Annonce
Danmark

Det smager som saftevand og slår som en guldbajer

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det kom som lidt af en overraskelse, da det i denne uge kom frem, at vin- og spiritusbranchen helst ikke vil sælge sprut til unge. Her gik man og troede, at branchen netop havde opfundet drikke, der smager som saftevand, men slår som en guldbajer, for at lokke de unge til. Hvad skulle forklaringen ellers være på, at shots med smag af lørdagsslik som sismofytter, filur og Gajol præcis holder sig under en alkoholprocent på 16,5 procent, som er grænsen for, hvad de 16-årige må købe?

Men sådan er det altså ikke. Formanden for vin- og spiritusbrancheforeningen VSOD, Carsten Suhrke, sagde i tirsdags til avisen Danmark: ”Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov til at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er et nydelsesmiddel for voksne”.

Og her er han faktisk enig med stort set alle, der ved noget om alkohol. For eksempel Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Han er også enig med langt de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med - for eksempel Italien, Irland, Frankrig, Norge, Sverige og Finland. Lande, som allesammen har et afslappet forhold til alkohol; man skal bare være mindst 18 for at kunne købe det.

Oven i det mener et overvejende flertal af de unge selv - 61 procent af de 15-25-årige - at de nuværende regler betyder et alt for stort alkoholforbrug. Og en Megafon-måling viser, at 64 procent af den danske befolkning går ind for, at aldersgrænsen sættes op til 18.

Det burde med andre ord være en nem sag at få ændret loven, hvis det ikke var, fordi politikerne på tværs af Folketinget mener, at aldersgrænsen ligger fint, hvor den er. Hele vejen fra Dansk Folkeparti over Venstre og til Enhedslisten er der forskellige forklaringer på, hvorfor der ikke skal laves om på reglerne.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener for eksempel ikke, at man skal hæve aldersgrænsen, før man er i stand til at håndhæve den aldersgrænse, som vi allerede har. Og den kan han selvfølgelig have ret i; hvorfor lave regler, der alligevel ikke bliver overholdt?

På den anden side kunne det vel heller ikke skade at sætte aldersgrænsen op til 18 år. Det ville i det mindste give de 61 procent af den unge generation, der mener, at der bliver drukket for meget, en god undskyldning for at springe over, når der skal købes stærk sprut med slik- og saftevandssmag hos købmanden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce