Annonce
Aarhus

Det kører for Letbanen: 84.000 kilometer kørt og en rettidighed på over 99 procent

84.000 kilometer har letbanetogene tilbagelagt siden åbningen 21. december 2017. Og langt de fleste afgange kører til tiden. Foto: Kim Haugaard

Aarhus Letbane har siden opstarten i december kørt over 80.000 kilometer med en rettidighed på næsten 100 procent. Det er direktøren godt tilfreds med.

AARHUS: Det ser godt ud for Letbanen, der siden åbningen 21. december 2017 har kørt særdeles stabilt.

Fra åbningsdagen og til februar 2018, har letbanetogene sammen tilbagelagt 84.000 kilometer på den godt seks kilometer lange strækning mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Mere end 99 procent af alle planlagte afgange er blevet gennemført og langt de fleste er kørt til tiden. Eller sagt med andre ord: Letbanens såkaldte rettidighed ligger på 99,1 procent.

Det betyder, at 99,1 procent af alle afgange på strækningen er afviklet inden for en tolerance på fire minutter.

Annonce

Godt tilfreds

Hos Aarhus Letbane er direktør Michael Borre godt tilfreds med den høje rettidighed.

- En rettidighed på 99,1 procent er i sig selv et fint resultat. Når man så tænker på, at der er tale om Danmarks første letbaneanlæg, der blev taget i brug for mindre end tre måneder siden i en vinterperiode, der har budt på alt fra fygesne til frostgrader, er der tale om en bemærkelsesværdigt stabil drift, siger han i en pressemeddelelse.

For ham er den stabile opstart og drift et udtryk for, at Aarhus Letbane har bygget et velfungerende og pålideligt system:

Der er aldrig tidligere i Danmark etableret en letbane i Danmark. I Aarhus kører letbanen gennem den indre by i et nyt dobbeltspor, der også omfatter et kørestrømsanlæg, nye signalanlæg, perroner og et kompliceret samspil med den øvrige trafik. Selv om det er komplekst, kan vi konstatere, at systemet fungerer godt og stabilt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Derfor fejrer vi luciadag

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce