Annonce
Erhverv

DI: Nysgerrighed skal sætte strøm stil vores grønne omstilling

H.C. Ørsted mente, at samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Denne elektromagnetiske multiplikator, der kan opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, bygger på Ørsteds forskning. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For 200 år siden gjorde danske Hans Christian Ørsted en banebrydende opdagelse, da han fandt ud af, at en magnetnål vrides på tværs, når den kommer tæt på en strømførende ledning. Dermed opdagede han det, vi i dag kender som elektromagnetisme. Det er den teknologi, der blandt andet får vindmøller, kraftværker og bilers generatorer til at producere elektricitet. Det er den teknologi, som vi i dag er afhængige af, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030. H.C. Ørsted var drevet af nysgerrighed, og han turde satse på nytænkning, selv om betingelserne for forskning og udvikling var meget anderledes i 1820, end i dag. Nysgerrighed er den energi, som vi skal leve af i fremtiden. I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage. Fremtidens løsninger kræver risikovillig kapital og investeringer i nysgerrighed. Efter sin banebrydende opdagelse af elektromagnetismen sagde H.C. Ørsted i 1829, at ”samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse”. Jeg er rørende enig med videnskabsmanden, og citatet er mindst ligeså relevant i dag. Erhvervslivets indsigt i opfindsom fornyelse kommer ikke af sig selv. Vores opgave består i at skabe de absolut bedste betingelser for et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og forskere. For hvis nye opfindelser, som elektromagnetisme, skal komme til sin ret, så kræver det, at vi som samfund investerer i ny teknologi til gavn for os alle. Jeg oplever et erhvervsliv, der er meget nysgerrig på ny forskning og innovation. I slutningen af januar talte jeg med en masse små og mellemstore virksomheder i forbindelse med DI’s årlige SMV Dag i Aarhus. Mere end 300 virksomheder deltog, og mange døjede med de samme administrative byrder og bøvlede regler. I de mindre og mellemstore virksomheder er det ofte lederen selv, der sidder med en stor del af det daglige administrative arbejde. Udfordringerne er store for de ca. 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Den grønne omstilling er en historisk mulighed for at skabe nye, grønne forretningsmuligheder. Derfor er det helt afgørende, at den grønne omstilling bliver en vækstdagsorden. Vi når ikke vores klimamål, hvis vi gør det dyrere og sværere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne bidrager til den grønne udvikling, men det er kun muligt at investere i nysgerrighed, så længe virksomhederne tjener penge og er konkurrencedygtige. I DI kæmper vi for, at det skal være nemmere og billigere at udvikle og beskytte originale ideer. Derfor foreslår vi, at virksomhederne kan fratrække deres udgifter til rådgivning om eksempelvis patentbeskyttelse, så prisen på kvalificeret rådgivning ikke står i vejen for, at virksomhederne kan udvikle – og beskytte – næste generation af grønne, danske løsninger. Det håber jeg, at politikerne vil være med på. Danmark har brug for små og mellemstore virksomheder, der tør gentænke og udfordre deres gængse forretningsmodel. Vi har ikke 200 år til at løse klimakrisen. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at erhvervslivet og forskere samarbejder til gavn for os alle. Jeg håber, at vores efterkommere i 2220 vil læse med stor forundring og beundring om de nye opdagelser, som vores nysgerrighed i dag afføder.

Annonce

I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage.

Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce