Annonce
Danmark

DF vil have mere overvågning efter eksplosioner i København

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

DF mener, at samfundet kan spare mange ressourcer, hvis videoovervågning intensiveres efter eksplosioner.

Der skal være meget mere videoovervågning i de københavnske gader efter de seneste eksplosioner på først Østerbro og dernæst Nørrebro.

Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.

- For os at se er der brug for en intens overvågning af det offentlige rum - særligt i dele af København.

- Vi ønsker, at centrale pladser, udsatte boligområder og vigtige veje bliver videoovervåget, sådan at betjente fra et kontrolcenter kan se, hvad der foregår, hvis der er et behov for at kigge på det i forbindelse med alvorlig kriminalitet, siger han.

Tirsdag i sidste uge var der en eksplosion ved Skattestyrelsen på Østerbro, og natten til lørdag fulgte så en eksplosion foran en lokal politistation på Nørrebro.

I sidstnævnte sag kunne politiet offentliggøre billeder af den formodede gerningsmand.

Der har i alt været ni eksplosioner i København i år.

Peter Skaarup mener, at politikerne skal være klar til at lave lovgivningen om og sætte de nødvendige ressourcer af til at kunne øge overvågningen af det offentlige rum.

- Specielt disse eksplosioner i København er virkelig intimiderende og ødelæggende for trygheden for almindelige danskere. Dér er det nødvendigt, at vi sætter ind med noget, der kan stoppe den udvikling, siger han.

Spørgsmål: Men kan man på forhånd vide, at danskerne er indstillet på, at der skal være mere overvågning af dem i det offentlige rum?

- Det er mit klare indtryk, når jeg taler med borgere, at rigtig mange ønsker mere videoovervågning, også fordi det er mandskabsbesparende hos politiet.

- Den (overvågning, red.) er en slags elektronisk politibetjent, en meget stærk en af slagsen, der kan gøre det ud for mange politibetjente, ved meget hurtigt at kunne sikre sig spor af alvorlig kriminalitet, siger Peter Skaarup.

Socialdemokratiet er ikke afvisende over for at diskutere, om der skal være mere videoovervågning.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) vil dog gerne først have konkrete forslag på bordet og høre politiets vurdering.

- Det er først og fremmest en dialog med politiet om, hvor deres vurdering er, at der er et behov.

- Det må starte dér, og når man snakker overvågning, så er det noget, rigtig mange forskellige parter har holdninger til og interesser i, siger Jeppe Bruus.

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener også, at det skal være en politifaglig vurdering.

- Der er masser af spørgsmål, når det handler om overvågning. Der er borgernes retssikkerhed, det at vi ikke bryder os om, at vi bliver overvåget. Sådan tror jeg, at de fleste mennesker har det.

- Omvendt set vil vi meget gerne have, at politiet hurtigt får fat på den kriminalitet, der er, og dermed også øger trygheden, siger hun.

Onsdag klokken 13 er partiernes retsordførere indkaldt til fortrolig orientering hos justitsminister Nick Hækkerup (S) efter den seneste tids hændelser.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Annonce