Annonce
Østjylland

Digt, drama og dokumentar på Egmont Højskolen: Kunst kan lære unge at blive hørt

Jørn Bies store kunstværk dannede baggrund for workshoppen, hvor eleverne fik mulighed for at udtrykke deres tanker. Foto: Søren E. Alwan
75 skoleelever var tirsdag til workshop på Egmont Højskolen. Formålet var at overbevise dem om, at deres mening rent faktisk betyder noget.

Hou: "Klima her, klima der, klima overalt på hele vores planet."

Passagen skal synges på Postmand Per-melodien og er første del af en klima-sang. Den er skrevet af nogle af de 8. klasseselever fra Odder Kommune, som tirsdag var til workshop om demokratisk medborgerskab på Egmont Højskolen i Hou.

Med Jørn Bies enorme vægmaleri som inspiration og kulisse fik de i alt 75 elever mulighed for at udtrykke deres holdninger og idéer til en bedre verden. Som hjælp fik de en række redskaber fra kunstens verden.

- De skal indse, at deres mening er vigtig. De har en stemme, og de skal finde ud af, hvad de vil bruge den til. Vi viser dem, at man kan bruge kunst til at få opmærksomhed om det, man mener, siger journalist Vibe Bregendahl Noordeloos, som sammen med rapperen Per Vers stod for dagens program.

Hun mener, det er vigtigt, at de unge lærer, hvordan de får deres holdninger frem.

- De er jo planetens fremtid. Min egen generation har allerede fucked up. Det er de unge, der skal rydde op, siger Vibe Bregendahl Noordeloos.

Annonce

De har en stemme, og de skal finde ud af, hvad de vil bruge den til.

Vibe Bregendahl Noordeloos, ansvarlig for workshoppen om demokratisk medborgerskab.

Kasper som statsminister

Eleverne gik sammen i grupper og valgte et emne, de ville fokusere på. Og så var det ellers bare med at få alle de gode idéer ned på papir. Det var blandt andet her, at klima-sangen blev til, mens der også blev udviklet digte, dramaer og dokumentarfilm.

Det var tydeligt, at netop klimaet lå eleverne mere på sinde end noget andet. Men også mobning, hjemløse, terror og endda Rasmus Paludan blev beskrevet som vigtige problemer.

Undervejs bibragte Per Vers ny inspiration ved at rappe om alle elevernes idéer.

"Med Paludan ka' det ik' blive meget trister', så ser jeg heller' Kasper som statsminister," freestylede han til stor jubel for eleverne og stor benovelse for Kasper.

- Sådan en dag er sindssygt meningsfuld for mig. Det er fedt at vise eleverne, at de faktisk kan sætte ord på deres tanker og meninger, hvis de vil. Jeg føler virkelig, vi er på samme hold. At omsætte idéer er jo mit arbejde til daglig, siger Per Vers.

Audiens hos politikerne

I workshoppen, som var et samarbejde mellem Kulturring Østjylland, Odder Bibliotek og Egmont Højskolen, gav Per Vers og Vibe Bregendahl Noordeloos eleverne rammer til at få sat ord på deres idéer, men de må selv føre dem ud i livet. Og helst inden der er gået 14 dage.

1. oktober er der nemlig deadline på en to minutters video, som eleverne nu har mulighed for at lave om deres projekt, som i mellemtiden også skal færdiggøres. Så får de mulighed for at vende tilbage til Egmont Højskolen 14. november, sammen med de deltagende elever fra de andre kommuner i Kulturring Østjylland, og præsentere deres videoer for en række nationale, regionale og lokale politikere, som er inviteret til at diskutere og lytte til elevernes budskaber.

Det er ikke til at sige, hvor mange af eleverne der benytter sig af muligheden for at bringe magthaverne i tale. Men da Per Vers som en opfordring til elevernes lærere afslutningsvis spurgte, hvem der kunne tænke sig at få fire timer i skoletiden til at arbejde på deres projektidéer, røg 75 hænder prompte i vejret.

Som indspark og inspiration improviserede rapperen Per Vers over elevernes plancher. Foto: Søren E. Alwan
Grundarbejdet til workshoppen er lavet af journalist Vibe Bregendahl Noordeloos, som også styrede slagets gang på Egmont Højskolen. Foto: Søren E. Alwan
Jørn Bies kunstværk forestiller "de udstødtes historie" frem til et tidspunkt kort efter årtusindeskiftet. De fleste af 8. klasseseleverne blev født lige omkring det tidspunkt, hvor kunstværket stopper. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Eleverne skulle lære at blive hørt og få opmærksomhed., og til det havde de den perfekte lærermester. Per Vers havde elevernes fulde koncentration, hver gang hans beats gennempumpede højttalerne. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Alle papirerne blev hængt op på en opslagstavle, så eleverne kunne se, hvad deres kammerater havde tænkt. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Nogle af eleverne foreslog en dokumentar, hvor jævne mennesker lever som hjemløse i en uge. Foto: Søren E. Alwan
Jørn Bies kunstværk forestiller "de udstødtes historie" frem til et tidspunkt kort efter årtusindeskiftet. De fleste af 8. klasseseleverne blev født lige omkring det tidspunkt, hvor kunstværket stopper. Foto: Søren E. Alwan
De unge var ivrige efter at høre, hvad deres kammerater havde fundet på. Foto: Søren E. Alwan
Alle papirerne blev hængt op på en opslagstavle, så eleverne kunne se, hvad deres klassekammerater havde tænkt. Foto: Søren E. Alwan
Der blev brugt et hav af hashtags i workshoppen. #savetheplanet, #saynotoracism, #makelovenotwar og #stopschoolshootings var blandt de nævnte. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Elevernes tanker kom til udtryk på mange forskellige måder. Nogle lavede et skuespil, andre et digt eller en tegning. Foto: Søren E. Alwan
Folk gør, hvad de vil. Hvad kan vi gøre ved det? Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce