Annonce
Debat

Det kan vi lære af coronatiden: Vi har chancen for at skabe et stærkt samfund - hvis vi vil

"Hjemmearbejde er kommet for at blive og er formentlig den største revolution på det danske arbejdsmarked siden kvindernes indtræden i lønnet arbejde i 1960'erne og 1970'erne. Den øgede fleksibilitet, som hjemmearbejde giver, er godt for klimaet, godt for travle lønmodtagere og godt for virksomhedernes HR-udgifter", skriver Søren Sørensen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Coronaen har ikke forårsaget så massive ødelæggelser på det østjyske arbejdsmarked, som vi frygtede for et år siden. Antallet af konkurser er ikke alarmerende, og mange faggrupper og sektorer har lav arbejdsløshed. Desværre med undtagelser inden for oplevelsesøkonomi og turisme.

Når en krise rammer arbejdsmarkedet, er det vigtigt at have orden i penalhuset på forhånd. Vi kan ikke lynomstille arbejdsmarkedet, for den slags tager tid, planlægning og vilje.

Nu, hvor vi kan skimte lyset for enden af vaccinerne, er der fire indsigter, vi kan tage med os fra coronatiden, som kan stille os stærkere som arbejdsmarked og som samfund:

Annonce

1. De unge skal have en ungdomsuddannelse, de kan bruge til noget.

Igennem coronatiden blev det tydeligt for alle os, der havde brug for en håndværker, at de oplevede stor travlhed og i hvert fald ikke frygt for at blive arbejdsløse. Her i HK kan vi også se, at der er rift om bl.a. bogholdere, speditionsmedarbejdere og e-handelsmedarbejdere. Alle sammen dygtige folk, som oftest har en anden ungdomsuddannelse end den gymnasiale.

Vi forældre sender ellers ofte helt bevidstløst vores unge i gymnasiet, selv om det ikke nødvendigvis er det bedste for den unge. Det er helt sikkert ikke det bedste for samfundet, hvis vi ser på efterspørgslen efter arbejdskraft.

Antallet af unge, som går på handelsskole for at blive elev på kontor eller i detailhandlen eller på teknisk skole for at komme i lære i et håndværk, er faldende. Og det er på trods af, at arbejdsmarkedet i høj grad har behov for det modsatte. I så høj grad, at man har indført "dummebøder" til de virksomheder, der ikke tager elever og lærlinge.

Seneste medlemsundersøgelse i Metal siger desværre alt: Det er to procent af en årgang, som mener, at der er stor prestige i at tage en læreplads.

På de østjyske handelsskoler ser man på tilmeldingstallene med ængstelse – elevtallene bliver ved med at falde, selv om vi for nylig har lavet reformer og moderniseret tilbuddene.


Det er problemstillinger, som vi skal løse i fællesskab, hvis der er vilje, så vi kommer styrket ud af krisen med en vished om, hvordan vi får et stærkt og modstandsdygtigt samfund. Også i tilfælde af, at der skulle komme en ny virus forbi.


Det er en kæmpestor samfundsopgave at knække kurverne på skolerne. Ingen kan springe over; arbejdsgiverne SKAL tage elever og lærlinge, og folkeskolerne SKAL rådgive mere loyalt i forhold til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Og ikke mindst SKAL vi forældre til teenagere være mindre uddannelsessnobbede på vores børns vegne. Det er faktisk givende, udfordrende og lønsomt at være kontoruddannet eller elektriker.

2. Vi skal lære at omfavne de nye muligheder med hjemmearbejde, så de giver et bedre arbejdsliv for den enkelte og en bedre bundlinje for virksomhederne.

Hjemmearbejde er kommet for at blive og er formentlig den største revolution på det danske arbejdsmarked siden kvindernes indtræden i lønnet arbejde i 1960'erne og 1970'erne. Den øgede fleksibilitet, som hjemmearbejde giver, er godt for klimaet, godt for travle lønmodtagere og godt for virksomhedernes HR-udgifter.

Den seneste medlemsundersøgelse i HK Privat viser, at mere end 40 procent af vores medlemmer gerne vil have en permanent hjemmearbejdspladsordning en eller to dage om ugen. Det gælder vores medlemsgrupper bredt – dvs. både de helt unge på arbejdsmarkedet, børnefamilierne og de modne medarbejdere.

Vi ved, at arbejdsgiverne på det østjyske arbejdsmarked allerede er i gang med at regne på, hvordan de kan lave permanente hjemmearbejdspladser til dele af deres medarbejdergrupper, "flexible-seating"-ordninger, hvor der ikke er faste pladser på arbejdspladsen eller andet. Både for at imødekomme et voksende ønske fra medarbejderne og så sandelig også for at spare husleje. Der er mange penge at hente ved at skære 40 procent af arbejdsstationerne på et hovedkontor eller et call-center.

En kontorassistent på en større århusiansk virksomhed sagde i forbindelse med webinar i HK Østjylland omkring hjemmearbejde: "Min leder har kun penge i hovedet. Han glemmer at tænke på mig". Her skal vi passe på. Det samlede arbejdsmarked skal have fokus på det gode fysiske arbejdsmiljø, både ude og hjemme, et frugtbart socialt tilhørsforhold og juridisk holdbare løsninger. Det skal arbejdsmarkedets parter fortsat arbejde sammen om.

3. Vi skal efteruddanne og omskole de ledige og dem, som er på vej ud af deres branche.

Et væsentligt element i vores flexicurity-model er, at man hjælper ham eller hende, der bliver ramt af eller er truet af arbejdsløshed, til at uddanne og omskole sig til fremtidens job. Det fungerer ikke i praksis i dag.

Vi har netop i HK Østjylland lavet en stor medlemsundersøgelse, der viser, at under en tredjedel af vores medlemmer har kendskab til egne muligheder for efteruddannelse. Det er kun cirka 20 procent, som har taget efteruddannelse inden for de sidste 10 år. Ti år! Det er helt galt.

Og HK'erne er endda en af de flittigste faggrupper, når det kommer til efteruddannelse.

Den tidligere aktive arbejdsmarkedspolitik over for de ledige bør også revurderes. Og det er kun blevet vigtigere i en brydningstid. Aftalen om uddannelse til nogle grupper af ledige på 110 procent af dagpengene er et skridt i den rigtige retning.

Det bør være lige så naturligt at planlægge efteruddannelse som at planlægge ferie. Vi skal alle sammen planlægge fem ugers ferie og to ugers efteruddannelse om året. Mange, der i dag er i job i brancher, der over tid ændres eller udfases, skal planlægge, hvordan de bliver klar til at lave noget helt andet inden for de næste fem, ti og femten år.

4. Vi skal styrke trygheden på arbejdsmarkedet.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik er det ene ben i vores flexicurity-model. Rimelige dagpenge, der kan sikre arbejdsløse en ordentlig tilværelse, er det andet. Men også det halter i disse år.

Dagpengenes kompensationsgrad – altså den andel af den tidligere løn, som den arbejdsløse får i dagpenge – er kun gået én vej: Nedad.

Hvis der er noget, lønmodtagere har brug for i og efter en krisetid, er det netop tryghed. Det har vi set i Østjylland hvor HK'erne i Aarhus Lufthavn, på rejsebureauerne og i oplevelsesøkonomien i stort tal er blevet opsagt.

Dagpengenes kompensationsgrad skal have et løft, og udhulingen skal stoppes. Andre ydelser skal gås efter i sømmene, så vi modvirker fattigdom og ulighed. Husk på, at mennesker, der er trygge, har bedre liv, større ressourcer og bedre muligheder for at kunne omstille sig til nye job i en foranderlig verden. Det kan selv en tykpandet fagforeningsmand da regne ud.

De skitserede muligheder og opgaver kan ingen enkelt lønmodtager eller arbejdsgiver løse. Det er problemstillinger, som vi skal løse i fællesskab, hvis der er vilje, så vi kommer styrket ud af krisen med en vished om, hvordan vi får et stærkt og modstandsdygtigt samfund. Også i tilfælde af, at der skulle komme en ny virus forbi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

En kviktest og en drink for 149 kroner: Nyt privat testcenter åbnet ved åen i Aarhus

Alarm 112

26-årig idømt fængsel for vidnetrusler: Fandt betjent på Facebook og truede med at slå hans søn ihjel

Aarhus For abonnenter

Knæskallen gik i seks stykker: - Jeg mistede min udødelighed i cykelstyrtet

Alarm 112

Mand i varevogn skaber frygt i Åbyhøj: Ville have drenge til at hoppe ind i bilen og vise vej til Kvickly

Annonce