Annonce
Indland

DGI-chef: Royal Run får alle med og vender tilbage i 2020

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motionsløbet Royal Run vil også komme til Sønderjylland næste år i anledning af 100-året for genforeningen.

De sidste løbere i Royal Run løber mandag aften over målstregen, og dermed er en lang dag med løb i flere danske byer ved at slutte.

Kronprinsen uddelte væske og highfives, og kronprinsessen løb sammen med børn fra julemærkehjem.

Søren Brixen, administrerende direktør i DGI, fortæller, at dagen har været "fantastisk".

- Vi har været vidner til et kronprinsepar, som har mødt danskerne i øjenhøjde. Det har været helt fantastisk at se kronprinsessen løbe med julemærkebørn i Aalborg. Det viser Royal Runs dna - ved at være behjælpelig, sætte tempo, snakke, være glade og få alle med, siger han og tilføjer:

- Det er meget dejligt, at man kan deltage på tværs af køn, alder og kondital. Det er meget rammende. Barren er lav, i forhold til at alle kan være med.

DGI-direktøren bekræfter samtidig det, som kronprins Frederik afslørede tidligere mandag. Løbet vender tilbage i 2020.

- Puslespillet er ved at blive lagt, men det står fast, at Royal Run kommer til Sønderjylland for at markere 100 årsjubilæet for genforeningen, står der på kongehusets Instagram-profil.

Kronprinsen fortalte i forbindelse med dagens løb til TV2, at Aabenraa, Haderslev og Sønderborg er i spil, og at han selv regner med at deltage.

Søren Brixen uddyber, at løbet vil blive afholdt 1. juni 2020, som er anden pinsedag. Arrangørerne mangler stadig at få dele hele på plads i forhold til andre løbsbyer.

82.028 havde tilmeldt sig mandagens løb, der blev afholdt i København, Aarhus, Aalborg og på Bornholm.

Til Royal Run kunne man enten løbe ti eller fem kilometer eller one mile (cirka 1,6 kilometer).

Det var meningen, at kronprinsen - ligesom sidste år - skulle deltage på ti kilometerdistancen. Men det satte en mindre diskusprolaps en stopper for.

Kronprinsen gik dog one mile-ruten i Aarhus.

Selv om kronprins Frederik ikke kunne løbe, så er Søren Brixen begejstret for kronprinsens engagement gennem dagen.

- Jeg oplevede ham selv i Aarhus, hvor han i den grad var i øjenhøjde med alle deltagerne. Vi har senest set ham her i København, hvor han har deltaget med at dele væske ud ved væskedepoter og givet highfives.

- I det hele taget har hele familien ikke bare deltaget, men gjort det på en måde, hvor man kan se, at de nyder det, siger DGI-direktøren.

Ifølge Royal Run var det for 28 procent af de tilmeldte første gang, at de deltog i et motionsløb. Det kan blive starten på mere motion, mener Søren Brixen.

- Jeg er ikke i tvivl om, at en stor del kommer til at fortsætte, siger han.

Sammen med Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik Forbund står DGI bag arrangementet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce