Annonce
Kultur

Det skal være slut med at give en vase som honorar

Jan Balling vil gerne have ensartet honorering. Foto: Kim Haugaard

Kunstneres betaling på museer og kunsthaller er på dagsordenen. Parterne er i dialog.

AARHUS: Danske kunstnere vil forsøge at få en aftale med landets 30 kunstmuseer og 16 kunsthaller om, hvordan kunstnere skal honoreres, når de laver ekstra arbejde i forbindelse med en udstilling.

Emnet kom op for nogle måneder siden i Radio 24/7, der blandt andet bragte frem, at kunstmuseet Aros havde givet en kunstner en vase i forbindelse med en ekstra ydelse under en udstilling. Det var for lidt, mener kunstnerne.

Honoraret skal gives ud over det såkaldte visningsvederlag, som Statens Kunstfond har indført, og som hjælper kunstnerne meget. Det udbetales for at levere værker til en udstilling, og der er fast takst, som stiger efter hvor lang tid, værket er med på udstillingen. Honoraret, der nu er til diskussion, uddeles for ekstra ydelser i forbindelse med for eksempel en udstilling.

Nu har kunstnerne, museer og kunsthaller haft møde om sagen. Men en løsning er endnu ikke fundet.

Annonce

Mange kunstnere er fattige og gør undertiden noget billigt eller gratis blot for at være med. Vi ønsker en aftale med respekt for museerne.

Jan Balling
Gitte Ørskou forhandler for museerne. Foto: Kim Haugaard

Ønsker ens aftaler

- Det kræver mere arbejde, fordi der ikke kan laves en fælles aftale med museer og kunsthaller. En aftale skal laves med hver enkelt, og vi vil nu forsøge at finde en formulering, som vi kan få museer og kunsthaller med på, siger Aarhus-kunstneren Jan Balling, der er formand for Billedkunstnernes Fagforening.

Den lægger vægt på, at aftalerne er ens landet over, så kunstnerne ikke bliver spillet ud mod hinanden, oplyser Jan Balling.

- Mange kunstnere er fattige og gør undertiden noget billigt eller gratis blot for at være med. Vi ønsker en aftale med respekt for museerne. De beklager sig over at være skåret ned i tilskud, men det går jo ikke ud over direktørernes og de ansattes lønninger. Hvorfor skal det så gå ud over kunstnernes? spørger Jan Balling.

Gitte Ørskou er næstformand for Organisationen Danske Museer og direktør for Kunsten i Aalborg. Hun siger:

- Vi er i gang med at se nærmere på sagen, efter at vi nu har mødtes med kunstnernes organisationer.

Jacob Fabricius har klare regler i Kunsthal Aarhus. Foto: Kim Haugaard

Her er der honorar

I Kunsthal Aarhus er linjen tydelig.

Direktør Jacob Fabricius forklarer:

- Det er klart, at vi honorerer kunstnerne ud over visningsvederlaget. Alle andre bliver betalt. Da jeg tiltrådte som kunstfaglig direktør, forhøjede den administrative direktør Iben Mosbæk og jeg honorarerne. Jeg synes stadig ikke, de er høje nok. Desværre. Men vores budget rækker ikke til mere, og vi har jo gratis entré. En kunstner får 20.000 kroner for en stor soloudstilling og 10.000 kroner for en mindre soloudstilling, uanset om man er dansk eller udenlandsk. Danske kunstnere får derudover visningsvederlag, og vi bidrager til eller betaler også ofte produktion af værker.

Projekter, artist talks og gruppeudstillinger betales generelt med mellem 2000 og 10.000 kroner. Det kommer an på størrelsen og eventuelt om det er en ny produktion, oplyser Jacob Fabricius.

Han synes, det vil være godt med ensartede retningslinier.

- Men jeg kan ikke svare på, hvordan det gøres bedst, fordi institutionerne, programmerne og økonomierne inklusive den offentlige støtte er meget forskellige. Måske kunne man kigge til Sverige, hvor det er blevet debatteret længe, siger Jacob Fabricius.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Kultur For abonnenter

Bedre end Beyoncé og i sang med Prins Henrik: Ti ting du ikke vidste om legendariske Michael Learns to Rock

Annonce