Annonce
Erhverv

DFDS leverer fremgang trods brexit-nedtur

Denis Charlet/Ritzau Scanpix
Uroen omkring brexit påvirker rederiet DFDS, da der er færre passagerer at sejle med over Den Engelske Kanal.

Det danske rederi DFDS holder skindet på næsen, selv om usikkerheden om Storbritanniens vej ud af EU har betydet, at der er færre passagerer at sejle med.

DFDS' overskud endte i tredje kvartal på 631 millioner kroner. Det er en lille stigning i forhold til samme periode sidste år. Det viser DFDS' regnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Den Engelske Kanal er et vigtigt marked for DFDS. Brexit-uroen har betydet, at antallet af passagerer er dykket med ti procent det seneste år i det farvand.

Det er især passagerer fra Storbritannien og Østeuropa, der har holdt igen med at købe billetter til færgerne over Den Engelske Kanal.

- Opbremsningen i handlen mellem UK og det kontinentale Europa fortsatte i tredje kvartal, hvilket sænkede fragtmængderne i Nordsøen og antallet af passagerer på kanalen, skriver DFDS i sit regnskab.

Mens DFDS' overskud på at sejle med færger er faldet i Storbritannien, har rederiet til gengæld tjent flere penge på rederiets ruter i Baltikum og Middelhavet.

Samtidig har DFDS tjent flere penge på at stå for virksomheders logistik internt i Storbritannien og Irland.

Her har uroen om brexit ikke påvirket i samme grad som for færgerne over Den Engelske Kanal.

DFDS skriver i regnskabet, at der nu er mindre risiko for, at Storbritannien forlader EU uden en skilsmisseaftale.

Den vurdering hænger sammen med, at et flertal i det britiske parlament i oktober stemte for premierminister Boris Johnsons brexit-aftale. Den mangler endnu at blive vedtaget.

Inden den eventuelt kan falde på plads, skal briterne i stemmeboksene 12. december, hvor der er parlamentsvalg.

Brexit er nu udskudt til 31. januar. Briterne kan forlade EU før, hvis skilsmisseaftalen bliver før den dato.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra DFDS
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce