Annonce
Indland

DF's bagland: Det gule Danmark bliver lysegult næste gang

Kristian Thulesen Dahl har lært af Pia Kjærsgård at give hånd til alle ved debatmøder (og Pernille Vermund har lært det af Kristian Thulesen Dahl). Til den store debatduel torsdag aften mod Pernille Vermund, var en del af de sønderjyske hænder, han trykkede Nye Borgerlige-hænder. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dansk Folkepartis bagland i det gule Danmark i Syd- og Sønderjylland forventer at blive ramt af partiets solide og øjeblikkelige tilbagegang i meningsmålingerne til næste valg. Men ikke mere, end at området stadig vil være DF-hjerteland.

11 ud af 13 opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds blev farvet gule ved sidste valg, da Dansk Folkeparti blev størst af alle partier. Og alle 13 kredse lå mere end solidt over landsresultatet på 21,1 procent af stemmerne med Aabenraa som topscorer med 31,8 procent.

Sådan går det ikke næste gang, hvis man spørger partiets bagland i det gule Danmark - her har man allerede indstillet sig på at blive lysegule. Det viser en rundringning, avisen Danmark har lavet blandt partiets lokalformænd i Syd- og Sønderjylland, mens partiformand Kristian Thulesen Dahl på baggrund af usædvanligt dårlige meningsmålinger, der placerer partiet nede omkring 15 procent, udkæmpede en stærkt mediedækket duel mod Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i netop Aabenraa.

- Jeg er helt sikker på, at Nye Borgerliges indtog på senen og Pernille Vermunds opstilling i Sydjylland får negativ indflydelse på vores vælgertilslutning. Det vil være naivt at påstå andet, siger Kenneth Fredslund Petersen, lokalformand i Vejle, hvor han selv er opstillet i syd og Kristian Thulesen Dahl i nord.

Han tror dog stadig, Syd- og Sønderjylland vil vise sig at være mere gult end resten af Danmark.

- Men det bliver ikke lige så markant. Vi er udfordret på den kamp, vi har ført på udlændingeområdet de sidste 25 år. Der er Nye Borgerlige og Socialdemokratiet næsten kørt forbi os, og Venstre ligger bag os og blinker. Det betyder, at medierne nærmest har for stor fokus på udlændingepolitikken, fordi der er blevet så stor konkurrence på området. Jeg vil ikke afvise, at Dansk Folkeparti faktisk skal sætte mere fokus på f.eks. nedbrydningen af Skat og retspolitikken i sådan en situation, siger han.

Annonce

Så mange stemmer fik DF i det gule Danmark

På landsplan fik Dansk Folkeparti 21,1 procent af stemmerne ved seneste valg. I Sydjyllands Storkreds fik partiet 28,4 procent og seks mandater og blev største parti i 11 af de 13 valgkredse og skabte det, der siden er blevet talt om som det gule Danmark.

1. Aabenraa-kredsen - 31,8 procent

Den valgkreds i Danmark, hvor DF fik den største andel af stemmerne. Her fik partiets retsordfører og spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg, Peter Kofod, partiets andet mandat med 3336 personlige stemmer. Kredsen har endnu ikke fundet en ny kandidat.

2. Sønderborg-kredsen - 30,4 procent

Her blev it-ordfører Jan Ryktjær Callesen valgt på partiets fjerde mandat.

3. Vejen-Billund-kredsen - 30 procent

Denne gang er kredsens kandidat kommunalordfører Susanne Eilersen, der sidst stillede op i Esbjerg. I 2015 opnåede Kristina Jørgensen akkurat ikke valg.

4. Fredericia-kredsen - 29,8 procent

Opstiller denne gang Dansk Folkepartis Ungdoms næstformand, Julie Gottschalk, der ved sidste valg blev 2.-suppleant.

5. Tønder-kredsen - 29,4

Stiller den nye kandidat Jan Voss Hansen op.

6. Vejle Nord - 28,8 procent

Her er kandidaten formand Kristian Thulesen Dahl, der blev topscorer på landsplan med 57.371 personlige stemmer.

7. Varde - 28,5 procent

Gymnasieordfører Marie Krarup blev valgt på kredsens femte mandat sidst.

8. Haderslev - 28,3 procent

Her stiller den nye kandidat Torbjørn Fristed op næste gang.

9. Kolding Syd - 27,8 procent

Gav DF's tredje mandat i storkredsen til handicapordfører Karina Adsbøl.

10. Esbjerg Omegn - 26,3 procent

Her stiller den nye kandidat Annette Tandrup Beier Andersen op næste gang.

11. Vejle Syd - 26,2 procent

Kenneth Fredslund Pedersen, lokalformand i Vejle, prøver igen. Sidst var han langt fra med 698 stemmer.

12. Esbjerg By - 26,2 procent

Fik sidst valgt Susanne Eilersen, der nu stiller op i Vejen-Billund. Denne gang er Susanne Dyreborg, lokal viceborgmester, ny kandidat.

13. Kolding Nord - 23,6 procent

Stiller den nye kandidat Karsten Brønnum op næste gang.

Sundhedsreformen skaber usikkerhed

I Vejen er lokalformand Kurt Munk helt enig i, at den gule farve bliver mindre mættet i tonen ved det kommende valg. Han mærker dog intet til Nye Borgerliges indtog, men lægger vægt på, at Dansk Folkeparti ved seneste valg nærmest fik foræret stemmer fra især V og S.

- Nye Borgerlige kunne ikke engang blive valgt til kommunalbestyrelsen her. En stor del af grunden til vores rigtigt gode valg sidst var, at alle var dødtrætte af Helle Thorning Schmidt, mens Løkke kæmpede med historier om sine underbukseindkøb. Der var vi det mest troværdige alternativ, og det niveau når vi ikke igen. Det tror jeg ikke på, siger Kurt Munk.

Tønders nyvalgte lokalformand, Lene Baggesø Fruerboel, mener, at Nye Borgerlige og Pernille Vermund har to vidt forskellige effekter på DF i hendes lokalområde.

- Det ville være løgn, hvis jeg ikke sagde, at vi har mistet nogle medlemmer til Nye Borgerlige. Men det har også skabt et fokus, der gør, at flere nye har meldt sig under vores faner.

Det samme med de dårlige meningsmålinger.

- Vi læser dem da også. Det får os bare til at mobilisere, siger hun.

Hun ser dog, at støtten til partiet vakler - især på baggrund af regeringens sundhedsreform, hvor DF er gået helhjertet ind i at støtte en nedlæggelse af regionerne.

- Centraliseringen er et af de allervigtigste emner for os hernede. Jeg har også været meget skeptisk over for sundhedsreformen, men er blevet overbevist efter at have været på kursus i partiet. Men vi kan jo ikke sende alle danskerne på kursus i sundhedsreformen, siger hun.

Stemmerne hentes ikke i de store byer

I Kolding oplever lokalformand Gunner Nielsen, at Nye Borgerlige giver anledning til megen snak blandt medlemmerne, og mener, at det nye parti kommer til at få en negativ betydning for DF til valget.

- Selvfølgelig skal vi tro på, at vi kan få et lige så godt resultat denne gang. Vi arbejder da også på det. Men der er også sket det, at Socialdemokratiet har indset, at vælgerne vil have en stram udlændingepolitik, og det kommer også til at betyde noget for vores valg. Realistisk får vi en tilbagegang. Fremgangen sidst var også næsten større, end vi turde håbe på. Der vil være nogle, der hopper tilbage til Socialdemokratiet, og andre, der vil prøve Nye Borgerlige. Alt nyt skal jo prøves, siger han.

I Esbjerg gider lokalformand Freddy Hyldgaard slet ikke at forholde sig til hverken Nye Borgerlige eller meningsmålinger.

- Jeg har en mærkelig fornemmelse af, at det der med de meningsmålinger er noget, journalister finder på. Jeg oplever jo, at vi har fulde huse til alle arrangementer, siger han.

Fredericias formand, Jens Anders Dueholm, forventer også, at Syd- og Sønderjylland vil vedblive at være en bastion for Dansk Folkeparti, selv om han regner med, at partiet godt kan ende med et landsresultat nede omkring 15 procent.

- Selv om vi ikke kommer til at ramme helt det samme høje niveau hernede denne gang, kommer vi stadig til at stå stærkt. Det er jo her og ikke i de store byer, vi henter vores stemmer. Her tropper folk op, når Thulesen Dahl kommer forbi, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

SF og Alternativet vil indføre trængselsring for bilister i Aarhus: - Vi bliver nødt til at bruge både pisk og gulerod

Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Annonce