Annonce
Erhverv

DLG-formand: Det er en helt anden verden i dag

DLG er ejet af de danske landmænd og håndterer blandt andet den høst, der kommer i hus. Samtidig har koncernen i årevis opkøbt virksomheder, der passede ind i strategien. Foto: Morten Pedersen

Konkurrencesagen fra Tyskland, der er endt med at koste ejerne op mod en kvart milliard kroner, har naturligt vakt opsigt i DLG-koncernens bestyrelse. Det understreger bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen.

- Vi har fra bestyrelsens side kigget dybt ind i den sag. Det er vigtigt, at vi undgår den slags i fremtiden. Men hvis man ser på de procedurer, som vi har i dag sammenlignet med dengang, så er det en helt anden verden, vi kigger ind i, siger Niels Dengsø Jensen.

I december 2019 indgik BSL, et datterselskab til DLG’s store tyske grovvarevirksomhed Hage, en aftale med de tyske konkurrencemyndigheder i en sag om koordinering af priser på pesticidmarkedet. Sagen stammer tilbage fra før Hages opkøb af BSL, der havde virkning fra januar 2009. Flere af de store spillere i den tyske grovvarebranche var i øvrigt involveret.

DLG har i årevis jævnligt opkøbt virksomheder, der passede ind i grovvarekoncernens strategi, men man er undervejs blevet dygtigere til at gennemgå opkøbsmulighederne for fejl og mangler.

- Vi får foretaget meget grundige advokatundersøgelser, og dem, vi handler med, skal skrive under på, at der ikke er nogen sager. De hæfter for det, hvis der alligevel har været noget. Vi er meget mere komplekse og sofistikerede i vores værdifastsættelse af de virksomheder, vi overtager, siger Niels Dengsø Jensen.

Annonce
- Vi underviser vores medarbejdere i, at de ikke må indgå i konkurrenceforvridende samarbejder med andre, siger DLG's bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen. Pr-foto

Underviser ansatte

Samtidig arbejder DLG internt på at vige uden om en adfærd, der kan kaste milliardkoncernen ind i konkurrencemyndighedernes søgelys.

- Vi underviser vores medarbejdere i, at de ikke må indgå i konkurrenceforvridende samarbejder med andre. Det gør vi meget detaljeret og helt ude ved sælgerne, siger Niels Dengsø Jensen.

Bøden i Tyskland var på 218 millioner kroner, og dertil kommer sagsomkostninger. For at betale bøden måtte Hage gennemføre en kapitalforhøjelse, hvor DLG måtte bidrage med 119 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce