Annonce
Debat

Dit bedste er altid godt nok

Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Business College

Min bedstefar Frandsen var en stout nordjysk landmand. Med skolegang hver anden dag i syv år havde han ikke nogen lang boglig baggrund. Til gengæld havde han kløgt nok til ikke at blive duperet, når vi børnebørn kom hjem på besøg med en fin, lang uddannelse.

"Har du gjort dit bedste?," spurgte han i stedet for at dvæle ved vores karaktergennemsnit, og hvis bare vi kunne sige ja, så blev vi belønnet med 100 kroner, uanset om eksamenskarakteren var 2 eller 12.

Det var nemlig indsatsen, der interesserede min bedstefar - at gøre sit bedste til enhver tid.

Den livsvisdom tænker jeg tit på. Især nu da det igen er eksamenstid. For har man gjort sit bedste, så har man gjort det godt.

Som skolemenneske så glæder jeg mig selvfølgelig over vores ambitiøse unge, for en god uddannelse - hvad enten den teoretisk eller praktisk, kort eller lang - er fundamentet til et godt liv. Det er også fuldt forståeligt, at de stræber efter 12-tallerne, og at de jubler, når det lykkes. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi ruster dem med et eksistentielt immunforsvar, der sætter dem i stand til at tage en mere beskeden karakter i stiv arm.

Karakterer er et udtryk for det aktuelle faglige niveau, men læringsprocessen er meget større end et nedslag på en karakterskala. Et karaktergennemsnit bliver hurtigt uaktuelt, men kan vi indpode dem med evnen og lysten til at blive ved med at lære og dermed blive klogere gennem hele livet, så har de fremover et fantastisk afsæt til at gøre deres allerbedste til en hver tid.

"Men jo højere gennemsnit, jo flere valgmuligheder får hun jo," siger mange forældre. Og ja, selv om vi ikke er et præstationssamfund, som vi kender det fra flere sydøstasiatiske lande, så ér karaktererne en metode til at regulere adgangen til de videregående uddannelser. Som samfund har vi nemlig ikke brug for tusindvis af nye dyrlæger, litterater og jordemødre hvert år, men nok så vigtigt, så har de unge bestemt heller ikke brug for en uddannelse, der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel på.

I stedet kunne både de unge og deres forældre se lidt nøjere på de faktiske optagelseskrav til de videregående uddannelser, inden de går i sort over et syvtal. Der er nemlig mere eller mindre fri adgang til halvdelen af alle uddannelser under Den Koordinerede Tilmelding. Sådan var det i hvert fald sidste sommer, da der var fuldt optag på 440 af 880 uddannelser. Mon ikke nogen også den sommer fandt vej til et studium, der viste sig at være en drømmeuddannelse, de bare aldrig havde hørt om før?

Så til dig, der har børn og børnebørn: Slæk lige lidt på 12-talsdrømmene på de unges vegne. Motivér dem hellere til at gøre deres allerbedste. Når blot de kan sige ja til det, så er et syvtal en udmærket karakter, og for nogle kan et firtal være en præstation. Snak med dem, ros dem og vis dem den anerkendelse, der skal til for, at de uanset snit kan flyve fra reden med en grundlæggende tro på, at de er gode nok.

Så har du også gjort dit bedste.

Annonce

Et karaktergennemsnit bliver hurtigt uaktuelt, men kan vi indpode dem med evnen og lysten til at blive ved med at lære og dermed blive klogere gennem hele livet, så har de fremover et fantastisk afsæt til at gøre deres allerbedste til en hver tid

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce