x
Annonce
Horsens

Det vil gå ud over forhaver at lukke for trafik fra sideveje ved Langmarksvej

Efter en høringsperiode gør Horsens Kommune nu klar til at lukke 13 sideveje på den sydlige side af Langmarksvej, så vejen kan opgraderes til en nordlig ringvej. Arkivfoto: Morten Pape
Flere beboere i området ved Langmarksvej må vinke farvel til dele af deres forhaver, når 13 sideveje i området skal lukkes.

Vi har præciseret et citat efter henvendelse fra udvalgsformand Martin Ravn. Det giver ikke anledning til ændring i hverken vinkel eller rubrik, redaktionen 9. december 2019.

Horsens: Når 13 sideveje til Langmarksvej skal lukkes for at opgradere Langmarksvej til en nordlig ringvej, så mister flere beboere i området dele af deres forhaver.

Kvadratmeter fra forhaverne skal nemlig bruges til vendepladser, så lastbiler på op til 10 meter - bl.a. renovationsbiler - kan vende på de veje, der fremover bliver blinde ud mod Langmarksvej.

Og den udsigt har skabt utilfredshed hos flere beboere i området, viser de høringssvar, som plan- og miljøudvalget blev præsenteret for på sit seneste møde.

I alt er der kommet 23 høringssvar fra grundejere og beboere i området, og hovedparten af svarene går altså på utilfredshed med planerne om, at der for enden af de nye blinde veje skal være vendepladser, som kommer til at snuppe dele af grundejeres forhaver.

- Flere har påpeget, at de ikke forstår, hvorfor der kan undværes vendepladser på de blinde veje (Håbetsvej og Solvej, red.), der allerede er i området i dag, oplyser udvalgsformand Martin Ravn (V).

Han påpeger dog, at det ikke er en mulighed at lade være med at lave vendepladserne.

- Loven er ændret, siden de to veje blev gjort blinde. Det drejer sig om trafiksikkerhed, og i dag er det påkrævet, at renovationsbilerne skal kunne vende i stedet for at bakke på de små veje. Hvis ikke det kan lade sig gøre, siger politiet nej til, at vejene bliver lukket, siger Martin Ravn.

Annonce

Den nordlige ringvej

I november 2018 præsenterede Horsens Kommune på et borgermøde forvaltningens bud på en nordlig ringvejsløsning på Langmarksvej.

Planen indbefatter lukning af en række sideveje op mod Langmarksvej. Bøghsgade er tænkt som eneste gennemkørselsvej til Sundvej.

Ringvejen skal blandt andet dæmpe trafikken igennem midtbyen - særligt Nørregade - markant.

I forbindelse med forhøringen modtog kommunen 52 høringssvar. De handlede bl.a. om bekymring for støj og fremkommelighed.

I marts vedtog plan- og miljøudvalget, at et skitseprojekt for ringvejsprojektet, der er en del af Trafik 2030, skulle sendes i høring.

Der kom 23 høringssvar, og efter behandlingen af høringssvarene lægger kommunen nu op til, at 13 veje umiddelbart kan lukkes. Det drejer sig om Haurowitzvej, H.C. Andersensvej, Solvangsalle, Nylandsalle, asselvej (og Lindeparken), Frydsvej, Bøgevangsgade, Overgade, Blæsbjergvej, Irisvej, Nordlystvej, Idrætsvej og Sportsalle.

Den eneste af de sydlige sideveje til Langmarksvej, der ikke lukkes på nuværende tidspunkt, er Stadionsvej. Den lukkes først, når arbejdet med at opgradere Langmarksvej er færdigt.

Ringvejsprojektet er efter de foreløbige planer færdigt i 2022.

Der er i alt afsat 45 millioner kroner til projektet.

Så lidt jord som muligt

Martin Ravn understreger, at kommunen forsøger at tage så få kvadratmeter af grundejernes haver, som det overhovedet er muligt.

- Det vil være noget, vi kigger på løbende. Kan vi bruge et mindre areal? Vi skal selvfølgelig bruge så lille et areal som muligt, så vi generer beboerne mindst muligt. Nogle steder kan vi bl.a. se på, om det vil være fint, at renovationsbilerne kan lave en syvpunkts-vending i stedet for en fempunkts-vending, siger Martin Ravn, der oplyser, at planerne ikke har konsekvenser for bygninger - men at der bliver tale om at ekspropriere dele af beboeres forhaver i forbindelse med etableringen af vendepladserne.

- På nogle veje vil der være tale om meget få kvadratmeter, på andre lidt mere. Vi kan ikke gøre det ens, fordi husene ligger forskelligt på grundene i området, siger udvalgsformanden.

Grundejerforeninger bekymrede

Ud over høringssvar om vendepladser er der kommet andre henvendelser til kommunen i forbindelse med ringvejs-planerne. Og to af dem har givet anledning til konkrete ændringer, oplyser Martin Ravn (V).

Den ene ændring er på Irisvej, hvor en trappeadgang til en bolig ikke var sikret, når der skal fjernes en del af en skrænt. Den løsning bliver lavet om, så det stadig er muligt at benytte trappen. Den anden ændring handler om en ejendom på Haurowitzvej, som fremover skal have udkørsel til en vendeplads på netop Haurowitzvej i stedet for udkørsel til Langmarksvej.

Også to grundejerforeninger i området har gjort indsigelser mod planerne.

Det drejer sig om Lindeparkens Grundejerforening og Hasselparkens Grundejerforening, som med ringvejsplanerne bliver nødt til at samarbejde tæt, idet beboerne på Hasselvej fremover skal benytte Lindeparken for at få adgang til deres boliger.

Det bekymrer beboerne på Lindeparken, som bl.a. også forudser en stærkt stigende trafik i området.

- Og det er klart, at det kommer til at betyde noget. Men det er ikke noget, vi gør noget ved politisk lige nu. Jeg vil opfordre grundejerforeningerne til selv at finde en løsning, siger Martin Ravn.

Horsens Kommune har dog lovet beboerne et møde, hvor det skal diskuteres, hvordan grundejerforeningerne kan fortsætte deres virke.

Sagen om vejlukningerne forelægges byrådet mandag 16. december. Herefter er det planen, at arbejdet går i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce