Annonce
Blog

Din lykønskning på facebook er ligegyldig

På min fødselsdag i år fik jeg 89 hilsner, bl.a. fra folk som jeg skulle åbne profilen for at huske, hvem de er. Det er en funktion, som på sin vis vedligeholder illusionen om, at facebook er et netværk af “venner”.

Jeg er ikke god til det med at huske fødselsdage. Eller det var jeg engang, men så kom facebook og ødelagde min indre algoritme. Jeg kan stadigvæk huske, at Sofies - fra folkeskolen - fødselsdag d. 10. december. Men mennesker jeg kender godt nu, kan jeg glemme, hvornår har fødselsdag, for facebook fortæller mig det jo. På min fødselsdag i år fik jeg 89 hilsner, bl.a. fra folk som jeg skulle åbne profilen for at huske, hvem de er. Det er en funktion, som på sin vis vedligeholder illusionen om, at facebook er et netværk af “venner”. Men det, som er lidt spændende, er, om det egentligt har en effekt, at vi skriver en hilsen på facebook.

Der blev for nogle år siden lavet et eksperiment med nogle børn. De blev udsat for en meget stressende skoleopgave, eller det, der egentlig var stressende, var, at der sad en gruppe voksende og kiggede på dem, imens de skulle udføre den.

Målet med eksperimentet var, at man ville måle, i hvor stor grad en mors berøring faktisk er afstressende. Det gjorde man ved at dele børnene ud i fire grupper, dernæst målte man deres serotonin-niveau. Et forhøjet serotonin-niveau er et udtryk for, at kroppen er stresset - det gjorde man før og efter opgaven. Forskellen på grupperne var, at ved den første gruppe kom moren med det samme, og deres serotonin-niveau faldt med 50 procent. I den anden gruppe gav moren et kald - her var der også en mild effekt at se. I den tredje og fjerde gruppe skrev moren blot en sms, hvor der i sidstnævnte var respons fra moren. I disse to sidste grupper faldt stressfornemmelsen slet ikke. Det havde ingen effekt at få en sms. (undersøgelsen er fra Susan Pinkers bog “The Village Effect”). Det er selvfølgelig ikke noget, man kan bruge til en direkte parallel. Men det har fået mig til at tænke på, det vi gør, når vi skriver en besked på facebook på en fødselsdag. Måske gør vi i virkeligheden utroligt lidt.

Annonce

Jeg kan huske, at der på min fødselsdag som barn lå et par postkort fra min bedstemor, en fadder og måske en ven af familien. De breve husker jeg, fordi der var en indsats forbundet med dem. Man havde husket mig på forhånd, skrevet i hånden, købt et frimærke og afleveret det i postkassen, i tids nok til at det lå der på dagen. Nu hvor det bare er en besked, som er nemt løst gennem en smart anordning, hvor vi ikke engang behøver at huske den, er det måske utrolig lidt, vi egentligt gør. Imran Rashid, der bl.a. har skrevet bogen SLUK, kalder det, vi gør på sociale medier for et socialt tyggegummi. Det stimulerer vores spisesans, men det mætter ikke. Jo større indsats, jo større effekt. Jo mindre indsats, jo mere bliver det noget, man også lidt gør for os selv; “jeg skrev trods alt en hilsen”. Men har vi brug for så store netværk, som Facebook giver os mulighed for at have, for at mærke at vi har fødselsdag?

Jeg ved ikke, hvordan indsatsen ser ud i disse digitale tider, og hvor Post Nord ikke helt er til at stole på. Jeg er begyndt at sende en video hilsen en gang imellem. Det betyder ikke, at jeg selv huskede fødselsdagen, men det er et forsøg på at gøre en indsats, og jeg bliver faktisk oprigtigt glad, når folk på min fødselsdag har ledt i gemmerne efter et gammelt billede af os sammen. For dermed har der været en indsats. Indsatsen er forskellen, at nogen faktisk gjorde noget ud af det, fik mig til at føle mig særlig. Og ikke bare en del af en smart, nem og uforpligtende løsning.

Frederik Svinth, Iværksætter bag SNAKspil.dk og foredragsholder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];