Annonce
Danmark

Det smager som saftevand og slår som en guldbajer

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det kom som lidt af en overraskelse, da det i denne uge kom frem, at vin- og spiritusbranchen helst ikke vil sælge sprut til unge. Her gik man og troede, at branchen netop havde opfundet drikke, der smager som saftevand, men slår som en guldbajer, for at lokke de unge til. Hvad skulle forklaringen ellers være på, at shots med smag af lørdagsslik som sismofytter, filur og Gajol præcis holder sig under en alkoholprocent på 16,5 procent, som er grænsen for, hvad de 16-årige må købe?

Men sådan er det altså ikke. Formanden for vin- og spiritusbrancheforeningen VSOD, Carsten Suhrke, sagde i tirsdags til avisen Danmark: ”Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov til at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er et nydelsesmiddel for voksne”.

Og her er han faktisk enig med stort set alle, der ved noget om alkohol. For eksempel Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Han er også enig med langt de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med - for eksempel Italien, Irland, Frankrig, Norge, Sverige og Finland. Lande, som allesammen har et afslappet forhold til alkohol; man skal bare være mindst 18 for at kunne købe det.

Oven i det mener et overvejende flertal af de unge selv - 61 procent af de 15-25-årige - at de nuværende regler betyder et alt for stort alkoholforbrug. Og en Megafon-måling viser, at 64 procent af den danske befolkning går ind for, at aldersgrænsen sættes op til 18.

Det burde med andre ord være en nem sag at få ændret loven, hvis det ikke var, fordi politikerne på tværs af Folketinget mener, at aldersgrænsen ligger fint, hvor den er. Hele vejen fra Dansk Folkeparti over Venstre og til Enhedslisten er der forskellige forklaringer på, hvorfor der ikke skal laves om på reglerne.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener for eksempel ikke, at man skal hæve aldersgrænsen, før man er i stand til at håndhæve den aldersgrænse, som vi allerede har. Og den kan han selvfølgelig have ret i; hvorfor lave regler, der alligevel ikke bliver overholdt?

På den anden side kunne det vel heller ikke skade at sætte aldersgrænsen op til 18 år. Det ville i det mindste give de 61 procent af den unge generation, der mener, at der bliver drukket for meget, en god undskyldning for at springe over, når der skal købes stærk sprut med slik- og saftevandssmag hos købmanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce