Annonce
Indland

DI-formand kræver et progressivt erhvervsliv

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lars-Peter Søbye, der den 13. februar fylder 60 år, kæmper som DI-formand for at få dansk erhvervsliv til at genvinde noget af den tabte tillid i samfundet.

Han er en af Danmarks mest erfarne ingeniører. Og så er han ikke bleg for at sætte ord på erhvervslivets udfordringer - og fejltrin.

Annonce

Lars-Peter Søbye, der torsdag den 13. februar fylder 60 år, har været øverste chef i rådgivningsvirksomheden Cowi siden 2008 og har stået for støt vækst.

Han er uddannet civilingeniør ligesom mange af sine 7300 ansatte og har været i virksomheden stort set hele sin karriere.

Hans kontorstol stod først i Aarhus og siden i Oman i tre år, inden han kom til hovedkvarteret i Lyngby og blev en del af ledelsen.

I 2017 blev Lars-Peter Søbye desuden en slags overhoved for hele dansk erhvervsliv, da han blev udnævnt til formand for Dansk Industri.

Både før, men især efter, har han talt højt om mange af erhvervslivets hovedpiner i pressen.

Ingeniørmangel, problemer med at tiltrække og fastholde internationalt talent samt DI's evige slager om at sænke skatterne har været blandt hans mærkesager.

Men på det seneste har Lars-Peter Søbye også slået på tromme for nogle synspunkter, der ikke traditionelt set har stået øverst hos erhvervslivet.

Dels ønskede Dansk Industri større ambitioner i planerne om at øremærke barsel til mænd.

Dels siger han, at danske erhvervsledere skal gå forrest i kampen om at sætte handling bag ordene på klimaområdet. Endda med ros til Greta Thunberg.

Det mener Lars-Peter Søbye ikke kun for klimaets skyld. Det handler også om at få trukket erhvervslivet tilbage ind i centrum af samfundet.

De seneste års skandaler har nemlig udhulet befolkningens tillid til de store virksomheder, forklarede han for nylig i et interview med Berlingske.

- Den opgave, der ligger i at give en ordentlig klode videre, er virkelig stedet, hvor vi kan steppe op. Hvis vi tager det ansvar på os, tror jeg for det første, at erhvervslivet igen kan blive en stemme, som man lytter til.

- Men jeg tror også, at vi simpelthen kan lave en ny samfundskontrakt, hvor vi løfter samarbejdet på tværs til et helt nyt niveau, sagde Lars-Peter Søbye til avisen.

/ritzau/

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce