Annonce
Debat

DF-angreb på fredningsdemokrati: Der er en grund til at naturbeskytterne sover med støvlerne på

Jens Frydendal

Fredning: Dansk Folkepartis Pia Adelsteen kalder det udemokratisk, at Danmarks Naturfredningsforening har ret til at rejse fredningssager. Fredning bør i følge Dansk Folkeparti overlades til staten og kommunerne. Men sådan er det faktisk allerede i dag! Danmarks Naturfredningsforening har kun ret til at foreslå, at det danske samfund freder et naturområde.

Sådan et forslag skal behandles af Fredningsnævnet, der er sammensat af en dommer, for at sikre at reglerne bliver overholdt, og to medlemmer, hvoraf det ene er udpeget af den kommune, arealet ligger i, og den anden er udpeget af staten. Fredningsnævnet afgør så, om forslaget skal gennemføres eller ikke. Det er altså, helt som Dansk Folkeparti ønsker, staten og kommunen, der træffer afgørelsen. Hvis nogen af parterne ikke er tilfredse med afgørelsen, kan den ankes til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som består af politikere udpeget af Folketinget samt landsdommere og en række medlemmer fra interesseorganisationer indenfor både erhvervs- og naturinteresser. Mere demokratisk kan det vel næppe gøres.

Omkring 85 pct. af de rejste sager bliver gennemført, så Naturfredningsforeningen kan jo ikke ramme helt ved siden af med sine forslag. Naturfredningsforeningen kan heller ikke, som Dansk Folkeparti påstår, påføre det offentlige udgifter til anlæg af stier mm. Hvis den slags skal anlægges, skyldes det, at de demokratisk udnævnte nævn har besluttet det.

Danmarks Naturfredningsforening har afdelinger i stort set alle landets kommuner og udgør derfor et fint netværk af naturinteresserede, som er gode til at spotte, hvor den danske natur har brug for beskyttelse i form af en fredning. En landsdækkende forening med 130.000 medlemmer kan vel siges at være et smukt eksempel på det velfungerende danske foreningsdemokrati.

Argumentet med demokratiet holder altså ikke. Hvad kan der så ligge bag Dansk Folkepartis angreb på Naturfredningsforeningen? Vi har i Danmark en meget gammel tradition for at fremme erhvervsinteresser på naturens bekostning. Det er derfor, vi er det land i Europa med den mindste andel beskyttet natur. Kan det være den danske værdi, Dansk Folkeparti forsøger at frede om?

Dansk Folkepartis angreb på naturfredningen blev afvist af samtlige andre partier i Folketinget med Venstres miljøminister i spidsen, og så kunne man vel sige, at den hellige grav er velforvaret. Den forrige landbrugsminister fra samme parti var for mindre end et år siden ude med voldsomme angreb mod Danmarks Naturfredningsforening, og stærke erhvervsorganisationer står bag modstanden mod yderligere beskyttelse af den danske natur, så der er grund til at naturbeskyttere i Danmark sover med støvlerne på!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Annonce