Annonce
Debat

Det tyske flag skal aldrig vaje fra en dansk flagstang

75 år: Det er 75 år siden, ”de gav det dyrebareste, de har”, som Lars Lilholt synger i sin fantastisk smukke vise om Hvidstengruppen.

Otte mænd blev bundet til pælene i Ryvangen og betalte med deres liv for kampen mod Tyskland, der havde besat Danmark. Blandt andre mistede Kirstine Fiil sin mand, sin far og sin bror.

Når man ser den smukke film om Hvidstengruppen, fyldes man med dyb taknemmelighed til de otte mænd og de mange andre, som gav deres liv for at vi kan leve i et frit Danmark i dag.

Hvis de og andre helte ikke havde rejst sig til kamp mod besættelsesmagten, havde Danmark efter krigen stået med risikoen for at være regnet som allieret med Tyskland og ikke på de sejrendes side. I den situation havde vi måske endt bag jerntæppet og under en anden totalitaristisk undertrykkers diktatur, Stalins.

Om mindre end et år kan vi fejre Genforeningen, da Nordslesvig/Sønderjylland vendte hjem til Danmark. Men samtidig skal vi ikke glemme de tusinder af sønderjyder, der blev tvunget i tysk krigstjeneste i både 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig. De måtte kæmpe og dø for et land, der ikke var deres fædreland. For dem var det tyske flag et symbol på vold og undertrykkelse. Det flag, som nogle altså drømmer om skal kunne hejses på danske flagstænger.

Da nordslesvigerne stemte sig hjem til Danmark i 1920, var det netop for at slippe for åget under det flag, som nogle fra det tyske mindretal ønsker at kunne placere på danske flagstænger.

Jeg har ingen had til det, der er tysk. De unge tyskere i dag kan ikke have ansvaret for, hvad deres bedsteforældre foretog sig af forbrydelser. Vi skal videre.

Men derfra og så til at lade det tyske flag vaje fra flagstænger i Danmark, der er et meget langt stykke. Jeg talte forleden med en fra det tyske mindretal, der var af samme opfattelse. Som hun sagde: “Der er ingen grund til bevidst at ignorere vores historie”.

Annonce
Jan Køpke Christensen
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Soloen er i højsædet på Gruppe 38

Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce