Annonce
Østjylland

DM i Kæmpegræskar: Nina bruger dagligt en time på at passe sit græskar

75-årige Nina Rasmussen stiler for femte år i træk op i DM i Kæmpegræskar. Alle årene er hun enten løbet med en første-, anden- eller trejeplads. Foto: Jens Thaysen

For femte år i træk stiller 75-årige Nina Rasmussen fra Mørke op i DM i Kæmpegræskar. Med godt og vel 250 kilo og 325 centimeter i omkreds håber Nina på at komme i top tre.

MØRKE: Først blev græskarfrøet sået i en urtepotte tilbage i april. I maj blev det plantet ud, og i august og september tog det fart. Nu vejer græskarret omkring 250 kilo og har en omkreds på 325 centimeter.

Fredag formiddag tog den 75-årige græskaravler Nina Rasmussen turen til København med et af sine græskar, som er et af de syv græskar, der er med til dette års DM i Kæmpegræskar.

- Et af de større problemer var at få græskarret ind i bilen. Det vejer godt 250 kilo og har selvfølgelig ingen håndtag at holde fast i, siger Nina grinende.

- Vores naboer kom for at hjælpe, og de endte med at være seks mænd til at løfte græskarret. Det var ikke nemt, kan jeg godt fortælle. Sammenlagt tog det en time at få græskarret ind i bilen, fortæller Nina Rasmussen, som stiller op i DM i Kæmpegræskar for femte gang i år.

Annonce
Der skulle noget nabo-hjælp til, før græskarret kunne blive løftet op i bilen, som fredag formiddag sætter kurs mod København, hvor græskarret skal deltage i DM i Kæmpegræskar 2017. Foto: Nina Rasmussen

Sommeren dedikeres til græskarret

På adressen i Mørke har Nina Rasmussen et hjemmelavet plastictelt, hvor hun dyrker sine kæmpegræskar. Men det er ikke kun græskarrene, som er store. Projektet om at dyrke kæmpegræskar er næsten lige så stort.

- Det er et projekt, der kræver en del. Jeg starter i april, hvor jeg sår frøet, og så skal det regelmæsigt have vand og gødning, siger Nina Rasmussen om det græskar, som lørdag bliver en del af konkurrencen i Tivoli i København.

Græskarret vejer 250 kilo og har en omkreds på 325 centimeter. Det tog sammenlagt en time at få græskarret flyttet og ind i bilen. Foto: Nina Rasmussen

Nina har igennem årene også sin græskar-erfaring at trække på, når hun skal tage sig af sit græskar.

- Jeg har hver morgen været ude og se, hvordan det går. Der er et vandingsanlæg, og derudover tilsætter jeg flydende gødning til anlægget. Og så sørger jeg for at fjerne snegle fra græskarret hele tiden. Jeg vil skyde på, at jeg i gennemsnit bruger en time om dagen på at passe det, fortæller Nina Rasmussen.

Rundt om græskarret er der sat et hegn op, så man ikke kommer til at træde på bladene. Derudover skal græskarret også afskærmes, hvis solen skinner. Derfor er det ikke så nemt at tage væk om sommeren, hvor andre rejser land og rige rundt.

- Jeg har været væk maks en uge ad gangen, hvor det så kører på det automatiske vandingsanlæg. Men jeg er nødt til at være hjemme hele sommeren. Næste sommer vil jeg derfor heller ikke dyrke græskar, for der skal jeg på ferie, fortæller Nina Rasmussen.

Fakta om DM i Kæmpegræskar


  • Lørdag 14. oktober klokken 11:30 afholdes DM i Kæmpegræskar for 10. gang i Tivoli i København.
  • I år er syv deltagere fra hele Danmark tilmeldt mesterskabet.
  • Danmarksrekorden tilbage i 2012 lyder på 451,4 kilo.
  • De syv deltagende græskar bliver vejet og udstillet ved boblespringvandet foran Nimb lørdag 14. oktober fra klokken 11:30 og kan ses i forbindelse med Halloween i Tivoli til og med 5. november.

Løber ikke med førstepræmien

Men selvom de lange ferier har været sat på standby de sidste fem år, så synes Nina Rasmussen bestemt, det har været tiden og kræfterne værd, da hele familien hvert år har haft en skøn dag i Tivoli, når græskarret har skullet stå sin prøve til DM i Kæmpegræskar.

- Jeg vinder ikke. Jeg er heldig, hvis jeg bliver nummer to eller tre i år. Der har stået i et lokalt blad, at der er en, som har et græskar på over 300 kilo. Vi er en gruppe af græskaravlere, der kender hinanden og deler billeder og fortæller om vores græskar, så jeg vidste godt, at jeg ikke har chance for at løbe med førstepladsen i år, siger Nina Rasmussen.

Efter årene som græskaravler pønser Nina Rasmussen også på at skrive en bog om, hvordan man netop dyrker de store græskar.

- På den måde håber jeg, at andre kan få det lige så sjovt, som jeg har haft det. Og så deler jeg gerne græskarfrø ud til folk, så de kan komme i gang.

Der skulle noget nabo-hjælp til, før græskarret kunne blive løftet op i bilen, som fredag formiddag satte kurs mod København, hvor græskarret skulle deltage i DM i Kæmpegræskar 2017. Foto: Nina Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce