Annonce
Indland

DF-gruppeformand: Jeg vil være EU-spidskandidat eller intet

Anders Vistisen vil være spidskandidat for Dansk Folkeparti til EU-valget i maj. Det siger han i et sommerinterview med avisen Danmark. Foto: Morten Stricker

Dansk Folkepartis gruppeformand i EU, Anders Vistisen, sætter nu sit parti stolen for døren: Hvis han ikke bliver spidskandidat til EU-valget, trækker han sig ud af politik.

Anders Vistisen er havnet i et limbo. Mens Morten Messerschmidt, den tidligere gruppeformand for DF i EU, har fået fri bane til at stille op til Folketinget, sidder den nuværende gruppeformand Vistisen tilbage og venter på at få afklaret sin politiske fremtid.

Anders Vistisen ved godt, hvad han vil: Han vil være spidskandidat for Dansk Folkeparti til EU-valget i maj. Det siger han nu højt for første gang til avisen Danmark, der møder ham til et sommerinterview i hans lille rækkehus i den vestlige udkant af Herning.

Han taler om, hvordan han planlægger en karriere i politik på langt sigt, men at den også kan vise sig at slutte, før den rigtigt nåede at komme i gang.

- Jeg har valgt, at jeg går efter at blive spidskandidat til parlamentet. Det er over et år siden, at jeg meddelte det til partiet. For mig er det den eneste position, der er relevant, siger Anders Vistisen.

Annonce

Jeg er partimand og holdspiller, så jeg kommer ikke til at smække med døren og melde mig ud i vrede, men jeg kommer til at konkludere stille og roligt, at jeg skal bruge min hverdag på noget andet end politik.

Anders Vistisen, Dansk Folkeparti

Forstå Meld/Feld-sagen på to minutter

2012: Dansk Folkepartis daværende gruppeformand Morten Messerschmidt tager initiativ til at danne de europæiske parti Meld, der skal samle de EU-skeptiske partier i et europæisk parti. Kort efter bliver også fonden Feld stiftet, der har til formål at støtte politiske debat i Europa. 13. oktober 2015: EU-parlamentsmedlem Rikke Karlsson melder sig ud af DF, fordi hun ikke kan få indsigt i Meld og Felds regnskaber.

Oktober 2015: En rapport kommer frem, hvor EU-parlamentet kritiserer Meld og Feld for at have brugt EU-midler "skødesløst og overdrevent". Morten Messerschmidt kalder det regnskabstekniske fejl.

Slutningen af 2015: Meld og Feld bliver lukket, og en efterforskning fra antisvindelenheden Olaf bliver sat i gang.

Maj 2016: EU-Parlamentets præsidium beslutter, at Meld og Feld skal betale 2,9 mio. kr. tilbage til EU. Det vurderes at pengene er gået direkte til DF og ikke til europæisk, politisk debat. Dansk Folkeparti anerkender de 1,6 mio. kr., men vil ikke tilbagebetale de resterende 1,3 mio. kr.

August 2016: Rikke Karlsson politianmelder Morten Messerschmidt for identitetstyveri, fordi hun mener, at han har meldt hende ind i bestyrelsen for Meld uden hendes vidende. Kort efter trækker Morten Messerschmidt sig som gruppeformand, og Anders Vistisen overtager posten.

Oktober 2016: Ekstra Bladet afslører, at DF's næstformand Søren Espersen i 2012 blev vicepræsident i Feld. Kort efter bliver Morten Messerschmidt smidt ud af DF's ledelse, hvorefter han sygemelder sig efter et ildebefindende.

Juni 2017: Morten Messerschmidt vender tilbage til sin plads i parlamentet.

Marts 2018: Morter Messerschmidt kundgør, at han stiller op til Folketinget.

Juni 2018: EU's antisvindelenhed Olaf siger, at Morten Messerschmidt ikke bidrager tilstrækkeligt til sagens opklaring, men ikke noget om, hvornår efterforskningen ventes at nå enden.

- I Dansk Folkeparti er det hovedbestyrelsen, der beslutter, hvem der skal være spidskandidat, så jeg må vente at se, om de vejer mig og finder mig for let, siger Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Smækker ikke med døren

Det er Dansk Folkepartis misbrug af EU-midler i forbindelse med Meld/Feld-sagen, der hænger som en skygge. EU's antisvindel-enhed er stadig i gang med efterforskningen, og ingen ved, hvornår de er færdige. Heller ikke Anders Vistisen - men han har ingen forventninger om, at det sker inden EU-valget. Og meldingen fra partitoppen er, at de ønsker en afklaring, inden de vil stille en spidskandidat op, der er omfattet af undersøgelsen.

- I Dansk Folkeparti er det hovedbestyrelsen, der beslutter, hvem der skal være spidskandidat, så jeg må vente at se, om de vejer mig og finder mig for let. Det er et grundvilkår i politik, at ens karriere pludselig kan være slut. Når først man har spillet i superligaen, er det bare ikke særligt interessant at komme ned i første division igen. Så er det måske bedre at finde sig noget andet. Jeg er partimand og holdspiller, så jeg kommer ikke til at smække med døren og melde mig ud i vrede, men jeg kommer til at konkludere stille og roligt, at jeg skal bruge min hverdag på noget andet end politik, siger Anders Vistisen.

Han er dog ikke bange for at fortælle sin partiledelse, at han ikke kan se logikken.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skal kædes sammen med Meld og Feld. Jeg har noteret mig, at partiet stoler på, at der ikke er foregået noget kriminelt. Det var mig, de satte til at gå det hele igennem, da det brød løs i efteråret 2016, og Morten Messerschmidt meldte sig syg. Vi kan se, at Morten stiller op til Folketinget, og en række af de andre i partiet, der også var involveret, har heller ikke noget uafklaret omkring deres situation.

- De andre i partiet?

- Der har været folk i partiapparatet, der har været en del af ... hvad skal man sige ... af den måde, vi har søgt ind til Meld og Feld på. Søren Espersen (næstformand i DF, red.) har jo osse været medlem af bestyrelsen i Feld. Det at blive gruppeformand og tage ansvaret udadtil var jo ikke noget, jeg greb ud efter. Det ikke var noget, jeg som udgangspunkt fik noget ud af, siger Anders Vistisen.

Anders Vistisen

30 år. Medlem af Europa-Parlamentet siden 2014, hvor han blev valgt med 8315 stemmer. Blev gruppeformand i 2016.Uddannet jurist fra Aarhus Universitet

Bor i Herning med sin kone og en nyfødt søn.

Vokset op i Vridsted ved Skive.

Meldte sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom som 14-årig. Har både været næstformand og formand for DFU.

Har tidligere været medlem af byrådet i Randers og regionsrådet i Midtjylland.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Tog mange bolde

- Tænker du i dag, at det skulle have været en fra partiet hjemme i Danmark, der tog sig af Meld og Feld-sagen?

- Man kan sige, at sådan fungerede det i hvert fald ikke. Jeg var så meget holdspiller, at jeg tænkte, at nogen blev nødt til at tage opgaven på sig. Når Morten samtidig havde sit blackout og sin sygemelding, blev det et utroligt stort pres, der fik mig til at reflektere over, om det var prisen værd. Men vi kom igennem det og venter nu på en konklusion, men jeg synes, jeg tog rigtigt mange bolde, som ikke naturligt burde være landet på min banehalvdel.

- Føler du, at partiet har udvist dig nok taknemmelighed?

- Jeg har haft utrolig stor opbakning fra Kristian Thulesen Dahl og partiets presseafdeling, men det føles frustrerende, at man åbenbart mener, at denne sag belaster mig så meget i forhold til nogle af de andre, der har været involveret i sagen. Jeg kan da godt have den eftertanke, at det kunne have været bedre for mig, hvis der var en anden, der skulle ud og tage disse ting. Det kan jeg ikke bruge til så meget i dag.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Billigste offer

- Tror du, dit parti overvejer, om du kunne være det billigste offer?

- Man kan gøre sig mange tanker.

- Har du gjort dig de tanker?

- Jeg har følt stor opbakning. Jeg er også blevet tilbudt folketingskredse, men jeg har truffet det valg, at jeg vil beskæftige mig med europapolitikken. Jeg kan ikke forestille mig at efterlade det, vi har fået bygget op i EU, i den blå luft og tage hjem til Danmark, selv om det ville være nemmere. Jeg har ikke gjort mig mange tanker om, hvorvidt jeg er udsat for negativ særbehandling i mit parti.

- Har jeg ret, når jeg fornemmer en understrøm af, at du ikke føler, du har fået den belønning, du har fortjent?

- Var det ikke Churchill, der sagde, at hvis du vil have venner i politik, skal du købe en hund? Dette har ubetinget været den største møgsag i Dansk Folkepartis historie, og så er der ting, der er vigtigere end Anders Vistisens karriere. Det har jeg fuld forståelse for. Det er så bare træls, hvis man er der, hvor det falder uheldigt ud. Hvis jeg ender der, er jeg klar til at leve med det.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Nøglerolle for DF

Attraktionen ved at fortsætte i parlamentet, valgt som spidskandidat, handler også om, at han ser en periode i europæisk politik foran sig, som svinger Dansk Folkepartis vej.

- Vi har for første gange en chance for at få samlet de højreorienterede, EU- og migrationsskeptiske partier i en stor gruppe, der kan spille med om at blive den største. Det er bare meget mere interessant at være en del af et meget, meget stort projekt og en fremgang i Europa med bevægelser som Liga i Italien, Sverigesdemokraterne, AfD i Tyskland og spændende tendenser i Frankrig og Østrig. Det er motiverende for mig at kæmpe Europa i en anden retning end dem, der mener, at vi skal gå i retningen af Europas Forenede Stater.

Han ser også en fremtid i parlamentet, hvor Dansk Folkeparti kommer til at spille en nøglerolle på den EU-kritiske fløj.

- I parlamentet skelner man stadig meget mellem øst og vest, men DF har ikke de samme reservationer over for at samarbejde med østeuropæerne - ungarerne, polakkerne, men også østrigerne. Vi kan med blot to-tre danske mandater blive det kit, der binder øst og vest sammen, siger Anders Vistisen.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Vejen frem

Evnen til at tænke strategisk i forhold til, hvordan Dansk Folkeparti kan placere sig i det politiske landskab og en klar og tydelig kommunikation er blandt de ting, der har gjort, at Anders Vistisen siden sin tid i Dansk Folkepartis Ungdom igen og igen er blevet beskrevet som en af fremtidens politikere i DF. Lige nu er han havnet på et plateau, hvor han er ivrig efter at træde et trin op for ikke at stå i stampe - ved at blive spidskandidat til parlamentsvalget.

- Det undrer mig, at der ikke er flere yngre politikere, der vælger den vej. Dan Jørgensen er nok det bedste eksempel på, hvad man kan få ud af det. Han er nu i den absolutte top tre-fire-fem i Socialdemokratiet. Hvis jeg sad i Folketinget nu, ville jeg være ordfører og have en begrænset rolle i partiet.

- Er det drivkraften, når du nu sætter dit parti stolen for døren - at du har lagt en karriereplan, der skal ende med noget stort i dansk politik?

- Alle karrierer i politik skal jo gerne ende i noget stort. Jeg meldte mig i sin tid ind i et parti, hvor jeg ville være blevet latterliggjort, hvis jeg dengang talte om ministerambitioner, men det er jo ikke helt det samme længere. Jeg er ikke i politik for pengenes skyld. Det handler om at få mest mulig indflydelse og magt, og jeg tror på, at den vej, jeg har valgt, er lige så hurtig og forhåbentlig også hurtigere, end hvis jeg havde startet med at satse på Folketinget.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker

Det lange perspektiv

- Du startede i Dansk Folkepartis ungdom sammen med Peter Kofod Poulsen, der nu er retsordfører i Folketinget. Men du siger også, at det er en begrænset rolle, hvor man er langt fra egentlig magt?

- Peter har fået en god og stor profil, fordi han har fået et rigtigt godt ordførerskab og gør det godt. Jeg vil gerne undgå en situation, hvor jeg bliver fastlåst i en utrolig lang periode. Peter har toppet og kan nu gå og vente på, at den gamle generation i partiet går på pension, før han kan komme videre. Det er den ret nøgterne analyse. Det ville frustrere mig, hvis jeg kunne se to-tre-fire valgperioder frem, hvor jeg ville være fastlåst.

- Hvis man har et langt perspektiv på sin karriere, slider det også mindre at starte i Europa-Parlamentet - især hvis man ikke har en Meld/Feld-sag ... Se bare på Søren Pind, der nåede at blive mæt og træt af politik, inden han blev 50 år. Derfor har jeg ikke supertravlt med at komme hjem til dansk politik. Men man har jo ikke nogen politisk karriere, hvis man kun har været i Bruxelles.

Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker
Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker
Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker
Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa Parlamentet Anders Vistisen. Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce