Annonce
Østjylland

Djursland-ulven bag otte angreb i Tyskland

Djursland-ulven menes blandt andet at stå bag et angreb på fire får ved Voldum 22. december. Arkivfoto: Jens Kirkeby/Ritzau Scanpix

En ulv, der gennem længere tid har opholdt sig på Djursland og i Kronjylland, har tilsyneladende stukket halen mellem benene og sat kursen mod Slesvig-Holsten.

Kronjylland/Norddjurs: Den ulv, der natten til 22. december skambed eller dræbte fire får i en indhegning ved Voldum syd for Randers, ser nu ud til at være rykket sydpå. I hvert fald for en stund. DNA fra den selv samme ulv er nemlig fundet ved flere angreb på får i det nordvestlige Slesvig-Holsten.

Delstatens Miljøministerium oplyser således i en pressemeddelelse, at man ved i alt otte angreb mellem 12. og 20. januar har fundet DNA-spor fra ulven med kodenavnet GW900m - det er selv samme ulv, der sandsynligvis har holdt til på Djursland, og som i december slog til i Voldum.

Med andre ord er Djursland-ulven efter alt at dømme på udflugt. Det er dog formentlig ikke hverken billige dåseøl eller spande med Matador Mix, der har lokket ulven til Tyskland.

- Ulven er sandsynligvis taget på damejagt, da det er ved at være parringstid. Den har opholdt sig relativt længe i samme område, så mit bud er, at den nu gør en ekstra indsats for at finde en mage. Hvis den ingen hunulv har fundet på Djursland, er det jo ikke meget ved, siger Peter Sunde, ulveekspert og seniorforsker ved institut for bioscience på Aarhus Universitet.

Og de godt og vel 300 kilometers rejse sydpå er på ingen måde uoverkommelig for en ulv i sin bedste alder. En ulv kan nemlig uden de store anstrengelser flytte sig omkring 50 kilometer på et døgn, og så tager det ikke mange dage at nå til Slesvig-Holsten, fortæller Peter Sunde.

- Det vi ser nu, passer på mange måder godt ind i det mønster, vi har set med de andre dansk-tyske ulve, nemlig at de kan dukke op både i Danmark og Tyskland med få ugers mellemrum.

Annonce

Masser af får

Om Djursland-ulven, med det i øjeblikket ret misvisende navn, ender med at vende tilbage til Danmark, er indtil videre usikkert. Peter Sunde fortæller, at det afgørende for ulvens færden er, om den finder noget af interesse, eller om den støder på en barriere som gør, at den ikke kan komme videre.

- Mange af de ulve, som kommer nordfra, ser ud til at følge vestkysten gennem marsklandet, simpelthen fordi der er færrest mennesker og vestkysten er ledelinje. Der støder de imidlertid på en naturlig barriere ved Elben, hvor de enten skal tage sig alvorligt sammen og svømme over flodmundingen mellem containerskibe, eller fortsætte østpå. Men de har jo ikke hverken GPS eller landkort, og derfor risikerer de at blive hængende i området, forklarer han.

- Hvis den vurderer, at der ikke er bedre vilkår i Tyskland, og den ikke umiddelbart kan komme videre, kan den formentlig sagtens finde på at vende om igen, og komme tilbage til Danmark.

Adgangen til føde synes dog umiddelbart at være noget nemmere i området, hvor Djursland-ulvens færd senest er dokumenteret, Dithmarschen, end på Djursland. Som nævnt blev det til i alt otte angreb på ligeså mange dage. Det kan måske lyde af meget, men ifølge Peter Sunde er det ikke ensbetydende med, at ulven er en såkaldt problemulv.

- Hvis man har kørt gennem det landskab, ulven vandrer igennem, vil man forstå, hvorfor der er registreret så mange angreb. Der er simpelthen får over det hele, og det giver en tættere registrering, end vi ser herhjemme, siger han.

Han fortæller, at de fleste ulve på strejf tager det bytte, der er på vejen. Og hvis der er rigeligt, tager de rigeligt. Det gør ikke nødvendigvis Djursland-ulven til en problemulv.

- Begrebet problemulv er langt hen ad vejen en politisk og praktisk definition, man giver, når en ulv er så træls, at det ikke er sjovt længere. Og det er fuldt forståeligt, siger Peter Sunde.

- Men der er også en biologisk tolkning. Normalt taler vi om to typer problemindivider. Type 1 udviser helt normal adfærd, men er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Den tager det tilgængelige føde, men opfører sig egentlig normalt. Type 2 er en ulv, som har en speciel adfærd. Hvis den eksempelvis har tillært sig og fået for vane at forcere indhegning og lignende, kan man sige, at lige netop den ulv opfører sig anderledes end andre tilsvarende ulve i samme situation.

Brug for observationer

Selvom ulven med kodenavnet GW900m er listet af til det nordlige Tyskland, og skulle ende med at blive hængende i området, er det ikke givet, at Djursland nu er ulvefrit område. Naturhistorisk Museum Aarhus, der sammen med Aarhus Universitet overvåger de danske ulve på vegne af Miljøstyrelsen, har hidtil ganske vist fundet det meget sandsynligt, at GW900m og Djursland-ulven var en og samme skabning. Men det er endnu ikke blevet endegyldigt fastslået.

- Vi er åbne over for, at der sagtens kan have været to forskellige Djursland-ulve hele tiden. Ud fra de samlede oplysninger og observationer har vi formodet, at Djursland-ulven var GW900m, men formodninger er altid behæftet med en vis usikkerhed, forklarer Peter Sunde.

Antagelsen er blandt andet gjort på baggrund af en sammenstykning af indsamlet DNA-materiale, blandt andet fra angrebet i Voldum, og de forskellige observationer, som offentligheden har meldt til Naturhistorisk Museum.

- Derfor er vi også meget afhængige af observationer fra offentligheden. Hvis man har set eller fotograferet en ulv, kan vi kun opfordre til, at man tipper os på Naturhistorisk Museum. Det er et puslespil at holde styr på ulvene, og der vil vi selvfølgelig gerne have så mange brikker som muligt, siger Peter Sunde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

AGF

AGFs cheftræner efter 3-1-sejr i Midtjylland: - Jeg er sindssygt stolt

Annonce