Annoncørbetalt indhold

Digital sundhedspleje og sikkerhed

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

I de seneste uger er sikkerheden og rutinerne omkring digital sundhedspleje blevet debatteret heftigt i Skandinavien, efter at flere og flere sundhedsydelser er blevet flyttet online.


Annonce

Gennem populære apps kan man mødes med læger på afstand, som kan diagnosticere flere mennesker, og plejen gøres dels mere effektiv med reduceret ventetid som direkte følge deraf. På den anden side er meningerne forskellige, når det kommer til, om den ydede pleje er evidensbaseret, fair for alle, og om den rigtige behandling virkelig kan gives efter et kort møde via telefon eller videoopkald.


Læger online og omkostningseffektivitet


Problemet opstår, når udbydere af digital pleje modtager flere skattepenge, da det i mange tilfælde kan betyde reducerede ressourcer til fysisk pleje, og hvordan digital pleje stadig anses for at mangle videnskabeligt bevis. En fjerndiagnose af fx en infektionstilstand som ondt i halsen, hvor man får en recept på antibiotika som et resultat, frarådes kraftigt af Strama (Samverkan mot antibiotikaresistens) og andre organisationer i Norden. Alligevel er dette de digitale plejers mest almindelige diagnose.


Digitale infektionsdiagnoser, der resulterer i ordination af antibiotika, bør ifølge anbefalinger kun stilles ved fx ukomplicerede urinvejsinfektioner, da det er en diagnose, der ikke nødvendigvis testes, selv under fysiske besøg hos læger, hvis symptomerne er almenkendte.


Man ser endda, hvordan simple diagnoser, der tidligere blev stillet af sygeplejersker via telefon, som forkølelse hos børn, nu videregives til de digitale plejepersoners læger, og som naturligvis resulterer i højere kompensation til virksomheder. Mere komplicerede tilfælde involverer ofte dobbeltbesøg hos læger, først digitalt og derefter fysisk, og det gør digital pleje endnu mindre omkostningseffektiv.


Digitale diagnoser og patientsikkerhed


Man bør også diskutere og gennemgå rutiner for privatliv og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet og især for den pleje, der finder sted helt digitalt. Der er flere tilfælde, hvor oplysninger fra behandlere er blevet lækket på grund af usikre systemer eller rutiner, eller hvor patientens egne enheder er blevet hacket, eller data fra disse er blevet sporet.


På trods af love om, hvordan billeder, personlige data og digital kommunikation skal håndteres og opbevares af plejeudbyderen, har han eller hun ingen kontrol over, hvordan den enkeltes enhed kan blive udsat for skadelig software. Det betyder, at hvis du, som patient vælger at modtage pleje på distance, også har et ansvar for at gennemgå sikkerheden i dine enheder.


Som altid skal du være kritisk over for åbning af e-mails fra ukendte afsendere og endnu mere med vedhæftede filer i e-mails fra ukendte afsendere. Desuden skal du holde dine enheder opdaterede, når det gælder operativsystemer og antivirussoftware. Du skal også installere en VPN for at gøre din IP usynlig og gøre de data, der sendes via enheden, sværere at spore.


Kan smart teknologi bruges uden risiko for krænkelse af privatlivet? 


Harold Li, administrerende direktør for ExpressVPN forklarer: ”Beskyttelse af personlige oplysninger og smart teknologi kan sameksistere. Ved at have fokus på beskyttelse af privatliv under hele ​​produktets eller tjenestens udvikling kan vi som brugere drage fordel af teknologiske fremskridt, samtidig med at vi beskytter vores privatliv. Organisationer skal også give total gennemsigtighed, når det kommer til, hvordan brugerdata bruges: Nøjagtigt hvad der gemmes, hvordan dataene bruges, hvem der har adgang til dataene, og hvad der gøres specifikt for at beskytte dataene. Brugere skal kunne kontrollere, hvordan deres egne data bruges af forskellige virksomheder og organisationer.”


Som brugere af digital pleje og som skatteydere bør man derfor stille krav til både de digitale plejeleverandører og beslutningstagere, hvor man kræver indsigt i procedurerne samt diskutere, om der er videnskabelig dokumentation for den kraftige stigning i fjernpleje. Hvis du vælger at bruge disse tjenester, skal du være opmærksom på deres mangler og beskytte dine data, når det er muligt.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.