x
Annonce
Østjylland

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Jørn Bies store kunstværk dannede baggrund for workshoppen, hvor eleverne fik mulighed for at udtrykke deres tanker. Foto: Søren E. Alwan
75 skoleelever var tirsdag til workshop på Egmont Højskolen. Formålet var at overbevise dem om, at deres mening rent faktisk betyder noget.

Hou: "Klima her, klima der, klima overalt på hele vores planet."

Passagen skal synges på Postmand Per-melodien og er første del af en klima-sang. Den er skrevet af nogle af de 8. klasseselever fra Odder Kommune, som tirsdag var til workshop om demokratisk medborgerskab på Egmont Højskolen i Hou.

Med Jørn Bies enorme vægmaleri som inspiration og kulisse fik de i alt 75 elever mulighed for at udtrykke deres holdninger og idéer til en bedre verden. Som hjælp fik de en række redskaber fra kunstens verden.

- De skal indse, at deres mening er vigtig. De har en stemme, og de skal finde ud af, hvad de vil bruge den til. Vi viser dem, at man kan bruge kunst til at få opmærksomhed om det, man mener, siger journalist Vibe Bregendahl Noordeloos, som sammen med rapperen Per Vers stod for dagens program.

Hun mener, det er vigtigt, at de unge lærer, hvordan de får deres holdninger frem.

- De er jo planetens fremtid. Min egen generation har allerede fucked up. Det er de unge, der skal rydde op, siger Vibe Bregendahl Noordeloos.

Annonce

De har en stemme, og de skal finde ud af, hvad de vil bruge den til.

Vibe Bregendahl Noordeloos, ansvarlig for workshoppen om demokratisk medborgerskab.

Kasper som statsminister

Eleverne gik sammen i grupper og valgte et emne, de ville fokusere på. Og så var det ellers bare med at få alle de gode idéer ned på papir. Det var blandt andet her, at klima-sangen blev til, mens der også blev udviklet digte, dramaer og dokumentarfilm.

Det var tydeligt, at netop klimaet lå eleverne mere på sinde end noget andet. Men også mobning, hjemløse, terror og endda Rasmus Paludan blev beskrevet som vigtige problemer.

Undervejs bibragte Per Vers ny inspiration ved at rappe om alle elevernes idéer.

"Med Paludan ka' det ik' blive meget trister', så ser jeg heller' Kasper som statsminister," freestylede han til stor jubel for eleverne og stor benovelse for Kasper.

- Sådan en dag er sindssygt meningsfuld for mig. Det er fedt at vise eleverne, at de faktisk kan sætte ord på deres tanker og meninger, hvis de vil. Jeg føler virkelig, vi er på samme hold. At omsætte idéer er jo mit arbejde til daglig, siger Per Vers.

Audiens hos politikerne

I workshoppen, som var et samarbejde mellem Kulturring Østjylland, Odder Bibliotek og Egmont Højskolen, gav Per Vers og Vibe Bregendahl Noordeloos eleverne rammer til at få sat ord på deres idéer, men de må selv føre dem ud i livet. Og helst inden der er gået 14 dage.

1. oktober er der nemlig deadline på en to minutters video, som eleverne nu har mulighed for at lave om deres projekt, som i mellemtiden også skal færdiggøres. Så får de mulighed for at vende tilbage til Egmont Højskolen 14. november, sammen med de deltagende elever fra de andre kommuner i Kulturring Østjylland, og præsentere deres videoer for en række nationale, regionale og lokale politikere, som er inviteret til at diskutere og lytte til elevernes budskaber.

Det er ikke til at sige, hvor mange af eleverne der benytter sig af muligheden for at bringe magthaverne i tale. Men da Per Vers som en opfordring til elevernes lærere afslutningsvis spurgte, hvem der kunne tænke sig at få fire timer i skoletiden til at arbejde på deres projektidéer, røg 75 hænder prompte i vejret.

Som indspark og inspiration improviserede rapperen Per Vers over elevernes plancher. Foto: Søren E. Alwan
Grundarbejdet til workshoppen er lavet af journalist Vibe Bregendahl Noordeloos, som også styrede slagets gang på Egmont Højskolen. Foto: Søren E. Alwan
Jørn Bies kunstværk forestiller "de udstødtes historie" frem til et tidspunkt kort efter årtusindeskiftet. De fleste af 8. klasseseleverne blev født lige omkring det tidspunkt, hvor kunstværket stopper. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Eleverne skulle lære at blive hørt og få opmærksomhed., og til det havde de den perfekte lærermester. Per Vers havde elevernes fulde koncentration, hver gang hans beats gennempumpede højttalerne. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Alle papirerne blev hængt op på en opslagstavle, så eleverne kunne se, hvad deres kammerater havde tænkt. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Nogle af eleverne foreslog en dokumentar, hvor jævne mennesker lever som hjemløse i en uge. Foto: Søren E. Alwan
Jørn Bies kunstværk forestiller "de udstødtes historie" frem til et tidspunkt kort efter årtusindeskiftet. De fleste af 8. klasseseleverne blev født lige omkring det tidspunkt, hvor kunstværket stopper. Foto: Søren E. Alwan
De unge var ivrige efter at høre, hvad deres kammerater havde fundet på. Foto: Søren E. Alwan
Alle papirerne blev hængt op på en opslagstavle, så eleverne kunne se, hvad deres klassekammerater havde tænkt. Foto: Søren E. Alwan
Der blev brugt et hav af hashtags i workshoppen. #savetheplanet, #saynotoracism, #makelovenotwar og #stopschoolshootings var blandt de nævnte. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Folk gør, hvad de vil. Hvad kan vi gøre ved det? Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce