Annonce
Indland

DMI om det vådeste efterår nogensinde: Rekorden er klokkeklar

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Efteråret 2019 slår rekorden for vådeste efterår nogensinde med over 20 millimeter. Rekordvådt år nærmer sig.

Den sidste weekend i november har været kølig, men solrig.

Netop solen har været en sjælden gæst i landet, da de seneste måneder for det meste har budt på gråt og regnfuldt vejr.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har efteråret været det vådeste nogensinde, og rekorden er ikke til at tage fejl af. DMI gjorde fredag tallet op.

- I 1967 var vi oppe på 327 millimeter i løbet af september, oktober og november. Det er den seneste rekord, men i år er vi oppe på 348 millimeter.

- Det er en rekord på over 20 millimeter, så den er klokkeklar, kan man sige, lyder det fra vagthavende meteorolog Steen Rasmussen.

De enorme mængder af nedbør i de seneste måneder betyder, at der ikke er langt til også at slå rekorden fra 1999 på 905 millimeter og dermed rekorden som det vådeste år nogensinde.

- Der kommer stadig mere regn i den kommende uge, så vi nærmer os rekorden.

- Vurderingen er, at vi nok godt kan komme tæt på rekorden og måske også over den, fortæller Steen Rasmussen.

Den 21. og 22. november nåede vi op på 815 millimeter regn, så der er ikke langt til de rekordvåde 905 millimeter.

Rekorden for den mindste mængde årsnedbør for hele landet var i 1947, hvor der kun faldt 466 millimeter.

Fredag kunne DR berette om, at mange landmænd i Vestdanmark mærker konsekvenserne af de store mængder regn.

Markerne drukner simpelthen i vand.

Selv om skaderne ikke er opgjort på landsplan, vurderer Landboforeningen Vestjysk ifølge DR, at 25 procent af markerne med vinterafgrøder i Vestjylland er ødelagt af regnen.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce