Annonce
Aarhus

Det kører for Letbanen: 84.000 kilometer kørt og en rettidighed på over 99 procent

84.000 kilometer har letbanetogene tilbagelagt siden åbningen 21. december 2017. Og langt de fleste afgange kører til tiden. Foto: Kim Haugaard

Aarhus Letbane har siden opstarten i december kørt over 80.000 kilometer med en rettidighed på næsten 100 procent. Det er direktøren godt tilfreds med.

AARHUS: Det ser godt ud for Letbanen, der siden åbningen 21. december 2017 har kørt særdeles stabilt.

Fra åbningsdagen og til februar 2018, har letbanetogene sammen tilbagelagt 84.000 kilometer på den godt seks kilometer lange strækning mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Mere end 99 procent af alle planlagte afgange er blevet gennemført og langt de fleste er kørt til tiden. Eller sagt med andre ord: Letbanens såkaldte rettidighed ligger på 99,1 procent.

Det betyder, at 99,1 procent af alle afgange på strækningen er afviklet inden for en tolerance på fire minutter.

Annonce

Godt tilfreds

Hos Aarhus Letbane er direktør Michael Borre godt tilfreds med den høje rettidighed.

- En rettidighed på 99,1 procent er i sig selv et fint resultat. Når man så tænker på, at der er tale om Danmarks første letbaneanlæg, der blev taget i brug for mindre end tre måneder siden i en vinterperiode, der har budt på alt fra fygesne til frostgrader, er der tale om en bemærkelsesværdigt stabil drift, siger han i en pressemeddelelse.

For ham er den stabile opstart og drift et udtryk for, at Aarhus Letbane har bygget et velfungerende og pålideligt system:

Der er aldrig tidligere i Danmark etableret en letbane i Danmark. I Aarhus kører letbanen gennem den indre by i et nyt dobbeltspor, der også omfatter et kørestrømsanlæg, nye signalanlæg, perroner og et kompliceret samspil med den øvrige trafik. Selv om det er komplekst, kan vi konstatere, at systemet fungerer godt og stabilt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce