Annonce
Aarhus

Det ulmer i Ø-gaderne: Beboere kræver skrappere krav til nyt byggeri

- Se nu derovre, hvor en ejer vil bygge et højt hus, som vil tage alt lyset ned i baggården, fortæller beboer og arkitekt Thomas Kruse til Keld Hvalsø (EL) (midt) og Ango Winther (S) (tv) fra teknisk udvalg. Bagved stadarkitekt Stephen Willacy, teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) og forvaltningschef Tyge Wanstrup. Foto: Axel Schütt

Beboerne i Øgade-kvarteret værner om kvarteret som særligt kulturmiljøområde. De kræver skrappere krav til nyt byggeri. Politikerne i teknisk udvalg vil godt passe mere på kvarteret, og de er også interesserede i at mindske antallet af naboprotester ved hvert byggeprojekt. Rapport fra et visionsmøde.

AARHUS: Hidtil har det været et slagsmål, hver gang en ejer har villet bygge om eller til i midtbyen. Større byggeprojekter møder altid massive protester fra naboer, som mister lys og herlighedsværdi og forudser, at de skal kæmpe med endnu flere om p-pladserne.

Men der er nye tider på vej. For politikerne og embedsværket er også træt af de evindelige naboprotester og slagsmål om byggesager. Og kan man nu gennem dialog finde et kompromis, der både giver plads til udvikling og samtidig passer på kulturmiljøerne.

For fire år siden var det Frederiksbjerg, der gennem en stor beboerindsats fik byrådet til at lægge mere skrappe begrænsninger på nyt byggeri ind i Kommuneplanen.

Nu er Ø-gaderne i gang med en tilsvarende proces.

Annonce
- Vi fejer ikke bare for egen dør, men for hele gaden. Og det skaber fællesskab, fortæller Hans Bjerregaard (th), da politikerne inklusive en stab af embedsmænd mødes i bunden af Norsgade for at vandre i Ø-gaderne. Foto: Axel Schütt

Fem temaer valgt

I et år har kommunen og beboerne i Ø-gaderne samarbejdet om en borgerdrevet visionsplan. De har fundet frem til fem temaer og visioner for kvarteret. Det er: kvalitet i byggeriet, trafik, børnemiljø, bæredygtighed og begrønning.

Mandag eftermiddag var byrådets medlemmer af teknisk udvalg så inviteret på kvartersvandring med beboerrepræsentanter fra Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Ø-gaderne og Nørre Stenbro: Thomas Kruse, Hans Bjerregaard og Bente Gregersen.

- Det er Ø-gadernes potentiale, vi gerne vil vise jer, forklarer fællesrådets formand, Thomas Kruse inden gruppen traver af sted og beboerne fortæller om en række ønsker til fredeliggørelse og flere træer i gaderne, plads til cyklister og ladestationer til el-biler. Og de hører om Børnenes og Beboerens Jord, som er hele kvarterets samlingssted, om ønsket om en grøn minirambla med mere sikker trafikvej for børnene, bump på vejene og små pladser til ophold.

Delegationen bliver bl.a. inviteret med ind i det grønne gårdrum bag smøgen Fænøgade, som beboerne gerne vil have delt i to, så man slipper for gennemkørende trafik. - De grønne område er låst af for andre end beboerne for at vi kan slippe for slagsmål, kanyler og hælervare-handler, fortæller Thomas Kruse. Foto: Axel Schütt

"Huller i karréen giver lys"

De ender i Sjællandsgade foran beboerhuset, som kommunen har renoveret og stiller gratis til rådighed, og som beboerne holder rent og styrer. Her er også et sjovt lille skur med skiltet "fællesskabet" - en byttecentral for bøger og legetøj, som studerende fra VIA University har opført.

- Se nu der ovre, siger Thomas Kruse, og peger på den modsatte side af veje, hvor der ligger et par lave garager.

- Der vil en projektmager bygge et højt hus med en udnyttelsesgrad på 400 procent og otte et-rumsboliger. Bygningen vil tage lyset i baggården, og der er hundredvis af protester. Så prøv lige at tænk på det, når I skal behandle den sag, siger Thomas Kruse.

De sætter sig ind i beboerhuset og fortsætter snakken. Beboerne fortæller om Ø-gadekvarteret, der er fra 1880'erne og frem.

Stort ønske om bevarelse

- Området er tæt og færdigbebygget. Her er ikke plads til mere byfortætning, så pas på området, lyder opfordringen til politikerne.

Thomas Kruse, der også er arkitekt, fortæller om kvarterets karakteristika, som netop er de blandede former af huse.

- Bygningskulturen i Ø-gaderne er selvgroet, men danner et sammenhængende miljø, som der bør dannes en tryllecirkel rundt om. For vi dør af alle de enkeltsager, siger Thomas Kruse.

Hans Bjerregaard supplerer:

- Vi vil friholde de grønne huller, der giver lys og luft i baggårdene og skaber kvalitet. De huller, der er i dag, er skabt for at få lys ned i baggårdene, hvor man blandt andet dyrkede grøntsager, så det er en del af kulturmiljøet, at det ser sådan ud.

Over for avisen siger han bagefter, at det største ønske er at skabe en bevarende lokalplan for hele Ø-gadekvarteret, sådan som Latinerkvarteret har fået det. For dermed vil der blive lagt meget snærende bånd på, hvad man må bygge.

- De siger godt nok, at det er for omstændeligt. Men man skal ville noget med kvarteret. Det kan ikke nytte noget, at det er tilfældige bygherrer, der bestemmer udviklingen. Kommunen skal melde klare rammer ud, så developerne kender dem, mener Hans Bjerregaard.

Der skal nu arbejdes videre med visionsplanen i kommunen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Drenge bliver ladt i stikken

Hverken stat eller region vil tage ansvaret og give hpv-vaccine til alle drengebørn, der er fyldt 12 år senest 1. juli 2019. De bliver ladt i stikken, og de får ikke den samme mulighed for vaccine som alle andre drenge og piger. I forbindelse med årets budget i Favrskov Kommune fremsatte Venstre derfor et forslag om at tilbyde hpv-vaccine til netop den gruppe drenge. Det ærgrer mig, at flertallet i byrådet ikke vil tage ansvaret og tilbyde denne lille gruppe af drenge de samme muligheder for vaccine som alle andre. En vaccine, der forebygger den smitsomme hpv-virus, der er årsag til flere kræftformer hos både mænd og kvinder. Argumenterne og årsagen til, at forslaget ikke er med, er åbenlys kassetænkning, hvor man fokuserer på, hvem der skal betale, i stedet for, hvad der er bedst for borgerne. Jeg er sikker på, at de familier, der vil tage imod dette tilbud, ikke bekymrer sig om, om det er stat, region eller kommune, der betaler. De vil prise sig lykkelige for at få tilbuddet om vaccinen. Det er for mig helt uforståeligt, at forslaget ikke har fundet vej og er med i budgettet. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse. Hvis forslaget ikke kommer med i det endelige budget efter høringsfasen, kommer det til at gå ud over en lille specifik gruppe af drenge. De kommer til at få højere risiko for at få den mest udbredte seksuelt overførte infektion. De udgør derfor en ekstra risiko for at give infektionen videre og efterfølgende udvikle hpv-relateret kræft og kønsvorter. Byrådet i Favrskov har alle muligheder for at sikre disse drenge samme sundhed og velfærd som alle andre. For mig er det lokalpolitik i den fineste form, at vi selv bestemmer lokalt, hvad der er sundhed og velfærd for vores borgere i Favrskov. Når hverken stat eller region vil tage ansvaret, så kan byrådet godt gøre det. Ved at lade denne lille gruppe af drenge i stikken er sundhed ikke for alle, men det afhænger af alder og økonomi. Det er ikke rimeligt. Jeg har fået flere reaktioner på Venstres forslag, og det, der står klarest i min hukommelse, er en mor, jeg har talt med. Hun har to drenge på hver sin side af skæringsdatoen 1. juli 2019. Hun kan sende sin ene dreng til en betalt vaccination og vide, at han er vaccineret mod kønsvorter og visse former for hpv-relaterede kræftformer senere i livet. Den anden dreng må hun lade blive hjemme. Hun har desværre ikke økonomi til at betale for vaccinationen til ham. Et forfærdeligt dilemma for en mor, der vil det bedste for sine børn. Det er en helt unik mulighed for byrådet i Favrskov for at vise ansvar og være forgangskommune og sikre alle drengene i Favrskov denne forebyggende vaccine, så der ikke er nogen, der senere i livet skal rammes af specifikke kræftformer. De ressourcestærke familier skal nok få deres børn vaccineret. Det er en skævvridning, hvis ikke vi kan hjælpe dem med færrest ressourcer. Sundhed skal være for alle, uanset køn, alder og økonomi. Forebyggelse er bedre end helbredelse.

Annonce