Annonce
Debat

Det tyske flag skal aldrig vaje fra en dansk flagstang

75 år: Det er 75 år siden, ”de gav det dyrebareste, de har”, som Lars Lilholt synger i sin fantastisk smukke vise om Hvidstengruppen.

Otte mænd blev bundet til pælene i Ryvangen og betalte med deres liv for kampen mod Tyskland, der havde besat Danmark. Blandt andre mistede Kirstine Fiil sin mand, sin far og sin bror.

Når man ser den smukke film om Hvidstengruppen, fyldes man med dyb taknemmelighed til de otte mænd og de mange andre, som gav deres liv for at vi kan leve i et frit Danmark i dag.

Hvis de og andre helte ikke havde rejst sig til kamp mod besættelsesmagten, havde Danmark efter krigen stået med risikoen for at være regnet som allieret med Tyskland og ikke på de sejrendes side. I den situation havde vi måske endt bag jerntæppet og under en anden totalitaristisk undertrykkers diktatur, Stalins.

Om mindre end et år kan vi fejre Genforeningen, da Nordslesvig/Sønderjylland vendte hjem til Danmark. Men samtidig skal vi ikke glemme de tusinder af sønderjyder, der blev tvunget i tysk krigstjeneste i både 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig. De måtte kæmpe og dø for et land, der ikke var deres fædreland. For dem var det tyske flag et symbol på vold og undertrykkelse. Det flag, som nogle altså drømmer om skal kunne hejses på danske flagstænger.

Da nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark i 1920, var det netop for at slippe for åget under det flag, som nogle fra det tyske mindretal ønsker at kunne placere på danske flagstænger.

Jeg har ingen had til det, der er tysk. De unge tyskere i dag kan ikke have ansvaret for, hvad deres bedsteforældre foretog sig af forbrydelser. Vi skal videre.

Men derfra og så til at lade det tyske flag vaje fra flagstænger i Danmark, der er et meget langt stykke. Jeg talte forleden med en fra det tyske mindretal, der var af samme opfattelse. Som hun sagde: “Der er ingen grund til bevidst at ignorere vores historie”.

Annonce
Jan Køpke Christensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

26-årig dansker var i virkeligheden 45-årig inder: Falsk tandlægepatient afsløret af sit eget tandsæt

Annonce