Annonce
Sport

DM-guld og en kærkommen tur til barberen

Bakken Bears vandt mandag aften sit 15. danmarksmesterskab, da Horsens IC blev besejret i Vejlby-Risskov Hallen. Guldet giver en ekstra bonus til Bakken-spilleren Morten Sahlertz, der endelig kan tage til barberen efter to et halvt år med vildskæg.

Det har fået lov til at vokse vildt i de seneste to et halt år, men i de kommende dage er det slut for Morten Sahlertz gyldne skæg. Bakken-spilleren har ladet sit skæg gro siden Bakken Bears tog hul på DM-finaleserien i foråret 2015.

I de seneste to år har han og holdkammeraterne måtte se Horsens trække det længste strå i finalerne, men mandag aften kunne de endelig lade sig hylde foran tilskuerne i en udsolgt Vejlby-Risskov Hal. Med cifrene 81-73 sikrede hjemmeholdet sig den fjerde sejr i fem kampe og kan dermed kalde sig danske mestre i basketball for første gang i tre sæsoner.

Et comeback til den danske basketballtrone, der også betyder, at Morten Sahlertz må sige farvel til play off skægget. En barbering, han har glædet sig til.

- Nu har det været to et halvt år med playoff skæg. Nu skal det fandeme af, grinte Bakken-spilleren, da sejren var i hus.

- Jeg tror, at jeg laver et eller andet stunt i løbet af ugen, lød det med et grin fra Bakken-spilleren.

Han var blot en af mange Bakken-spillere, der gik rundt med et gyldent blik i øjnene efter anfører Nicolai Iversen havde modtaget pokalen som et bevis på, at Bakken Bears igen kan kalde sig Danmarks bedste. Et kærkomment resultat efter to sæsoner, hvor århusianerne har gjort det forrygende på den internationale scene, men ikke har fået den hjemlige titel og har måtte se ærkerivalerne fra Horsens nappe mesterskabet.

- Vi har været bedre kørende og har haft en bedre kemi på holdet end Horsens. I år har vi en bredere trup end dem. Det har vi også haft de to andre år, men i år har vi formået at bruge den. I dagens kamp roterede vi med vores mange folk i første halvleg, så vi i anden halvleg kunne køre med den kæde, der skulle vinde kampen og det lykkedes jo, sagde en glad sportsdirektør Michael Piloz.

Hvor stor betydning har det, at I som klub igen kan kalde jer Danmarks bedste?

- Det har stor betydning. Især i forhold til Champions League. Vi var nede i forbindelse med afviklingen af Champions League Final Four stævnet og tale med ledelsen og der fik vi at vide, at det klart ville øge vores chancer for at komme med igen, hvis vi kunne vinde mesterskabet. På det tidspunkt stod der 1-1 i finaleserien herhjemme, så vi var lidt spændte på det, sagde Piloz, der holdt meldingen for sig selv.

Der var ikke grund til at lægge yderligere pres på spillerne, som han udtrykker det.

Mandag aften klarede Bakken dog kravet selv og sikrede klubben det 15. mesterskab. En titel, der gjorde godt. Også hos den rutinerede del af truppen, der har vundet sin del af medaljer.

- Jeg tror, det er rutinen og det vi har oplevet i år som hold, sagde Chris Christoffersen, da han skulle sætte ord på sejren.

- Det har rystet os sammen og har givet os en tro på, at det nok skal gå så længe, at vi spiller sammen. Alle de kampe vi har spillet i Europa giver noget erfaring og noget modenhed til et hold, som gør, at man bliver svejset sammen på en rigtig god måde. De svære kampe i Europa har gjort os klar til den her serie, sagde han.

Bliver det din sidste DM-finale?

- Det håber jeg ikke.

Hvordan føles denne titel i forhold til de andre?

- De er specielle alle sammen på deres egen måde. Det har ikke så meget at gøre med mesterskaberne, men nærmere de mennesker og de bånd der er omkring holdet, der gør oplevelserne og mesterskaberne helt specielle og unikke hver enkelt, sagde Chris Christoffersen.

Annonce
Anfører Nicolai Iversen med beviset på, at Bakken Bears igen sidder på den danske basketballtrone. Foto: Kim Haugaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce