Annonce
Danmark

Din stemme tæller i dag: Mickey Mouse-parlamentet er fortid

Søndag aften lukker valgstederne, og stemmerne i EUs 28 medlemslande tælles op. Resultatet sammensætter Europa Parlamentet, der har udviklet sig fra ren ligegyldighed til en betydelig magtfaktor. Arkivfoto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Europa-Parlamentet har vokset sig ud af fortidens nedsættende betegnelse som et Mickey Mouse-parlament. Det er blevet et rigtigt, beslutningstagende parlament - det eneste af sin slags i verden.

Et Mickey Mouse-parlament. Sådan blev det kaldt engang, det Europa-Parlament, hvis sammensætning, vi stemmer om i dag.

Det var ikke kærligt ment, men knyttede sig til fraværet af betydning og beslutningskraft. Den betragtning har ikke længere rod i virkeligheden.

Europa-Parlamentet har udviklet sig til et rigtigt parlament, en lovgivende forsamling, en stor magtfaktor og den EU-institution, hvis indflydelse og betydning er vokset mest markant i unionens historie.

Det vurderer ph.d. i internationale studier, professor Christilla Roederer-Rynning, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, det vurderer professor og EU-ekspert Derek Beach, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og det vurderer Bendt Bendtsen, konservativ politiker, som nu har forladt politik og dermed Europa-Parlamentet efter 10 års medlemskab.

- I 80'erne, hvor Mickey Mouse-betegnelsen stammer fra, havde parlamentet ingen reelle lovgivningsbeføjelser. I dag er det sammen med Ministerrådet en magtfuld lovgivende instans, siger Christilla Roederer-Rynning.

Men der er en markant forskel i forhold til alle andre parlamenter i verden, fordi EU ikke er en nationalstat, understreger hun:

- Europa-Parlamentet er en regulær opfindelse, en alternativ måde at føre politik på, udtænkt som en lektie af første og anden verdenskrig. Det er en kombination af national og international lovgivning, som historien ikke rummer andre eksempler på.

Annonce
De står derude på fløjene og pisser på alle os, der tager ansvaret og det daglige besvær. Når vi så alligevel forbarmer os og inviterer dem ind i forhandlingslokalet, siger de, at vi lugter.

Bendt Bendtsen (K), nu fhv. EU-parlamentariker

Skarphed og indsats

Udviklingen kommer også til udtryk i sammensætningen og i den måde, medlemmerne arbejder på, konstaterer Derek Beach:

- Tidligere var det et sted for de gamle hanelefanter, der her fandt sig en godt pensionisthjem - eller det modsatte; de helt unge og uprøvede politikere. Fordi de ingen indflydelse havde, blev de verdensmestre i at fremsætte erklæringer udelukkende af symbolsk karakter og brugte ikke tid på at sætte sig ind i tingene.

- Sådan er det langtfra i dag - nu skal man være skarp. EU-lovstof er utrolig komplekst og ofte meget teknisk, og det kan man ikke håndtere uden at gøre en indsats. Mange af medlememrne af parlamentet vælger derfor at alliere sig med personale, der har faglig ekspertise, siger Derek Beach.

Det kan Bendt Bendtsen tale med om:

- I EU har jeg siddet som hovedforhandler i EU's bygningsdirektiv, teknisk omfattende lovgivning med betydning for over 500 millioner europæere. Jeg valgte tidligt at ansætte en jurist, som kunne formulere mine ord i lovgivningsteksterne, så de var rigtige, siger han.

Begrænsning

På i hvert fald ét punkt adskiller Europa-Parlamentet fra nationale parlamenter: Det kan ikke fremsætte lovforslag, kun vedtage eller forkaste de lovforslag, der kommer fra EU-kommissionen, som man kunne kalde EU's regering.

Men hvis man sammenligner med Folketinget i Danmark, virker forskellen i praksis ret udramatisk: I Folketinget har oppositionen i løbet af det seneste år kun fremsat to lovforslag, hvoraf det ene blev vedtaget.

- Der er tale om en formalistisk forskel. Men netop fordi Europa-Parlamentet ikke har inititativretten, gør man meget for at markere holdningerne meget tidligt i lovgivningsprocesserne, oftest før forhandlingerne overhovedet er i gang. Dermed bliver parlamentet alligevel en magtfaktor i tilblivelsen af lovforslagene, siger hun.

Det er også Bendt Bendtsens opfattelse efter 10 år i Bruxelles og Strasbourg, hvor møderne i parlamentet finder sted på skift.

- Man kan godt sige, at den manglende initiativret er et problem. EU er ikke perfekt, men det er Folketinget heller ikke. Generelt fungerer det, siger han.

Fra rådgivning til lovgivning

Europa-Parlamentet blev nedsat i 1958 - under navnet Forsamlingen - af de oprindelige seks medlemslande. Dengang havde parlamentet kun karakter af et rådgivende debatforum. Medlemmerne blev udpeget af de nationale parlamenter.

I 1979 blev det for første gang borgerne i de enkelte lande, som ved direkte valg bestemte parlamentets sammensætning.

I 1986 fik parlamentet indflydelse på EU-lovgivningen i et formaliseret samarbejde med Ministerrådet, hvis beslutninger dog overtrumfede parlamentets.

Parlamentets beføjelser blev udvidet i 1993, da lovgivning på en lang række områder nu krævede enighed mellem parlament og ministerråd.

Europa-Parlamentet kan også sætte EU-Kommissionen på porten ved et mistillidsvotum.

Med Lissabonbontraktaten af 2009 fik parlamentet yderligere lovgivningsbeføjelser og blev på beslutningsplan sidestillet med Ministerrådet.

I 2014 fik Europa-Parlamentet for første gang mulighed for at vælge formanden for Europa-Kommissionen - på forslag fra medlemslandene.

Kilder: Europa-Parlamentet, EU-Kommissionen, Folketingets EU-oplysning

Disciplin med mislyde

De kandidater, der lander i parlamentet efter søndagens valg, skal finde de europæiske briller frem. Det er hele grundtanken med parlamentet at føre europæisk, ikke national politik. Derfor deler parlamentsmedlemmerne sig ikke op efter nationalt tilhørsforhold, men efter anskuelser - i politiske grupperinger, der er forenelige med de hjemlige partiers tankegods

Denne inddeling er ifølge Bendt Bendtsen grundstenen i det europæiske parlamentsarbejde.

- Gruppernes størrelse og samarbejde har kolossal betydning. For virkeligheden er den, at når man ikke frem til kompromisser, bliver der ingen lovgivning, siger han.

Trods forskelligheder i national og partikulturel baggrund viser al forskning, ifølge såvel Christilla Roederer-Rynning som Derek Beach, at grupperingerne har en høj grad af disiciplin i stemmeafgivningerne, over 90 procent. Men der er også mislyde i parlamentsgrupperne.

- Der er nogle yderfløje, der besværliggør tingene, internt og på tværs af grupperne. Jeg er så afsindig træt af yderfløjene og alt det pis, de sender af sted. Jamen, jeg mener det: De står derude på fløjene og pisser på alle os, der tager ansvaret og det daglige besvær. Når vi så alligevel forbarmer os og inviterer dem ind i forhandlingslokalet, siger de, at vi lugter, siger Bendt Bendtsen.

Europa Parlamentet har magt, og parlamentsmedlemmernes indflydelse afhænger af de grupper, de er med i og af størrelsen af disse gruppe. Hvis Pernille Weiss (K) ikke bliver valgt, vil smilet givetvis stivne. Og dermed mister Danmark sin eneste plads i den største og mest indlyfdelsesrige gruppe, EPP. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indflydelse og ressourcer

I den forløbne uge vakte det opsigt, da Metal-formand Claus Jensen, der selv er socialdemokrat, udtrykte bekymring for, at den konservative Pernille Weiss ifølge meningsmålingerne risikerer ikke at blive valgt. Det vil koste den eneste danske plads i den største EU-partigruppe, EPP, hvor Bendt Bendtsen hidtil har været medlem.

Bekymringen er reel, for det har betydning, om man er med i de større grupper, mener Christilla Roederer-Rynning:

- Grupperne giver adgang til indflydelse og ressourcer, som vokser med gruppernes størrelse. Det er dem, der strukturerer det vigtige og betydningsfulde lovgivningsarebejde i de enkelte politiske udvalg, siger hun.

I de forløbne fem år har parlamentet haft otte partigrupper. Valget i dag afgør deres skæbne, og om nye kommer til.

I ugevis har EU-kandidaterne talt deres sag på valgmøde på valgmøde. Søndag er det vælgerne, der taler. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Sport

Luften er blevet renset i Århus Håndbold: Bagspiller tilbage i truppen til tirsdagens kamp mod Skjern

Annonce