Annonce
Syddjurs

Djurs Sommerland: Klædt på til uhygge med gys, gisp og grumhed

1, 2, 3 - grib. Der stilles næsten 30.000 græskar op i Djurs Sommerland, som er ved at gøre klar til forventede 100.000 gæster i efterårsferien. Foto: Anne Myrup Pedersen
Næsten 30.000 græskar, 250 kæmpeedderkopper og skeletter, masser af hekse og spindelvæv overalt. Ligegyldigt, hvor man ser hen, falder øjnene på alskens uhyggeligheder i Djurs Sommerland, der er gået "all in" til halloween i efterårsferien.

Nimtofte: Det bliver større og større, vildere og vildere og mere og mere uhyggeligt - altså, på den gode måde, når Djurs Sommerland pynter op til et brag af en halloweenfest i efterårsferien lørdag 12. til søndag 20. oktober.

Avisens udsendte var et smut i den 60 hektar store park med over 60 forlystelser en dag, hvor der var lukket, fordi medarbejderne var i færd med at udsmykke sommerlandet til det helt store rykind i efterårsferien.

Den administrerende direktør, Henrik B. Nielsen, tager imod, iklædt en limegrøn logojakke, et bredt smil og et fast håndtryk. Solen spiller max med, og der er vindstille på en smuk efterårsdag, hvor massevis af medarbejdere har travlt med at stille næsten 30.000 græskar op, finde edderkopper i gigantstørrelse op af papkasser og folde deres ben ud samt sætte spindelvæv op.

Det emmer af uhygge, på den hyggelige måde, og der går ikke mange minutter, før direktør, fotograf, journalist og alle de medarbejdere, vi møder på turen rundt, smiler. Det er simpelt hen uundgåeligt.

Man bliver et legebarn igen, uanset alder. For den amerikanske måde at fejre høsten på, smitter af på humøret. Det sker helt automatisk.

Annonce
Det er vildt imponerende med de mange græskar i parken. De er alle steder. Foto: Anne Myrup Pedersen

Nye ting hvert år

Kæmpefigurer i fiberplast lokker til, en heks med vorte på næsen, øjenæbler på sin stok og med en mystisk bog er i færd med heksekunster, en kæmpe græskarmand spiller klaver, og en zombiehest med maddiker i det halvt opløste kød venter på at få en rytter på nakken.

- Vi har i mange år samarbejdet med et sjællandsk firma, Creation Group, der kommer og hjælper os hvert år med at udvikle og udvide udstillingen, siger Henrik B. Nielsen.

I år er der for eksempel en bænk som et kæmpe overskåret græskar, græskartårne og en indgang til en kirkegård med gravsten, kister og en Quasimodo-lignende figur.

- Jeg tror slet ikke, det her halloween-tema har toppet endnu. Man ser det år efter år, at der kommer mere og mere af det i storcentre, supermarkeder og forretninger. Hvor det før måske fyldte et par sider i supermarkedernes brochurer, fylder det nu otte sider, siger Henrik B. Nielsen, der tilføjer, at udsmykningen i Djurs Sommerland skal være uhyggelig, men uden at være decideret "scary". Lakmusprøven på den balancegang har han ofte lige ved hånden:

- Jeg havde min yngste datter på syv med herinde i går, og hun skulle da lige kigge lidt ekstra på nogle af de nye figurer, griner direktøren.

De mange halloween-effekter gemmes resten af året væk i store lagerhaller, og der bruges mange mandetimer på at hente det frem igen.

Der har været lukket siden søndag 15. september, og kort efter gik personalet igang med den store forvandling til årstiden. Det indebærer for eksempel indretning af westernrestaurant til kirkegårdsrestaurant, Hekseskolen med 15 forskellige rum, hvor børn blandt andet lærer at trylle, samt Græskarfabrikken, hvor der sker mystiske ting.

Nok at se til

I attraktionen er der 50 fastansatte og cirka 600 sæsonarbejdere. Djurs Sommerland, der stammer tilbage fra 1981, ejes og drives af Henrik B. Nielsen og hans bror, Michael Nielsen.

Omsætningen tales der ikke om, men det er i omegnen af et par hundrede millioner kroner om året.

Siden 2008, hvor den store rutsjebane Piraten kom til, er der investeret cirka 400 millioner kroner i parken, og i løbet af de kommende fire år skal der investeres yderligere 150-200 millioner kroner.

Så der er nok at se til. Men bliver man aldrig træt af det, spørger vi direktøren:

- Nej, så længe, der er så meget gang i udviklingen, så er det stadig sjovt og spændende, siger han.

Hvad med aktiviteterne, er det også stadig sjovt at prøve dem?

- Det er klart, det bliver lidt hverdag, men jeg snupper da en tur engang imellem, især når der er gæster, og der skal vises rundt, sådan nogle som jer for eksempel, siger Henrik B. Nielsen.

Han regner med, at der vil gå mellem 90.000 og 100.000 gæster igennem halloween-landskabet i efterårsferien. Det svarer til cirka en ottendedel af det samlede antal gæster på en sæson, som er omkring de 800.000.

Djurs Sommerland lukker ned for sæsonen søndag 20. oktober, og så åbnes der først igen lørdag 2. maj 2020.

En enorm græskarmand sidder og spiller klaver. Foto: Anne Myrup Pedersen
Administrerende direktør i Djurs Sommerland, Henrik B. Nielsen, viser rundt i den 60 hektar store attraktion. Foto: Anne Myrup Pedersen
Kæmpemæssige labyrinter er noget, børnene elsker. Foto: Anne Myrup Pedersen
Kæmpeedderkopperne kommer op af kasserne, får benene rettet ud og sættes til at pynte rundt omkring. Foto: Anne Myrup Pedersen
Ligegyldigt, hvor man kigger hen, er der uhyggeligheder at se på. Foto: Anne Myrup Pedersen
Flot ser det ud med små og megastore græskar. Foto: Anne Myrup Pedersen
Udstillingen opgraderes hvert år. Her er det en ny bænk. Foto: Anne Myrup Pedersen
Små spøgelser hænger og dingler i vinden. Foto: Anne Myrup Pedersen
Kirkegårdsuhygge. Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce