, mens andre ønsker en mere stille Nørregade med mindre trafik og mere grønt. Foto: Flemming Krogh

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Stadsarkivet i Aarhus fortæller her om Nørregade og Nørre Allés udvikling gennem tiden.

AARHUS: Det kan være svært at forestille sig i dag, hvor trafikken glider i en konstant strøm gennem Nørregade og Nørre Allé, at Nørregade til at begynde med var en del af en promenadesti, "Vejen bag om byen", som også blev anvendt til at smugle ting ind i byen uden om byportenes told.

Vejen lå langs det plankeværk, som afgrænsede byen og gik bagom byen fra Sønder Allé over Vester Allé til Nørre Allé.

Nørre Allé har, som navnet antyder, tidligere haft allétræer på begge sider af vejen. Alléen blev skabt af borgmester Hans Alstrup Fleischer og Julius Høegh-Guldberg i 1820, allerede før vejen fik sit navn.

I den ene ende af alléen lå de store teglværker ved Vesterbro Torv. I den anden ende var byporten ved Studsgade og en vandings- og samlingsplads til byens kreaturer.

I 1874 besluttede Aarhus Byråd, at strækningen skulle forsynes med belysning og benævnes Nørre Allé. Vejen var dog allerede i 1870 blevet anlagt. Den nordlige del af Nørre Allé var bebygget med villaer med haver. Dette hjalp til at bibeholde allépræget, efter at flere af træerne var fældet.

Mange har ikke helt styr på hvor Nørre Allé slutter og Nørregade begynder, men Nørregade går i dag fra krydset Nørre Allé/Guldsmedgade til Nørreport.

Nørregade var tidligere en del af Nørre Allé men i takt med byggeri langs gaden, besluttede Aarhus Byråd i 1910 at ændre stykket fra Paradisgade til Guldsmedgade til at hedde Nørregade. Gaden er senere blevet forlænget hen til Nørreport. Sporvognen gik i sin tid gennem Nørregade på strækningen fra Store Torv over Lille Torv med endestation på Østbanetorvet. I 1928 lagde man nye spor i Nørregade, så sporvognen blev to sporet.

I dag er Nørre Allé i spil til en alternativ linjeføring for letbanen gennem midtbyen.

Annonce
Billedet fra omkring 1895 viser hjørnet af Vesterbro Torv og Nørre Allé. I baggrunden ses Langballes teglværk, der fra 1840 til 1917 leverede sten til mange af byens bygninger. Træerne er en rest af den træallé, der omkransede byen langs allégaderne. Foto: Hammerschmidt Foto, ca. 1895, Aarhus Stadsarkiv
Den første af Paradis' butikker åbnede i Nørregade i 2000. Den blev straks et hit blandt ishungrende århusianere og siden er flere filialer kommet til. Specialølsbutikken Flask er en af gadens nyere butikker. Den blev åbnet af tre ølentusiaster i maj 2016. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce