Annonce
Horsens

Det regner hele tiden i Horsens - eller gør det?

Lørdag 16. november var det hidtil vådeste døgn i november. Her faldt der ifølge DMI 12,6 millimeter regn over Horsens. Arkivfoto: Martin Ravn
Der har kun været et enkelt døgn i denne måned, hvor der ikke faldt regn over Horsens, og efteråret har været rekordvådt i hele landet.

Horsens: Det regner hele tiden. Eller gør det?

Vi har kigget i DMI's vejrarkiv i perioden 2011-2019, hvor man blandt andet kan se hvor meget regn, der er faldet i Horsens.

Og der er noget om snakken i denne november måned.

Indtil videre har vi kun oplevet ét eneste døgn uden regn i november i år, så billedet af at "det regner hele tiden" har bestemt noget på sig.

Men der er alligevel lang vej til en ny regnsvejsrekord for november. Den ligger tilbage i 2015, da der faldt hele 130,6 millimeter regn i efterårsmåneden, hvilket er usædvanligt højt. 2015 snupper også rekorden som det mest regnfulde år siden 2011. Et år, da der faldt 962,3 millimeter regn over Horsens.

I Horsens er status fredag 22. november 2019, at der er faldet 63,5 millimeter regn i denne måned. Altså næsten præcis halvt så meget som i rekordmåneden for fire år siden. Men der er til gengæld stadig en uge til at indhente rekorden.

Annonce

Et vådt efterår

Er november så den måned, hvor der er faldet mest regn i løbet af 2019?

Her er svaret nej.

Årets vådeste måned var september, da der faldt 143,6 millimeter regn over Horsens, men perioden august, september og oktober var klart den vådeste periode på året, hvor der faldt mellem 91,5 og 143,6 millimeter regn hver måneder. Til sammenligning faldt der kun 12,8 millimeter regn over Horsens i årets tørreste måned, som var juni.

DMI, som har kigget endnu længere tilbage i tiden, varsler et rekordvådt efterår i det ganske land. Torsdag manglede der kun en millimeter vand fra oven, før det tidligere rekord fra 1967 er slået. Og dermed er den rekord vel nærmest hjemme.

Så ja, det er et usædvanligt vådt efterår, der snart er ved vejs ende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce