Annonce
Erhverv

DI-topchef: 2020’erne bliver klimaets årti

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Nedtællingen til 2020 er begyndt. Om få dage fejrer vi ikke bare et nyt år, men begyndelsen på et helt nyt årti. Når vi passerer midnat, og bragene fra nytårsraketterne spreder sig over Danmark, vil startskuddet til en ny nedtælling lyde. Fra på onsdag har vi nemlig kun 10 år til at omstille vores samfund og indfri vores ambitiøse klimamål for 2030.

Danmark skal i løbet af de næste år bevise, at det faktisk er muligt for samfundet at reducere vores CO2-udledning - uden at det koster konkurrencekraft og dermed økonomisk vækst og arbejdspladser. Det er nødvendigt for at få flere lande med på den grønne bølge. For intet land kan løse klimaudfordringerne alene.

2019 var et begivenhedsrigt år, der for mig især vil blive husket som et år, hvor Danmark på tværs af politiske skel og sektorer stod sammen om nye, historiske klimatiltag. I foråret og sommeren havde vi valg til Europa-Parlamentet og til Folketinget, hvor klimaet stod højt på vælgernes dagsorden. I september lancerede DI en 2030-plan med 150 konkrete tiltag, der anviser retningen for, hvordan regeringen kan nå sit mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Få måneder senere fik Danmark sin første klimalov. I EU har man også lanceret en grøn plan og vedtaget et mål om et klimaneutralt EU i 2050.

Gode idéer, visioner og planer er der rigeligt af. I 2020 og i løbet af de næste 10 år skal vi levere på de gode hensigter. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvordan vi bekæmper klimaforandringer. Vi skal også handle.

Jeg oplever en stor vilje i virksomhederne til at tage et medansvar for opgaven. Til februar vil industrien efter længere tids tilløb fremlægge resultaterne af arbejdet i de 13 sektorinddelte klimapartnerskaber, som regeringen præsenterede med erhvervslivet i november. Branche for branche arbejder man på højtryk for at sætte et solidt grønt aftryk - politikere og virksomheder i fællesskab.

Når det gælder energieffektivisering, cirkulær økonomi og bedre brug af Jordens ressourcer, så ved vi, at vi kan gøre meget. Men udfordringen kræver også nye, innovative løsninger - mange, som slet ikke er opfundet endnu. Derfor skal der afsættes flere penge til forskning og udvikling. Fremtidens vækst og arbejdspladser afhænger af innovation.

Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen. Hvis vi som samfund griber opgaven rigtigt an, så vil der opstå nye forretningsmuligheder for danske virksomheder og Danmark. Også i et globalt perspektiv.

Vi kan godt være stolte af vores danske virksomheder, der er verdensmestre i at udvikle klimateknologier. Hvis de skal beholde den grønne førertrøje, så skal vi værne og forbedre virksomhedernes konkurrencekraft.

Mange lande har ligesom Danmark ambitiøse klimamål. Det er ikke mange år siden, at 193 lande forpligtede sig til Parisaftalen, som vi også har 10 år til at realisere. Men der er stadig alt for mange, der primært forsyner sig med kul i stedet for grøn energi. Danske virksomheder har løsninger, der kan ændre den udvikling. Prisen på bæredygtig energi skal ned, så den globale efterspørgsel kan stige.

Om 10 år vil en ny generation træde ud på arbejdsmarkedet. Den generation vil bestemme retningen for Danmark ved de kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Vi skylder den næste generation at træffe kloge og rigtige beslutninger i dag, der gavner klimaet og miljøet. Lad os gøre det til et langvarigt nytårsforsæt, som vi hjælper hinanden med at indfri.

Annonce
Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen, mener DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Foto: Ina Fassbender/AFP
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

AGF

AGF må undvære en håndfuld profiler i træningskamp

Aarhus For abonnenter

Mads mistede sin lillebror til sjælden kræftsygdom: 'Jeg har aldrig oplevet noget, der var mere smertefuldt'

Annonce