Annonce
Udland

Dna-prøve tvinger belgisk ekskonge til at erkende faderskab

Francois Lenoir/Reuters
Den tidligere kong Albert II har i årevis afvist at have en datter med en ekselskerinde. Nu indrømmer han.

Belgiens tidligere kong Albert II har mandag indrømmet, at han er far til en datter, der er et resultat af en affære, som han havde for et halvt århundrede siden.

Indrømmelsen kommer, efter at en dna-prøve, som han blev tvunget til at tage for knap et år siden, har vist sig at være positiv.

Den tidligere konge har indtil nu konsekvent nægtet at være far til kvinden, den belgiske kunstner Delphine Boël.

Men i en erklæring mandag erkender den 85-årige Albert, at han er hendes "biologiske far". Han forklarer samtidig, at han har besluttet at stoppe en "pinefuld" faderskabssag, som har stået på siden 2013.

Delphine Boël har de seneste to årtier hævdet, at Albert er hendes far. Hans afvisninger fik hende til sidst til at bringe sagen for en domstol.

Den mulighed havde hun dog ikke, før Albert abdicerede i 2013 og videregav tronen til kong Philippe. Som regent var Albert hævet over loven og kunne derfor ikke retsforfølges.

I maj 2019 indvilgede Albert i at tage en dna-test for at få striden afgjort en gang for alle. En domstol i Bruxelles forinden havde pålagt ham en bøde på 5000 euro for hver dag, han undslog sig.

Den nu 51-årige Delphine Boël har gennem årene fastholdt, at hendes adelige mor, Aybille de Selys Longchamps, havde en affære med Albert mellem 1966 og 1984.

Delphine voksede op med sin mor og dennes mand, Jacques Boël. Men hun fik ved en domstol medhold i, at han ikke er hendes "rigtige" far.

Albert overtog tronen i Belgien, efter at hans storebror, kong Baudouin, døde i 1993.

Selv om Albert i 1970'erne erkendte at have problemer i sit ægteskab med den senere dronning Paola, så indrømmede han aldrig at have fået et barn uden for ægteskabet.

Han har tre børn med Paola. Deriblandt den nuværende kong Philippe.

Marc Uyttendaele, der er advokat for Delphine Boël, siger til tv-stationen RTL, at den abdicerede konges indrømmelse er en "lettelse" for Boël. Hendes liv har været et langt mareridt som følge af "denne søgen efter identitet".

Trods Alberts indrømmelse er sagen om den "uægte" datter muligvis ikke slut.

Advokaten siger således også til RTL, at hans klient har ret til at arve efter Albert som ethvert andet af hans børn.

/ritzau/AFP

Annonce
Francois Lenoir/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Påbud til kommunens sygepleje-indsats i en del af Aarhus: - Kritikken hører til noget af det værste, jeg har set

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce