Annonce
Aarhus

Dileks datter døde en uge før sin 9-års fødselsdag: 'Sorgorlov havde givet os ro til at komme os'

Dilek Sahin oplevede i januar 2019 det, mange forældre frygter allermest: at hendes ni-årige datter døde af kræft. Foto: Michael Svenningsen
Tre uger efter at Dilek Sahin mistede sin datter i januar 2019, tikkede en besked ind i hendes e-boks. Om tre måneder skulle hun på arbejde igen.

AARHUS: I juli 2014 får familien Sahin den besked, som alle forældre frygter: deres datter Semanur er ramt af en sjælden form for børnekræft. Det er en kræfttype, der er meget lave chancer for at overleve. I slutningen af november 2018 kommer lægerne med nedslående nyt - kræften har spredt sig og der er ikke længere noget, de kan gøre. I januar 2019 - kort før sin ni-års fødselsdag - dør datteren af sin kræftsygdom.

- Det er jo en forældres værste frygt, vi har gennemlevet, siger Semanurs mor, Dilek Sahin.

Hvis et barn dør eller bliver bortadopteret indtil syv måneder efter fødslen, kan man blive tilkendt en sorgorlov, så man kan komme på benene igen. Men den slags muligheder har man ikke som forælder til et ældre barn. Det oplevede Dilek Sahin, da Semanur døde. Tre uger efter datterens død tikkede en besked ind i Dilek Sahins e-boks om at om 14 uger ville hendes bevilling til tab af arbejdsfortjeneste udløbe. Så hun måtte ud og søge job.

- Det var hårdt at komme i gang, for igennem fire og et halvt år havde min rolle jo været at passe hende og mit liv havde handlet om at finde ud af hendes behov. Jeg havde jo ikke engang fundet ud af, hvem jeg selv var, fortæller Dilek Sahin.

Annonce

Det er jo en forældres værste frygt, vi har gennemlevet

Dilek Sahin, mor til Semanur.

En kæmpe mangel

I forbindelse med Semanurs død begynder Dilek Sahin i en sorggruppe, hvor hun møder andre familier i samme situation. Her snakker de også om en fælles frustration - den over systemet, som ikke tilkender dem en orlov i forbindelse med, at de har mistet deres børn. Derfor opstår ideen om at stille et borgerforslag, der netop nu er i gang med at samle underskrifter.

- Det er en kæmpe mangel, og man kan jo ikke sygemelde sig med sorg. Så skal man lyve for systemet og få diagnosticeret en depression, for eksempel, siger hun.

Det er Pernille Møller Jensen fra Korning - en by lidt vest for Horsens - der er hovedkvinden bag forslaget, men baggrunden for det er de fælles om i sorggruppen, fortæller Dilek Sahin.

- Det er en helt unødig stressfaktor, og efter tre måneder gik jeg jo stadig rundt i en slags boble, siger hun.

Hun kom som sagt tilbage på arbejdsmarkedet allerede efter de 14 uger, men for hende og hendes familie ville det have gjort en kæmpe forskel, hvis du kunne have fået sorgorlov, siger hun.

- Det havde givet ro til, at vi kunne komme os, og vi var sluppet for det pres, der følger med. Det kan godt være, at jeg var startet med at arbejde lige så hurtigt som nu, men bare det at vide, at jeg havde orlov og kunne tage ekstra tid, ville have gjort en stor forskel, siger hun.

'Er vores følelser normale?'

Søndag ville Semanur være blevet ti år. Det bliver en hård dag, forudser Dilek Sahin da avisen møder hende om torsdagen, for der kommer alle følelserne op igen. De følelser arbejder familien i øjeblikket med at få bearbejdet, og her spiller sorggruppen en væsentlig rolle, siger Dilek Sahin.

- Man går i gennem mange følelser i sådan en situation. Man føler vrede og misundelse og man bliver ked af det. Og så begyndte vi at tænke, om den slags følelser er normale? For selvom man kan snakke med familie og venner om det, så forstår de det ikke helt. Derfor var det så dejligt at komme i sorggruppen og føle os normale og forstået, siger hun.

Familien kan også mærke på deres forhold til omverdenen at sorgen har sat sine spor.

- Vi har trukket os mere sammen om os selv. Her et år efter er vi stadig ikke kommet over det, og det ved jeg heller ikke om vi kommer, siger hun.

Forslaget, der foreslår muligheden for en sorgorlov for forældre indtil barnet er 18 år, har i skrivende stund lige over 31.000 underskrifter. Det skal have 50.000 for at komme for Folketinget.

Fakta om forslaget

Forslaget går kort fortalt ud på, at det skal være muligt for forældre at holde sorgorlov i mindst 6 måneder, hvis de mister et barn mellem 0 og 18 år.

Orloven skal gælde for begge forældre.

Forslaget løbet frem til 17. juni og kan støttes via borgerforslag.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce