Annonce
Horsens

Det mener læserne: Forbyd kviklån - eller gør i det mindste reklamerne ulovlige

Gør kviklån eller i det mindste reklamer for dem ulovlige, mener langt hovedparten af dem, der har svaret i ugens debat. Privatøkonomi bør være et fag i folkeskolen, lyder et andet bud. Foto: Ritzau Scanpix

Horsens: Forbyd kviklån, der driver unge ud i håbløs gæld, lyder et forslag. Drop barnepigementaliteten og lad være med at gribe ind i den personlige frihed, lyder en modreaktion.

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook: Hvad mener du?

Annonce

Joakim Bank Lauridsen, Horsens:

Min holdning var tidligere, at der ikke var nogen grund til forbud, for voksne mennesker må selv være klar over, hvad de går ind til, når de tager den slags lån. Men når jeg tænker dybere over det, så kommer den holdning jo fra det sted, at jeg ikke er så presset, at jeg ikke kan se andre muligheder. Og det er jo de personer, der er målgruppen og ikke personer som mig. Har man ikke været så presset, kan man næppe sætte sig ind i den situation. Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det.

Nanna Mosegaard:

Hvis ikke kviklån skal forbydes helt, så forbyd i det mindste reklamer for dem, så man ikke får dem slasket op i ansigtet i fem ud af otte reklamer i en reklamepause.

Anders B. Lorentzen, Horsens:

Det kan også være folk, der lider af ludomani, afhængighed af stoffer eller er under afpresning. Tror ikke udelukkende, det er folk, der er så dumme, at de ikke forstår konceptet bag kviklån. Udbyderne af kviklån lever af andres ulykke, og det er sgu ulækkert.

Inge Nielsen:

Kviklån driver mange ud i fordærv, og det viser sig, at det ikke kun er de unge, der tager det ene lån efter det andet for at betale på de forrige lån. De fleste får en kæmpe gæld, som alle vi andre skal betale i sidste ende. Man køber ikke noget, før man har råd. De er snotforkælede hjemmefra og er ikke opdraget ordentligt så stop for kviklån!

Jesse Sebelin Hansen, Horsens:

Jeg er tilhænger af et forbud mod kviklån, fordi det ofte appellerer til personer, som af en eller anden grund ikke har mulighed for at låne penge i banken. Men der er som regel en god grund til, at man eksempelvis i en periode ikke har mulighed for at låne i banken. Så vidt jeg er orienteret, kan man ved nogle kviklånsselskaber endda låne penge, selvom man er registreret i RKI, hvilket jeg finder forkasteligt. Der er jo gerne en årsag til, at man røg i RKI - netop at andre har sat bremsen i som følge af en masse gæld. Årsagerne kan være mange til, at man optager kviklån, lige fra ikke at kunne sætte tæring efter næring til misbrugere (narkomaner, alkoholikere og ludomaner). Hvis det ikke bliver muligt med et forbud mod kviklån, så forbyd i det mindste reklamerne både online, ved busskure og i tv og gør det obligatorisk at kreditvurdere en person over 18 år for at minimere risikoen for, at det bliver skruen uden ende, som eventuelt resulterer i en gældssanering. Og straf de selskaber, som ikke foretager kreditvurderinger. Hellere forebygge end helbrede.

Margit Nielsen:

Mange unge mennesker kan ikke overskue hvilke konsekvenser, det kan bringe dem i. Det er alt for let at få disse lån.

Morten F. Jensen:

Tænker at det er lige meget, altså hvis man er gammel nok til at tage et kviklån, er man også gammel nok til at tænke over konsekvenserne ved det. Desuden: Selv om kviklån bliver forbudt, så finder de bare andre måder at trække penge ud af folk, som har en gæld på grund af stoffer eller lignende - for eksempel gennem telefoner på afbetaling. Ergo er det i og for sig fuldstændig irrelevant, om de forbydes eller ej.

Brian Berg, Horsens:

Selv om der er kommet lovgivning om gennemsigtighed, så synes jeg stadig, der er ting med småt, som ikke står tydeligt nok. Det skal bare stå endnu tydeligere, hvad lånet indebærer, så man bedre kan overskue lånet.

Mogens Hansen, Horsens:

Jeg synes, der er en tendens til, at flere unge over 18 år i dag ikke har et modent forhold til forbrug af penge. Så måske er det nødvendigt med et mere kritisk forhold til eksempelvis sådanne typer af lån.

Christian Palsgaard Balzarsen:

Jeg synes, at det var bedre, at man fra politisk side sætter privatøkonomi på skemaet allerede i folkeskolen. Så lærer unge allerede fra en tidlig alder at kunne gennemskue og forholde sig til at have et sundt forhold til penge. Hvis undervisningen dækker for eksempel opsparing og investering også, vil det gavne mere end et forbud mod reklamer. Jeg er mere til oplysning end forbud.

Tina Jensen, Horsens:

Der er måske et forbud på vej mod bettingreklamer, men jeg synes bestemt, at de skulle tage fat i kviklån-reklamer først! Og vedtag også et loft over deres vanvittige ÅOP! (årlige omkostninger i procent, red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce